En hjælpende hånd til faciliteter og grønne løsninger

DBU Jylland har samlet et særligt team, som har fokus på faciliteter og grønne løsninger i de jyske fodboldklubber.

Teamet består af såvel medarbejdere som frivillige og tilbyder sparring, dialog og vidensdeling på disse vigtige områder.

”Fodbolden bidrager på rigtig mange måder med stor værdi til vores samfund. Derfor er det vigtigt, at man som klub kan få sparring omkring noget helt centralt som faciliteter, og vi vil naturligvis også gerne hjælpe vores medlemsklubber med at lave grønne løsninger og træffe gode valg, der styrker fodboldens bæredygtighed”, forklarer Rasmus Johansen, der som politisk ansvarlig for DBU Jyllands indsats for faciliteter & bæredygtighed, står i spidsen for initiativet.

Frivillige skal ikke stå alene

”Vi kan som organisation ikke komme ud og præsentere en færdig løsning for en fodboldklub. Men vi vil altid gerne være med til at kigge på udfordringerne og behovene, for vi synes, at det er vigtigt, at vi sammen tager f.eks. bæredygtigheden på os”, siger DBU Jylland-lederen og fortsætter:

”Vores mission er at hjælpe fodboldklubbernes frivillige, så de ikke står alene med tingene. Vi ved bestemt ikke alt, men vi har en helt klar målsætning om, at vide hvem der gør og dermed kan hjælpe os videre". Vi har nogle forskellige eksperter, som vi kan trække på, bl.a. hele vores kommune-team, men der findes også et stærkt nationalt bagland i form af bl.a. DBU og Danmarks Idrætsforbund”, forklarer Rasmus Johansen.

Sager kan løftes videre

DBU Jylland-lederen bruger selv megen tid på at komme rundt i det jyske fodboldlandskab for at snakke med klubber og klubledere, der rækker ud til DBU Jylland.

Tendensen er, at det især er viden om kunstgræsbaner og konsekvenserne af de nye EU-regler, der efterspørges, men også sparring omkring udviklingen af hybrid- og naturgræsbaner.

Bæredygtighed er også et voksende tema, men stadig mindre i forhold til faciliteter. Og endelig oplever Rasmus Johansen, at flere klubber efterspørger politisk sparring, specielt i forhold til kommunale, nationale og europæiske retningslinjer og lovgivning.

”Nogle gange kan der være tale om komplicerede sager og forhold, og hvis man som fodboldklub og frivillig støder hovedet mod en mur, så kan vi være med til at løfte en lokal sag op til et regionalt eller et nationalt niveau. Vi kan måske få involveret DBU og Danmarks idrætsforbund og i sidste ende også myndigheder og ministerier, som vi bl.a. senest har set omkring nogle sager, som omhandler det støjniveau og de lysforhold, som findes omkring kunstgræsbaner og baneanlæg. Det er vigtigt for os, at der er nogen, som politisk kan stå op for foreningslivets samfundsmæssige værdi og betydning, da lyden af fodbold jo netop er lyden af fællesskab, sundhed og trivsel, og således intet har med f.eks. industriel støj at gøre”, siger Rasmus Johansen.

Fra grønne ambitioner til gode løsninger

DBU Jylland-lederen oplever også, at mange fodboldklubber gerne vil bidrage positivt omkring bæredygtighed og grønne løsninger.

Men måske er der ikke altid kræfter og ressourcer til at bruge en masse tid på det:

”Derfor handler det nogle gange om at finde det rigtige niveau for den enkelte klub. Måske har en grøn tankegang ikke rigtig fyldt noget i klubben tidligere. Men nu vil man gerne gøre det til en del af hverdagen, og så har man måske brug for lidt sparring for at komme i gang. Det kan også være, at der er kommet nogle nye typer frivillige ind i klubbens bestyrelse, hvor klimaaftryk og bæredygtighed nu får en anden plads på dagsordenen, og så ser vi f.eks. også, at ønsket kan komme fra f.eks. børnespillernes forældre”, fortæller Rasmus Johansen.

Han oplever en stigende interesse for mange forskellige typer miljøvenlige løsninger, og nogle klubber og kommuner er allerede begyndte at tage initiativ til at integrere bæredygtige tiltag i deres daglige drift.

”Det kan f.eks. være omkring regnvandshåndtering, LED-belysning og genbrugsmaterialer, og vi har også set klubber med fokus på samkørsel og fællestransport, etablering af solceller, investering i nye varmtvandsbeholdere og robotplæneklippere og nedbringelse af klubbens forbrug af plastik og engangsmaterialer”, fortæller Rasmus Johansen.

Faciliteter fylder mest

De fleste klub-forespørgsler vedrører dog fortsat faciliteter, og ikke mindst netop kunstgræsbaner:

”Jeg er ofte ude og sparre omkring processen, når en fodboldklub står foran at skulle etablere en ny kunstgræsbane. Jeg kan viderebringe viden og erfaringer fra tidligere projekter og fortælle om erfaringer fra andre kommuner og klubber”, fortæller Rasmus Johansen, der anslår, at han været ude og besøge mindst 100 kunstgræsbaner i Jylland.

”Vi kan ikke rådgive og anbefale løsning X frem for løsning Y. Det ansvar kan og må vi ikke påtage os, men vi kan hjælpe med sparring og praktisk hjælp til, hvordan man kommer i gang, og hvordan processen kan være. Vi kan måske også hjælpe med at anvise finansieringsmuligheder”, forklarer Rasmus Johansen.

Stort behov for alternativer

”Lige nu oplever vi dog, at økonomi er den store udfordring i forhold til kunstgræsbaner. Mange fonde holder igen, fordi EU-medlemslandene med virkning fra oktober 2031 har besluttet at forbyde import, markedsføring og salg af det gummigranulat, der bruges som det primære infill i de fleste kunstgræsbaner. Det giver mange bekymringer, og det bremser mange ting lige nu”, forklarer Rasmus Johansen.

”Fakta er, at vi i fodbolden har brug for kunstgræsbanerne, som giver enorm stor værdi til klubberne og dermed til de omkringliggende lokalsamfund. Banerne giver mulighed for, at rigtig mange mennesker kan spille fodbold. Det er således afgørende for alle dele af dansk fodbold, at der bliver sat turbo på jagten efter nye gode alternativer, der kan give både klubber og kommuner vished og de bedste forudsætninger for at omstille sig under de nye EU-regler. På nuværende tidspunkt ligger den store udfordring i manglen på faglig viden om, hvad det bedste alternativ er til de nuværende granulatbaner i forhold til miljøbelastning samt spilleegenskaber. Derfor er det strengt nødvendigt, at der findes nye løsninger”, understreger Rasmus Johansen.

DBU bidrager til udviklingen via et nationalt test- og udviklingsprogram.

I Danmark findes der omkring 400 kunstgræsbaner, men hvis fodboldens udvikling skal fortsætte, er der reelt behov for en fordobling af banekapaciteten til 800 baner.