I Arrild er der hver mandag og onsdag mere end en halv snes kvinder, der står klar til fodboldtræning på det smukke stadion midt i et lille ferieområde med sommerhuse og feriecenter.

Vi befinder os i den nordlige ende af Tønder Kommune, og det er nok ikke helt forkert at kalde Arrild for en klassisk landsby med sine 300 indbyggere. Den lokale byfest i uge 28 er årets tilløbsstykke og pionérånden lever i bedste velgående, som man kender det bedst fra landsbysamfund, der kender præmissen om, at man selv må skabe sit liv og sin hverdag.

Og her er kvindefodbolden over det seneste års tid blevet genfødt i en klub, der ellers var ved at tænke i nedlæggelse efter en årrække med svigtende medlemstal. Mod alle odds er klubben ved at finde sine fodboldben igen og det stolte landsbyfællesskab kan leve videre, også på stadion.

Bødekassens storsponsor er Mette på 21 år, som stadig skal vænne sig til det ret strikse system med at melde afbud til både træning og kamp i god tid.

- Der er jo bøder for alt, man får endda bøde, hvis man ikke vender kamptrøjen på vrangen, når den skal til vask, så vi passer ekstra på trykket, griner Mette, som selv aktivt har søgt fællesskabet i Arrild, selvom hun bor i Rødekro 30 km væk og spillede i en anden klub før.

Stemningen på holdet oser af hygge og sammenhold, men man skal ikke tage fejl. De her kvinder går ikke kun på banen for at have det sjovt.

- Motion og sammenhold er bestemt vigtigt, men vi vil altså også vinde, lyder det bestemt fra 29-årige Gitte, som betoner vigtigheden i at finde balancen mellem den seriøse vindermentalitet og hyggen uden for banen med kaffe og kage.

Kvinderne vil både vinde og hygge sig
Fra den første tanke i den lokale frisørsalon om gerne at ville spille lidt fodbold, gik der ikke lang tid, før de effektive landsbytrommer havde lokket et helt hold til og seniorfodbolden igen var repræsenteret på klubbens stadion ved Arrild Feriecenter midt mellem svømmehal og sommerhuse.

- Vi startede med nogle træningskampe mod drengehold, men der fik vi godt nok klø, så nu er vi meldt til turnering og det er meget sjovere og mere jævnbyrdigt, forklarer Edith Lund Linding, som sammen med en kollega og sin søster tog initiativ til holdet.

22-årige Anouk tilhører den del af kvindeholdet, der tidligere har spillet pigefodbold i klubben og har meldt sig under fanerne igen. Selvom hun nu bor i Aabenraa 35 km fra Arrild, tager hun alligevel turen frem og tilbage to gange om ugen for at spille fodbold.

- Det er bare fedt at komme ’hjem’ til fællesskabet og sammenholdet, så det prioriterer jeg højt, forklarer holdets selvudnævnte tovholder, som holder styr på holdkalender og bødekasse.

FRA SALON TIL STADION: FRISØR KICKSTARTEDE LANDSBYHOLD

- Så du kampen i går?

I den lokale frisørsalon – 200 meter fra stadion – bliver der ofte snakket fodbold. Og nu mere end nogensinde. Initiativet til kvindefodboldens indtog i Arrild kom nemlig fra salonen 200 meter fra stadion.

Indehaver Edith Lund Linding prikkede lidt til sin frisørkollega Jette Lindstrøm, og efter et par kunder, familiemedlemmer og veninder hoppede med på idéen, henvendte de sig til den lokale fodboldklub. Efter et øjebliks skepsis måtte formand Mette Marie Schmidt overgive sig, da hun hørte, at der med det samme var en halv snes spillere klar.

Tilbuddet blev så slået offentligt op på den lokale Facebookside og her et år efter er der en trup på 17 spillere.

TRÆNERKABALE GIK OP MED KVINDELIG LIST

Kjeld Schmidt var egentlig stoppet som træner for flere år siden, men da kvindeholdet med flere af hans tidligere pigespillere i truppen bankede på, var han alligevel klar til at snøre støvlerne igen.

- De er ret hyggelige og så går de op i spillet, så det har været en god opgave at gå til, bedyrer Kjeld.

Der var fra starten et ønske om en hjælpetræner, men her var opgaven ikke så ligetil. Og alligevel snublede Alvin Jensen næsten selv ind i rollen.

- Jeg var løbet lidt sur i drengetrænerrollen i en anden klub for nogle år siden og ville egentlig helst bare spille lidt fodbold for sjov med gutterne, forklarer Alvin Jensen.

Men da gutterne faldt fra og hans hold blev nedlagt, måtte der andre boller på suppen. Han fik lov at træne sammen med kvindeholdet i hjembyen Arrild, og efter 14 dages tænkepause var han udnævnt hjælpetræner. Sådan kan en svær opgave alligevel vise sig at have en nem løsning.

