Christiansfeld IF - største udfordringer og succeser

Formanden+

Formand
Hans Nissen Rosenberg, 44 år, to år som formand

Hvad er jeres største udfordring?
At skaffe frivillige til trænergerningen og opbakningen omkring frivillige generelt.

En helt specifik kamp, vi har, er, at efter corona er vi kommet godt i gang igen og har oplevet medlemsfremgang. Faktisk har vi flere ungdomsspillere nu end før corona, men flere børn kræver også flere trænere, så man må være kreativ for at få forældre og/eller trænere til ikke at blive skræmt af tiden og ressourcerne, det kræver at hjælpe til. Frygten er dog som regel større end virkeligheden.

Hvad er jeres største succes?
Det er vores medlemsfremgang. Vores frygt efter corona gik på, om foreningslivet ville gå i stå. For ville man kunne trække spillerne tilbage til banen? Eller ville de finde andre ting, der vakte deres interesse?

I Christiansfeld er vi meget overraskede over stigningen i medlemstallene. Vi har fået markant flere medlemmer end i 2019.

Ved træningen har vi prøvet at gå tilbage til gammel standard (som for 20 år siden) og lagt to årgange sammen, og så er det med tre-fire trænere per hold/årgang, så trænerne også kan springe over en gang imellem, hvis de har behov for det. Vi oplever så, at det er sjældent, trænerne rent faktisk gør det, for det giver dem en gejst, at det ikke er helt så forpligtigende.

Missionen er glade trænere. For glade trænere giver glade børn, og glade børn giver flere medlemmer.

Træneren+

Træner
Mogens Schmidt, 41 år, træner i seks år

Hvad er din største succes som træner?
Vi har en gruppe drenge, der er motiverede og har en god tone og som hygger sig, og samtidig så flytter de sig rent fodboldmæssigt.

Der er plads til alle. Nogle kan ikke sparke til bolden, og andre er med på talentcenter. Vi er gået fra 20 til 40 spillere. Vi har nogle spillere ude fra de mindre klubber, hvor der ikke har kunnet være stillet hold, så forældrene har gået sammen, så man ikke skal køre så meget, og så har vi spillere, der har taget flere klassekammerater med. Det har også givet en del spillere på forskellige niveauer.

Vi er fire trænere, så der er god fleksibilitet omkring træningen. Vi er omkring 35 spillere til træning, så vi kører ofte med samme øvelse til alle med opdeling af niveau, hvor der er mindre justeringer af øvelser ift. niveau. Børnene tror, de alle sammen er lige gode og på samme niveau, selv om øvelserne er af forskellige sværhedsgrader.

Hvornår er det sværest at være træner?
I forhold til børnene, er det, når der er småkonflikter, men det er nu utroligt lidt, vi oplever det.

Det største problem er næsten forældrene, hvis de ikke hjælper til med kørsel og andre praktiske ting samt brok over fordeling af hold.

Forældrene kan godt være lidt krævende, men vi trænere kigger også indad for at se, hvor vi kan gøre det bedre, fx med kommunikationen ud til forældrene, så man på den måde undgår meget brok ved hjælp af forklaringer af de valg, der er truffet.

Spilleren+

Johannes Schmidt, søn af træneren, U12

Hvornår er det bedst at være fodboldspiller?
Det bedste ved at spille fodbold er kammeratskaberne, når man er mange til træning, og så er det også fedt selve det at spille kampe.

Hvornår er det værst at være fodboldspiller?
Det værste ved at spille fodbold er, når nogle er trist eller kede af det.

Grindsted GIF - største udfordringer og største succeser

Formanden+

Formand
Mathias Landén Jeppesen, 21 år, blev formand sidste år marts/april. Desuden også børneudviklingstræner og udviklingskonsulent i klubben.

Hvad er jeres største udfordring?
Lige nu er vores største udfordring at finde trænere og generelt at finde frivillige og sponsorer til de praktiske opgaver. Frivillighed er ikke det samme som for 5 år siden, men faktisk er det et luksusproblem at mangle trænere, for vi har haft stor fremgang på omkring 100 spillere.

Jeg tror, de mange medlemmer er kommet, fordi vi har tæt kontakt med trænerne og udvalgene og så til bestyrelsen, og den tætte kontakt har vi blandt andet via min rolle som udviklingskonsulent. Det bliver nemmere at skaffe frivillige, når de bliver hørt og føler sig værdsat. Samtidig kan trænere nemmere udvikles på, når kontakten er tæt på, og så er kvaliteten af træningspassene blevet højere, og derved kan trænerne lave bedre træning for spillerne.

