KOMMENTAR:

Af Bent Clausen, formand, DBU Jylland

Offentliggørelsen af medlemstal er en stor dag for mange af idrættens organisationer.

Sådan er det også for os i fodbolden igen i 2025.

DBU oplever en flot landsdækkende fremgang, og i DBU Jylland kan vi sågar notere en fremgang på flere end 6000 fodboldspillere, hvilket svarer til 75 procent af den samlede nationale tilvækst. Det bringer fodbolden i Jylland op på noget nær det højeste medlemstal nogensinde, og uanset hvor man kigger i Excel-arkene og BI-analyserne, er der grønne tal og opadgående pile, både på tværs af køn, aldersmæssigt og så videre. Selv den historisk ”vanskelige” gruppe af 13-18 årige fodboldspillere stiger, og en tilvækst på over 35.000 flere jyske fodboldspillere, siden covid19-epidemien slap sit tag i Danmark, taler sit tydelige sprog.

Ikke en festdag for alle

Der er med andre ord rigtig meget at glæde sig over for os som fodboldfolk.

Men midt i begejstringen er der alligevel nogle tal og tendenser, som giver anledning til skærpet opmærksomhed og bekymring.

Og som en fodboldleder bemærkede i forbindelse med offentliggørelsen af medlemstallene: ”Dette er ikke en festdag for alle fodboldklubber”. Forstået på den måde, at fremgangen går uden om nogle områder, og at det for mange især mindre klubber kan være en hård kamp at få enderne til at nå sammen.

Flere medlemmer, færre klubber

Fodbolden og idrætten i det hele taget påvirkes uden tvivl af nogle megatrends, som bl.a. har bund i en generel demografisk udvikling og en centraliseringstendens.

Dette bekræftes i Idrætsmonitors artikel den 8. april, hvor det fremgår, at antallet af klubber, på tværs af idrætten, bliver færre, selv om medlemstallet stiger, mens de store klubber bliver større. Og jeg har senest også set, at udfordringen bliver kommenteret af vores gode kolleger i håndbolden her på Idrætsmonitor.

De tal kan vi godt genkende i det jyske fodbold-landskab. Der findes i dag omkring 815 fodboldklubber under DBU Jylland, og det er en nedgang på 130-140 foreninger, hvis man ser 10-15 år tilbage.

Samtidig har vi nu 17 medlemsklubber med 1000 eller flere medlemmer, hvilket er det største antal nogensinde.

Vi kan også konstatere, at ca. 67 procent af den samlede medlemstilvækst i Jylland gennem de seneste 10 år er sket i Aarhus og Aalborg Kommune, mens de øvrige jyske kommuner altså står for resten af udviklingen.

Der findes dog også fortsat omkring 575 jyske fodboldklubber i kategorien 0-249 medlemmer, men dem bliver der færre af. Og det er her, at der er god grund til at stoppe op, for disse klubber er netop med til at sikre, at der også er fodboldtilbud i de tyndest befolkede områder af Jylland.

Ikke kun et tilbud i de store byer

Udviklingen understreger, at det er blevet vanskeligere at drive fodboldklub i et lille lokalsamfund. Måske bliver det sværere at skaffe frivillige, og måske kniber det også med at samle børn og voksne nok til at kunne stille et helt fodboldhold.

I sidste ende noget der kan true fodboldklubbens eksistens.

Men vi ønsker jo ikke, at fodbold kun skal være tilgængelig for os, der bor i de større byer. Vi mener, at fodbold skal være et tilbud til alle, der ønsker at være med i fællesskabet, men det kræver selvsagt, at der er en fodboldklub i nærheden.

For mig at se er dette ikke blot en udfordring for os i fodbolden. Det er en udfordring for vores samfund generelt. For foreningslivet spiller en vigtig rolle i landdistrikterne og bidrager med masser af værdi. Det er dokumenteret i flere undersøgelser.

 

Derfor har vi en appel til, at man politisk i et helt overordnet perspektiv vil have fokus på at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i fremtiden. Fodbolden bidrager gerne til denne udvikling, men det kræver en bred indsats for at lykkes med dette. Bent Clausen, formand, DBU Jylland

Fodboldens samfundsværdi

Derfor er det afgørende, at der gøres en indsats for at holde liv i hver eneste fodboldklub – i særdeleshed i landdistrikterne.

Som fodboldorganisation gør vi, hvad vi kan for at hjælpe. Vi rækker vi ud til klubberne i de små samfund for at blive klogere på, hvad der kan holde gang i fodboldlivet trods svære vilkår, og vi skaber netværk mellem de små klubber, så de frivillige kan dele vigtig viden og inspirere hinanden.

Måske kan der holdes liv i et tilbud for børn, hvor det kun er nødvendigt med 3, 5 eller 8 spillere for at stille et hold. Måske kan de lidt større klubber hjælpe med til at lave et ”satellit-hold” i de mindre samfund. Måske kan vi få et bedre og stærkere samarbejde mellem forening, skole og kommune? Måske kan…? Ja, vi modtager rigtig gerne input, forslag og gode idéer til tiltag på dette område.

Behov for en bæredygtig udvikling

Men vi har også brug for en fælles indsats, hvis der skal holdes liv i lokalsamfundene. Det er ikke noget, som de lokale ildsjæle kan klare alene, og fakta er jo, at der i mange landsbyer ikke længere er en skole eller en daginstitution.

Det hænger bl.a. sammen med de forskellige politiske beslutninger, der er truffet hen ad vejen, og vores oplevelse er bl.a. at de unge i disse områder derfor skal bruge rigtig meget tid på transport. Når der så også skal være tid til fritidsarbejde, venner o.s.v., kan det være rigtigt svært at få unge til at være trænere.

Derfor har vi en appel til, at man politisk i et helt overordnet perspektiv vil have fokus på at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i fremtiden. Fodbolden bidrager gerne til denne udvikling, men det kræver en bred indsats for at lykkes med dette.

Og den lokale tilstedeværelse af klubber er jo netop et af fodboldens helt store bidrag til sammenhængskraften i vores samfund, for fodboldklubben og dens frivillige repræsenterer noget andet og mere end blot selve fodboldaktiviteten. Nemlig rammen for samvær, netværk og fællesskab.

Denne kommentar er også blevet offentliggjort den 29. april 2025 på det digitale nyhedsmedie Idrætsmonitor.