Af: Kenneth Cortsen | Ph.D. og sportsøkonom, Professionshøjskolen UCN | Medlem af DBU Jyllands samfundsudvalg 

Fodboldens position som verdens mest populære idrætsgren, men også som et stort samfundsmæssigt, kulturelt og idrætsligt samlingspunkt i Danmark, gør den til en central arena for både samfundsøkonomiske investeringer og samfundsmæssig værdiskabelse.

Ifølge Damvad Analytics’ rapport Fodboldens Værdi for Danmark (2018) bidrager fodbolden årligt med betydelige positive effekter på bl.a. folkesundhed, social sammenhængskraft og frivilligt engagement. Det er effekter, som langt overstiger de offentlige investeringer i sporten.

Reduceret sygdom og øget livskvalitet
Rapporten synliggør bl.a., at de sundhedsøkonomiske gevinster ved reduceret sygdom og øget livskvalitet udgør et væsentligt afkast på kommunale og private investeringer, ligesom COVID19-pandemien med al tydelighed viste nogle af de udfordringer som Danmark, men også lande andre steder, både lokalt, regionalt og nationalt stod med i perioden med begrænset fysisk idrætsudfoldelse.

Fodbold er nemlig ikke bare et spørgsmål om fysisk udfoldelse, sundhed og bidrag til folks velbefindende eller forebyggelse af sygdom, når de er eller har været ramt af sygdom. Se dette eksempel fra Aalborg Chang, som lægger baner til et nordjysk FC Prostata-hold. 

En effektfuld platform
Fodbold er også et spørgsmål om medlemsudvikling (fodbold udfylder via et kvantitativt parameter som medlemstal en vital rolle i Danmark), men også kvalitative fordele som fællesskab, dannelse og dermed den menneskelige læring og udvikling, som er fundamental for et velfungerende demokratisk samfund.

Desuden er fodbolden en effektfuld platform til at løfte samfundsmæssige ansvarsopgaver vedrørende integration, forebyggelse af kriminalitet eller decideret afkriminalisering, og forskning samt praksis understøtter, hvordan fodbold proaktivt løfter et samfundsmæssigt ansvar, som er et modsvar, der er mere værd end de offentlige bevillinger, som idrætten modtager.

Uligheder og udfordringer
Men fodboldens rolle bør analyseres nuanceret. Dels fordi dens brede appel gør den attraktiv som samfundsinvestering, men også fordi den som enhver stor sektor også rummer ulighed og udfordringer. Ikke alle lokalmiljøer har samme adgang til faciliteter, frivillige ressourcer eller økonomisk bæredygtige klubstrukturer, hvilket kan forstærke geografiske og socioøkonomiske skævheder.

I et kommunalpolitisk perspektiv er fodboldens samfundsmæssige gevinst tæt knyttet til dens evne til at fungere som social infrastruktur. Noget af min forskning (Cortsen, 2014) peger på, at CSR-baserede partnerskaber i sport kan skabe værdi for både klub og partner ved at forbinde kommercielle visioner med sociale og samfundsmæssige indsatser. 

Denne kobling forudsætter dog, at partnerskaberne er strategisk forankret og ikke reduceres til kortsigtet eksponering.

Værdi rækker ud over idrætten
Når eksempelvis en kommune eller virksomhed indgår i et partnerskab med en lokal fodboldklub om inklusion af udsatte unge, som integrationsplatform eller til at bruge fodboldklubbens netværk til jobskabelse, så kan effekten både måles i samfundsmæssige forbedringer og styrket brandværdi.

Forskning ("Foreningssamarbejdet 9220" som case) italesætter, hvordan stærke, lokalt forankrede samarbejder mellem foreninger, kommune og erhvervsliv kan skabe synergi, der rækker ud over idrætten selv.

I Aalborg Øst eller Gellerup er der bl.a. arbejdet med tværgående initiativer, der kobler fodbold med beskæftigelsesindsatser, integration og sundhedsfremme.

Dette viser, at fodbolden kan fungere som en multiplikator for andre politiske og samfundsmæssige mål.

Dokumenteret effekt
I Jylland findes flere konkrete eksempler på indsatser med dokumenteret effekt: 

• Foreningssamarbejdet i Aalborg Øst, som har inddraget lokale skoler i at tilbyde idræts- og fodboldaktiviteter til børn fra udsatte boligområder har været medvirkende til øget idrætsdeltagelse og styrket børnenes trivsel. 
• DBU-projektet Get Movin' har med særligt fokus på piger og kvinder i fodbold bidraget til at bryde kønsbarrierer og udvide sporten som inkluderende fællesskab. 

Set fra en kritisk vinkel er det dog centralt at pointere, at ikke alle projekter har langtidseffekt, og at fodboldens potentiale som samfundsinvestering kræver kontinuerlig opfølgning, måling og politisk prioritering.

En stærk løftestang, hvis…
Uden klare strategier risikerer indsatsen at blive fragmenteret eller afhængig af enkeltstående ildsjæle, og det er trods disse ildsjæles prisværdige og vigtige indsats alt for dyrt, da en optimering af fodboldens samfundsmæssige rolle i større henseende netop bør have en afgørende rolle at spille for kvaliteten af det danske samfunds fremtidige bæredygtighed.

Konklusionen er, at fodboldens samfundsværdi, som bl.a. dokumenteret af nogle af kilderne til dette bidrag er betydelig, men ikke automatisk og garanteret i nuværende form.

Den skal kultiveres gennem fortsatte og målrettede investeringer, strategisk forankrede partnerskaber og en bevidsthed om både de sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner af sporten. Gøres dette rigtigt, kan fodbold fungere som en stærk løftestang for kommunalpolitiske mål, erhvervslivets CSR-strategier og civilsamfundets sammenhængskraft. 

Se også...