Trænerne er tilfredse med både form og humør
I en trup, der spænder fra 17 til 44 år og med alt fra nybegyndere til rutinerede spillere, er både formen og gejsten lidt spændende at følge. Men der er ingen klager fra trænerne.

- Aldersspændet gør klart noget godt, for det giver plads til forskellighed og så giver det et særligt sammenhold, vurderer cheftræner Kjeld Schmidt, der tidligere har trænet nogle af spillerne, da de spillede U13.

Han er også tilfreds med formkurven, som efter de første træningskampe mod drengehold kun er godt opad, og nu bliver testet i kvindeturneringen hver uge.

Der er et absolut fornuftigt fremmøde til træning hver gang med over 10 spillere og her er det gode humør altid med på banen og i omklædningsrummet.

- De støtter ubetinget hinanden, og det er rart at se, at der er plads til fejl, selvom vinderviljen bestemt også er tydelig, lyder det fra hjælpetræner Alvin Jensen, der selv træner med på lige fod med de aktive kvindespillere.

Og så er opskriften til det solide fremmøde til træning enkel, men klar: Kvalitet og tempo i træningen, højt humør i omklædningsrummet og så afgøres udtagelsen til kamptruppen af, hvem der har været mest til træning.

Fodboldholdet er vigtigt for Arrild som landsbysamfund
I et lille samfund som Arrild er aktiviteter og fællesskab enormt vigtigt. Kvindeholdet har spredt ringe i vandet, så der blandt andet både var Tøsecup og Børnecup til den lokale byfest i sommers, ligesom der skabes relationer på tværs, når holdet deltager i Lyserød Lørdag i nabobyen og arrangerer fælleshygge med en træningsmodstander.

- Den her sammenhængskraft, som fodbold er med at skabe og fastholde, er lidt svær at beskrive, men klubben er med til at holde liv og humør i byen, forklarer Inge, som er holdets alderspræsident og ubestridte ’mor’, der sørger for førstehjælpskasse og omsorg.

Sammenholdet breder sig også til klubbens helt små, idet der er stablet hold på benene for de yngste også. Faktisk er det nærmest svært at bevare pessimismen, når nu de så stædigt holder fast i humøret og gejsten i Arrild.

I hvert fald er vurderingen fra både trænere og spillere, at fodbolden bliver ved at leve i Arrild. Og den lever godt og sjovt.

DET BLIVER I FAMILIEN: 9 SØSKENDE DOMINERER HOLDET

Der kan godt være lidt ekstra småskænderier og indforståede bemærkninger i omklædningsrummet. Ligesom man af og til kan opleve opgivende miner, når tøjvask-tjansen skal fordeles efter kamp.

For i kvindetruppen i Arrild er hele ni af spillerne faktisk søskende. Ikke med hinanden alle sammen bevares, men fire søskendesæt bliver det til blandt de 17 spillere. Og derudover er flere af de øvrige spillere også på anden vis i familie.

Det har selvfølgelig gjort rekrutteringen til holdet i opstarten en del lettere, men det er så også ofte i de samme vaskemaskiner, at holdets trøjevask skal klares.

- Det er da rart at spille med min søster, men hele holdet føles næsten som en familie, forklarer 29-årige Gitte med et stort smil.

Gitte ses til venstre på billedet foran frisørvasken med søster Jette bagved. Foran og bagved den næste vask ses søstertrioen Laura, Anemone og Clara, mens Inge og Edith ses bagest til højre med armene om hinandens skuldre. Holdets sidste søskendepar, Line og Sofie, var ikke til stede, da kameraet var fremme.

ANEKDOTER OG MASSER AF HUMØR PÅ SIDELINJEN

Det er ikke tilfældigt, at der tropper en hundehvalp op til dagens træning. I Arrild er der nemlig plads til alle, også til dagens hundehvalp.

- Altså bare den ikke skider på banen igen, lyder det fyndigt ved ankomst.

Arrildholdet sprudler nærmest af humør og livsglæde. Man bliver mødt med livlig snak, masser af grin og fornemmelsen af et sammentømret fællesskab.

Men de arbejder også stenhårdt for at bygge videre på sammenholdet. Aktuelt er det årets julefrokost, der allerede i september er skemalagt, ligesom de lige evaluerer årets byfest, der løb af stablen i uge 28. Anekdoterne om deres fælles oplevelser står nærmest i kø, for de her spillere kan altså godt lide relationer.

- Vi er da smadderstolt af, at vores hold samlede 3.400 kroner ind til ”Støt Brysterne” ved Lyserød Lørdag sidst, forklarer Inge på 44 år, der gerne gentager succesen igen i år.

Sammenholdet og humøret er noget af dét, som får flere af spillerne til at køre langt for at komme til træning hver gang.