Hvad er jeres største succes?
Det er at få skabt et fællesskab og at få kulturen tilbage efter nedlukningen på grund af corona, hvor hver årgang var for sig selv sammen med trænerne, men nu er det et stort fællesskab, hvor alle træner på samme tid, så man møder hinanden på kryds og tværs.

Træneren+

Træner
Jan Vinding, 41 år, ti år som træner, både som ungdomstræner og forældretræner

Hvad er din største succes som træner?
Glæden ved spillet et vigtigere end resultater. Det er fedt at vinde kampe, men det er ikke fedt, hvis du ikke har spillere, der er under udvikling. Glæden sikres ved ikke at tage det mere seriøst end, at det er et spil, så det skal ikke blive for seriøst i en for tidlig alder. Udvikling og social trivsel er med til at fremme resultaterne, men man skal ikke vinde for enhver pris ved at bruge de samme spillere konstant, for så sker der det, at for mange spillere stopper, fordi bredden i truppen ikke bliver brugt.

Hvornår er det sværest at være træner?
Det er, at der ikke er nok hænder til at hjælpe. Ildsjælene er svære at få fat på, og vi kigger derfor meget på at få opgaverne fordelt på mange hænder. Forældrene vil gerne hjælpe, men de ved ikke altid, hvad de kan hjælpe med.

Selv de mindre opgaver som at bage en kage, kørsel og så videre er der nok forældre, der gerne vil hjælpe med til, men når det er flere mindre opgaver, man kan hjælpe med, så bliver det mere overskueligt for forældrene, og så har de mere overskud til at hjælpe igen næste gang.

FC Horsens

Formanden+

Formand
Christina Egelund Antonsen, 45 år, formand i halvandet år

Hvad er jeres største udfordring?
Det er at skaffe trænere. Vi prøver med opslag på Facebook, hjemmesiden og regional trænersøgning. Vi gør ekstremt meget for at få trænere, og vi mangler dem konstant. Det er en løbende udfordring, vi oplever, og det kan man se, at coronaen har gjort sit til, for flere folk har fået andre prioriteter end frivilliglivet.

Hvad er jeres største succes?
Vi er faktisk lykkes med ekstremt meget. Vi er lykkes med at samle 6,5 millioner kroner ind til en aktivitetspark med håndboldbaner, fodboldbaner, basketbaner, fitnessområde og mange andre aktiviteter, og så er vi lykkes med at have hold helt ned fra treårs-alderen til senior og oldboys, så vi er repræsenteret i alle aldre.

Vi har arbejdet meget med de fysiske rammer og det sociale. Vi har genetableret en træner/lederfest, og øvrige arrangementer i klubben. Det er medvirkende til, at medlemstallet er steget fra cirka 900 til 1050.

Vi har et nyt koncept med gratis træning for treårige og prøver at konceptudvikle og lave nogle tillæg til fodboldtræning, som man kan købe sig ind på.

Træneren+

Træner
Kim Øyan, fodboldansvarlig, 39 år, træner i over 15 år på alle niveauer

Hvad er din største succes som træner?
Det fedeste ved at være træner er, når det vi øver og træner på, lykkes i kampene, men også når den enkelte spiller lykkes og får nogle aha-oplevelser og vokser. Jeg mener ikke, det er resultatet, der afgør succes. Det er kulturen og de her oplevelser med mennesker, der gør, at man føler sig succesfuld, og at man har en værdi.

Det er noget af det, vi inspirerer trænerne i klubben til; hvad er det der lykkes, og ikke hvad resultater bliver. Resultater i kampe kan give en kortvarig glæde, men længerevarende succes og følelser kommer fra træningen.

Hvornår er det sværest at være træner?
Der er store forventninger fra forældrene, ikke mindst til trænerne. De tager et stort ansvar, men hvis foreningskulturen skal bestå, er der også andre, der må tage ansvar for at være en del af foreningen.

På træningsbanen er det diversiteten, og det at kunne træne både Neymar og FC Zulu. Det, at inkludere alle spillere i en træning, er en stor udfordring, for der skal være plads til begge dele.

Trænerne på de forskellige årgange er tit fædre til en af de bedste spillere på en årgang, fordi de har brugt mest tid med bolden. Jo mindre øvede spillerne er, jo mindre interesserede er forældrene oftest også, så klubben prøver at finde en rolle til forældrene med, hvad de kan bidrage med.

