Vigtige brikker til fodboldens fremtidsbillede

KOMMENTAR:

Af Bent Clausen, formand for DBU Jylland og Claus Warming, formand for DBU Jyllands Samfundsudvalg.

Græsrodsfodbolden spiller en helt særlig rolle i Danmark.

Her handler det ikke kun om sejre, point og oprykninger – men om fællesskab, sammenhold og livskraft.
Fodbolden samler mennesker på tværs af alder, styrker lokalmiljøer og skaber rammer, hvor børn og unge udvikler sig, voksne engagerer sig, og ældre forbliver aktive og sociale.

Derfor er der også mange gode grunde til at bakke op om de lokale fodboldklubber og de frivilliges store indsats.

Op til det kommende kommunalvalg har vi i DBU Jylland samlet og offentliggjort en stor mængde data, som kaster lys på fodboldklubbernes vilkår i de jyske kommuner.

Tallene giver mulighed for at sammenligne på tværs af kommunegrænser, og realiteten er, at fodboldens vilkår er meget forskellige fra kommune til kommune, f.eks. omkring tilskudsordninger og faciliteter. Og det er jo vel at mærke mekanismer, som en kommune kan skrue på, hvis man ønsker det.

Derfor mener vi også, at tallene kan bidrage til en kvalificeret debat om fodboldklubbernes situation og fremtid.

Flere medlemmer, færre fodboldklubber

Fodbolden har en århundredelang tradition for at være bredt repræsenteret i hele Danmark med klubber, klubhuse og baner, selv i de mindste lokalsamfund. Men de strukturelle forandringer i vores samfund er også begyndt at vise sig i fodboldlandsskabet. Der er i løbet af de seneste 20 år f.eks. forsvundet omkring 100 fodboldklubber i Jylland, så det samlede antal i dag er ca. 850. Og det er altså vel at mærke i en periode hvor antallet af fodboldspillere samtidig er steget eksplosivt.

Prognoserne viser, at urbaniseringen vil fortsætte i de kommende årtier, og mange landsbyer og lokalsamfund risikerer fortsat befolkningstilbagegang.

Ganske vist spirer der også modtendenser frem, og flere undersøgelser viser, at de lykkeligste eller mest tilfredse borgere bor i landdistrikterne.

Men virkeligheden er, at det bliver sværere og sværere for nogle klubber at samle spillere nok til både børne-, ungdoms- og seniorhold.

Så hvis vi vil bevare fodbolden som den sammenhængskraft, der er med til at binde Danmark sammen, kræver det derfor, at vi sammen skaber gode, lokale løsninger – herunder at fodbolden får den nødvendige støtte og opbakning fra kommunen.

Samarbejde på nye fronter

I Skive Kommune er områdets medlemsstærke klub, Skive IK, f.eks. indgået i et tæt samarbejde med kommunens øvrige mindre fodboldklubber med henblik på at fastholde flere børn og unge i at forblive i deres nærmiljø.

Når børnene søger ind mod den store klub, er konsekvensen nogle gange, at et helt hold må lukke i oplandsklubberne, fordi der ikke længere er nok tilbage til at stille hold. Og i den store klub kan der være mangel på f.eks. faciliteter. Det er en ond spiral, hvor spillerne til sidst samler sig i den store klub eller fravælger fodbolden. Og mister man fodboldklubben i lokalmiljøet, mister man også et vigtigt samlingspunkt. Det kan påvirke både skole, foreningsliv og handelsliv i de små byer.

Modellen er ikke en magisk manøvre, der forvandler alt, men den viser, hvordan samarbejde og dialog på tværs af klubber kan vende en udfordring til en styrke. Det kræver dog også, at kommunen er medspiller og fortsat prioriterer, at fodbolden i de små lokalområder har de nødvendige rammer.

Behov for flere faciliteter

Som en demografisk modsætning til Skive Kommune, hvor fremtidsprognoserne varsler om faldende indbyggertal, står f.eks. Syddjurs Kommune.

Fodboldens popularitet i kommunen har været kraftigt stigende gennem de seneste mange år. Faktisk er medlemstallet hos kommunens fodboldklubber steget med 30 procent fra 2018 til 2024. Tendensen forstærkes af befolkningsprognosen, der indikerer et stigende antal fodboldspillere i de næste mange år.

Det er naturligvis meget positive tal, men det har også givet et større pres på klubbernes baner og omklædningsfaciliteter. Det har Hornslet IF i særdeleshed mærket, idet både væksten i medlemstal og opførelsen af en skoletilbygning på noget af banearealet har udfordret klubben på banekapaciteten.

Men i stedet for at ende i en fastlåst situation har fodboldklub og kommune fundet sammen i en konstruktiv dialog for at løse udfordringen. Det har resulteret i en ekstra bevilling på 1,6 millioner kroner, der har sikret en ny kunstgræsbane i Hornslet IF – til glæde for både klubben og byens børn.

Alternativet ville formentlig have været et midlertidigt medlemsstop, hvilket hverken ville have været i klubbens, byens eller kommunens interesse.

Værdi rækker ud over banen

Dette er to udvalgte eksempler på lokale udfordringer, hvor kommune og fodboldklubber har en fælles interesse i at arbejde tæt sammen om løsninger.

Som fodboldklub er det i hvert fald værd at huske på, at man har en rolle, der rækker langt ud over banen. Det handler ikke kun om græsslåning, lys og medlemstilskud – men om hele landsbyens fremtid: bosætning, skoler, børnehaver, busforbindelser, dagligvarebutikker og mødesteder.

Fodboldens samfundsværdi er betydelig, men den er ikke garanteret. Den skal plejes og udvikles gennem fortsatte og målrettede investeringer, og en bevidsthed om både de sociale, sundhedsmæssige og økonomiske dimensioner og en værdi, der rækker ud over fodbolden.

Derfor er er det også både klogt og værdifuldt for en kommune at prioritere breddefodbolden og understøtte de mange tusinde frivillige, der i dagligdagen bidrager til at skabe sundhed, glæde, trivsel, samhørighed og fællesskab for så mange andre.

Denne kommentar er skrevet på forespørgsel fra nyhedsmediet Altinget og har tidligere været offentliggjort på deres nyhessite.