KOMMENTAR:
(Nedenstående indlæg er også i mediet, Idrætsmonitor)

Af Bent Clausen, formand, DBU Jylland

De fleste kender sikkert udtrykket: At gøre tro til viden.

Som formuleringen antyder, handler det om, at man ikke kan basere sine beslutninger og dispositioner på ”synsninger” og mavefornemmelser. Vi har brug for fakta og viden for at blive klogere, smartere og udvikle os. Det er en selvfølgelighed for mange virksomheder og organisationer, og det gælder i høj grad også på idrættens område. Ikke mindst i eliteidrætten, hvor topatleters præstationer bygger på specialviden inden for en lang række felter.

Vores egen herrelandstræner, Kasper Hjulmand, har i den forbindelse bl.a. været ude og fremhæve behovet for nationalt fodboldcenter i Danmark, hvor forskere – sammen med andre omkring spillet - kan være med til at udvikle dansk topfodbold. DBU har allerede i dag specialteams omkring bl.a. herrelandsholdet med mange forskellige kompetencer, men den internationale konkurrence er stenhård, og derfor er der ønske om at optimere yderligere. Forståeligt nok.

Jeg har også bemærket, at Team Danmark forskningschef har bakket op om Kasper Hjulmands synspunkter og pointeret vigtigheden af forskning for dansk eliteidræt og dansk elitefodbold.

Vi ønsker garanteret alle, at de danske landshold skal klare sig godt og udvikle sig. Lige nu er vi blandt de bedste i verden, og det er en gave, ikke bare til dansk fodbold, men hele Danmark. Derfor lytter jeg også med stor interesse til behovet for yderligere forskning i eliteidrætten, og derfor er jeg også tilhænger af et nationalt forskningscenter for fodbolden, som allerede har været drøftet i DBU’s bestyrelse ved mange lejligheder.

Behov for ny viden og innovation

Men lige så vel som elitefodbolden har behov for forskning, så har breddefodbolden det naturligvis også. Vi har også behov for ny viden og innovation for at udvikle os og få flere til at spille fodbold og opnå glæde ved det. Derfor skal et nationalt forskningscenter efter min opfattelse naturligvis være for hele dansk fodbold, og ikke kun for eliten.

Faktisk vil jeg mene, at det er lige så vigtigt at forske i breddefodbold som i eliteidræt, og derfor anerkender jeg heller ikke holdningen om, at resultaterne fra forskningen i eliteidrætten blot kan flyde videre og komme bredden og folkesundheden til gode.

Der kan sikkert findes glimrende eksempler på, at breddeudøvere også kan have glæde af videnskabelige resultater i eliteidræt, men det er slet ikke sådan, at vi ser dansk fodbold og idræt i det hele taget. For det første er der jo generelt ikke tydelig evidens for, at eliteidræt styrker breddeidræt. Fakta er til gengæld, at vi har behov for både elite og bredde, og vi er superstolte af begge dele i Danmark, men det er to områder, der skal satses på hver især – og til sammen.

Behov for ligeværdighed

Derfor bør breddefodbolden naturligvis være helt ligeværdig i et projekt som dette. Breddefodbold er jo ikke et biprodukt til elitefodbolden. Det er en folkesport, som omfatter tusinder og atter tusinder af spillere, frivillige trænere og ledere og tilskuere – men en enorm samfundsmæssig værdi til følge, og derfor skal den naturligvis også tages seriøst.

Breddefodbold er jo ikke et biprodukt til elitefodbolden. Det er en folkesport, som omfatter tusinder og atter tusinder af spillere, frivillige trænere og ledere og tilskuere, med en enorm samfundsmæssig værdi, og derfor skal den naturligvis også tages seriøst. Bent Clausen, formand, DBU Jylland

Vi har allerede haft stor glæde af forskningen fra professor Peter Krustrup, der gennem mange år har bl.a. set nærmere på fodboldens sundhedsmæssige betydning. Herunder at motionsfodbold har vist sig at være en effektiv metode til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme, bl.a. i forhold til personer med forhøjet blodtryk, type-2 diabetes og prostatakræft.

Men der er mange andre aspekter, der bør og kan kigges nærmere på.

Det er lige fra børnefodbolden, som vi netop nu har utrolig høj fokus på i dansk fodbold. Her har vi meget høj grad behov for at skabe videnskabelige indsigter, f.eks. i forhold til spilleformer (3:3, 5:5, 7:7, 8:8), banestørrelser, boldberøringer o.s.v.

En idræt under forandring

Og i den anden ende af skalaen kan man pege på hele vores foreningsstruktur, eller fundamentet for hele dansk fodbold, som i øjeblikket er under stor forandring, og som oplever mange forskellige udfordringer. Fodboldklubberne i København er f.eks. udfordret af manglende faciliteter og har svært ved at rumme alle interesserede, mens mange klubber i Jylland i høj grad er udfordret af andre demografiske tendenser, f.eks. fraflytning, som gør det svært at opretholde et fodboldtilbud for dem, der er tilbage.

Der er med andre ord i høj grad behov nye indsigter og for at gøre tro til viden, hvis vi skal fastholde fodboldens position i Danmark i fremtiden og udvikle os. Derfor skal en forskningsmodel i dansk fodbold – og et nationalt fodboldcenter under DBU - naturligvis være en ligeværdig løsning til gavn for hele fodbold-Danmark. Både elite og bredde.



 

Formandens Blog 2019