Spilleren+

Spiller
Mikkeline Andersen, 19 år, har spillet fodbold i cirka 11 år.

Hvornår er det bedst at være fodboldspiller?
For mig er det både motionen, fællesskabet og veninderne, man får igennem fodbolden. Et eksempel fra i år; klubben holdt afslutningsfest for både herrespillerne og damespillerne, som gør man får et godt fællesskab og lærer hinanden i klubben at kende på kryds og tværs. Pigerne på holdet er også selv gode til at tage initiativ til at arrangere sociale arrangementer.

Hvornår er det værst at være fodboldspiller?
Det kan skabe pressede situationer, hvor skole og afleveringer kan fylde meget, hvis man går på gymnasiet, kan det godt blive en presset hverdag med gymnasiet og fodbold, men så bliver man nødt til at prioritere, og nogle gange bliver man også nødt til at fravælge fester i weekenderne. Det handler rigtig meget om prioritering af tid, for der er tid til det hele, og det hjælper helt sikkert, hvis man er bevidst om, hvor højt fodbolden står på ens prioriteringsliste. For står fodbolden højt på ens prioriteringsliste, så får man også ordnet alt det rundt om, så man har tid til fodbolden.

IF Skjold Sæby

Formanden+

Formand
Flemming Thingbak, 57 år, formand i syv år

Hvad er jeres største udfordring?
Det er at fastholde de unge mennesker som medlemmer. Jeg synes, vi ser en enorm opgave i at tiltrække nye og fastholde medlemmer, og det er ret fundamentalt.

Vi har en kerneopgave i at fokusere på fodbolden. Tidligere har vi haft velmenende forældre til at klare opgaven som børnetrænere. Nu stiller vi krav til, at de skal uddannes som trænere, så vi sikrer en endnu bedre kvalitet på træner- og lederordningen.

Forældrene har taget det enormt positivt med de nye retningslinjer, og de virker mere selvsikre på det, de skal.

Sæby er en by, hvor der ikke er mange steder, de unge mennesker kan hygge sig og hænge ud, så vi tænker faciliteterne ind i den pakke, som klubben kan tilbyde. Det skal være mere moderne, så det er et cool sted at være.

Hvad er jeres største succes?
Det er helt klart konverteringen af søde forældre til trænere ved at tage C1 og C2 licens, og snart C3. Det er den største succes. Det har givet meget mere, end man lige havde troet.

Det har givet en fornemmelse af en selvsikkerhed, selvtillid og tryghed overfor det, man gør, og forældrene, der er blevet trænere, føler sig mere som en implementeret del af klubben. Man er nemlig ikke bare forælder, men man er træner. Vi blev også DBU Børneklub som en af de første i Nordjylland. Det er vi stolte af som klub.

Træneren+

Træner
Nikolaj Dorff, 46 år, træner siden 2008/2009

Hvad er din største succes som træner?
Når det lykkes at få holdet til at tænke det samme på samme tid, og gøre det samme, så rykker holdet sig i den rigtigste retning, og så oplever jeg også succes, når jeg ser en spiller lykkes med noget, han har øvet sig i.

Hvornår er det sværest at være træner?
Helt personligt er det, når vi ikke har forventningsafstemt. Det har givet situationer, hvor man som træner har højere forventninger end spillerne selv har i forhold til fremmøde til træning og kampe. Jeg oplever i stigende grad, at spillerne har andre prioriteringer efter corona.

Spilleren+

Spiller
Mads Farum Kristiansen, alder 18 år, fodboldspiller 10-12 år

Hvornår er det bedst at være fodboldspiller?
Det er helt sikkert, når man har perioder med optur. Vi havde tabt syv kampe i streg, og så vandt vi i weekenden, og det giver gejst og tro på tingene. Det er også fedt, når man kan mærke en udvikling, og at man kan lykkes med det i kampene.

Hvornår er det værst at være fodboldspiller?
Som hold er det, når man ligger til nedrykning. For jo mere du taber, jo mere forsvinder fællesskabet. Folk er ofte hurtigere ude af omklædningsrummet, fordi stemningen måske er lidt mere trykket.

Helt personligt havde jeg en periode sidste år, hvor jeg havde en fast plads på førsteholdet, men så kom der en periode, hvor jeg ikke kunne præstere på det niveau, jeg ved, jeg kan, og så kom jeg på andetholdet. Det var frustrerende og irriterende.

Læs mere om de fantastiske frivillige: