Afmærkninger:

Det er ikke tilladt at afmærke banen med punkterede linjer eller med fordybninger.
Kun de afmærkninger, som er omtalt i § 1, må findes på banen.

På kunstigt underlag er andre afmærkninger tilladt, forudsat at de har en anden farve og tydeligt adskiller sig fra afmærkningerne til fodbold.

Midterlinjen hører med til egen banehalvdel.

Mål:

Hvis overliggeren kommer ud af sit leje eller knækker, skal spillet standes, indtil den er blevet repareret eller sat på plads. Hvis det ikke er muligt at reparere den, afbrydes kampen. Det er ikke tilladt at erstatte overliggeren med et reb. Hvis overliggeren repareres, genoptages spillet ved, at dommeren lader bolden falde, hvor den var, da spillet blev standset, jfr. dog § 8

Ved vurdering af transportable fodboldmål skal dommeren være opmærksom på følgende:

Målene må:

• ikke kunne vælte
• ikke kunne rykke sig under kampen af hensyn til den sportslige afvikling
• ikke være forsynet med noget, som kan forhindre bolden i at gå direkte ud af spil (dvs at eventuelle transporthjul e.l. skal være monteret mindst 22 cm fra målstangens bagkant).
• En forankring, f.eks. ved kontravægte, baglæggere e.l. er lovlig, hvis ovenstående er opfyldt.

Fotografer:

Arrangøren bør begrænse antallet af fotografer omkring banen samt afmærke en linje (fotograflinjen) bag mållinjen, mindst 2 m fra hjørneflaget til et punkt, der ligger mindst 3,5 m fra det sted, hvor målfeltets grænselinjer berører mållinjen, og til et punkt, der er mindst 6 m bag målstængerne. Det bør forbydes fotografer at overtræde disse linjer samt at bruge kunstigt lys i form af blitz.

Reklamer:

Enhver form for reklamer – fysiske eller virtuelle - inden for 1 meters afstand fra banens grænselinjer er forbudt.

Enhver form for reklamer – fysiske eller virtuelle - på banen og på dens rekvisitter er forbudt. Dette gælder også for målnettene, det tekniske område og området i målet mellem mållinje og målnettet fra det øjeblik, holdene kommer på banen før kampens begyndelse, til de har forladt den ved pausen, og igen fra 2. halvlegs begyndelse til kampens afslutning. Således må der ikke være reklamer af nogen art på mål, målnet eller hjørneflag. Kameraer, mikrofoner m.v. må heller ikke fastgøres til ovennævnte.

Det er ikke tilladt for personer i det tekniske område at have adgang til eller mulighed for at følge monitorer anbragt ved banen.

Logoer og emblemer:

Enhver form for logo – fysisk eller virtuel - på banen og dens rekvisitter er forbudt i spilletiden, uanset om logoet hører til FIFA, kontinentalforbund, nationale forbund, turnering, klub eller anden organisation.

Arrangøren bestemmer, hvilken bold der skal spilles med, når blot den overholder lovens krav.

Reservebolde:

Reservebolde kan anbringes rundt om banen og anvendes under kampen, forudsat at de opfylder kravene i § 2, og at anvendelsen af dem er under dommerens kontrol. Arrangøren skal altid have et tilstrækkeligt antal reservebolde til rådighed, og dommeren alene afgør, om disse bolde er i overensstemmelse med loven.

Hvis en reservebold kommer ind på banen, mens kampen er igang, skal dommeren kun standse spillet, hvis reservebolden påvirker spillet. I så fald genoptages spillet med, at dommeren lader bolden falde, efter at reservebolden er fjernet. I modsat fald fjernes reservebolden ved nærmest givne lejlighed.

En spiller som er udvist efter kampens begyndelse, kan ikke erstattes.

Spilleren, som bærer målmandstrøjen, betragtes som målmand.

Procedure ved udskiftning

• En udskiftning kan kun foretages, når spillet er stoppet, og dommeren har givet tilladelse.
• Før indskiftning af en spiller kontrolleres dennes udstyr, herunder eventuelle synlige undertrøjer, undershorts og smykker
• Reservespilleren skal vente med at træde ind på banen, til den spiller, som han skal erstatte, har forladt den.
• Dommeren kan under visse omstændigheder nægte en ønsket udskiftning, f.eks. hvis reservespilleren ikke er klar.
• Hvis en spiller, som skal udskiftes, nægter at forlade banen, skal spillet fortsætte .
• Ved en forkert udskiftning er det kun den spiller, som træder for tidligt ind på banen,der skal advares.
• Den spiller, som skal udskiftes, behøver ikke forlade banen ved midterlinjen
• Hvis en udskiftning foretages i pausen eller før den forlængede spilletid, skal proceduren være afsluttet, før spillet genoptages.

I kampe med linjedommere skal udskiftningsspillernes opvarmning foregå uden bold på arealet bag linjedommeren eller bag eget mål.

Spillet uvedkommende: 

Træneren og andre personer, som står på holdskemaet (undtagen spillere og reserver) betragtes som officials.

Enhver, som ikke står på holdskemaet som spiller, reserve eller official, betragtes som spillet uvedkommende, ligesom en spiller, som er blevet udvist.'

Ekstra personer på banen:

En spiller, som midlertidigt har forladt banen:

Hvis en spiller tilfældigt passerer én af banens grænselinjer, har han ikke begået nogen forseelse. At forlade banen på denne måde anses for en del af spillet.

Hvis en spiller med dommerens tilladelse har forladt banen for at bringe sit udstyr i orden, blive behandlet for en skade eller blødning, fordi han har blod på sit spilletøj, eller af nogen anden grund og nu genindtræder på banen uden dommerens tilladelse, skal dommeren:

• standse spillet (dog ikke øjeblikkelig, hvis spilleren ikke har indflydelse på spillet, eller hvis fordelsreglen kan anvendes)
• advare spilleren for at genindtræde på banen uden tilladelse
• om nødvendigt bede spilleren forlade banen (f.eks. ved en overtrædelse af § 4).

Hvis dommeren standser spillet, skal det genoptages:

• med et indirekte frispark til modspillerne fra det sted, hvor bolden var, da spillet blev standset, (jfr. dog § 13), forudsat at der ikke foreligger nogen anden forseelse
• ifølge bestemmelserne i § 12, hvis spilleren overtræder denne paragraf.

En reservespiller eller udskiftet spiller:

Hvis en reservespiller eller udskiftet spiller træder ind på banen uden dommerens tilladelse:

• skal dommeren standse spillet (dog ikke øjeblikkelig, hvis spilleren ikke har indflydelse på spillet, eller hvis fordelsreglen kan anvendes)
• advare spilleren for usportslig opførsel
• skal spilleren forlade banen

Hvis dommeren standser spillet, skal det genoptages med et indirekte frispark til modspillerne fra det sted, hvor bolden var, da spillet blev standset, (jfr. dog § 13).

En official (træner, holdleder e.l.):

Hvis en official træder ind på banen:

• skal dommeren standse spillet (dog ikke øjeblikkelig, hvis vedkommende ikke har indflydelse på spillet, eller hvis fordelsreglen kan anvendes)
• skal dommeren få vedkommende fjernet fra banen samt, hvis hans opførsel er uansvarlig, bortvise ham fra banen og dens nærmeste omgivelser.

Hvis dommeren standser spillet, skal det genoptages ved, at dommeren lader bolden falde på det sted, hvor bolden var, da spillet blev standset, (jfr. dog § 8).

Personer, som er spillet uvedkommende:

Enhver, som ikke står på holdskemaet som spiller, reserve eller official, betragtes som spillet uvedkommende, ligesom en spiller, som er blevet udvist.

Hvis en spillet uvedkommende person træder ind på banen

• skal dommeren standse spillet (dog ikke øjeblikkelig, hvis vedkommende ikke har indflydelse på spillet, eller hvis fordelsreglen kan anvendes)
• skal dommeren få vedkommende fjernet fra banen og dens nærmeste omgivelser.

Hvis dommeren standser spillet, skal det genoptages ved, at dommeren lader bolden falde på det sted, hvor bolden var, da spillet blev standset (jfr. dog § 8).

Mål scoret med en ekstra person på banen:

Hvis dommeren, efter at der er scoret et mål, men før spillet er genoptaget, opdager, at der var en ekstra person på banen, da målet blev scoret,

• skal dommeren annullere målet, hvis
• den ekstra person var spillet uvedkommende og havde indflydelse på spillet
• den ekstra person var en spiller, reserve, udskiftet spiller eller official tilknyttetdet hold, der scorede.
   
• skal dommeren anerkende målet, hvis
• den ekstra person var spillet uvedkommende og ikke havde indflydelse på spillet
• den ekstra person var en spiller, reserve, udskiftet spiller eller official tilknyttet det hold, der blev scoret imod.

Minimumantallet af spillere

Hvis et turneringsreglement fastsætter, at alle spillere og reserver skal navngives før kampens begyndelse, og et hold begynder kampen med færre end 11 spillere, kan kun de spillere, som er navngivet, fylde holdet op, efterhånden som de ankommer.

Selv om en kamp ikke kan BEGYNDE, hvis der er færre end 7 spillere på ét af holdene, er detop til de enkelte medlemslande at fastsætte minimumantallet af spillere på et hold, for at en kamp kan FORTSÆTTE. Dog er The Board af den opfattelse, at en kamp ikke bør fortsætte, hvis der er færre end 7 spiller på ét af holdene.

I alle danske kampe i indeværende sæson spilles kampen færdig uanset antallet af spillere, når først kampen er sat lovligt i gang.

Hvis de to målmænds trøjer har samme farve, og ingen af dem har en anden trøje at skifte til, skal dommeren tillade, at kampen sættes i gang.

Anføreren skal bære et tydeligt armbind. Detskal klart adskille sig fra spilledragten og må ikke være sort.

Brug af lange bukser er tilladt, hvis vejrmæssige eller andre forhold kan begrunde det.

Udover det grundlæggende obligatoriske udstyr er det kun tilladt at anvende udstyr, som har til formål at beskytte spilleren fysisk, forudsat at det ikke er til fare for ham selv eller nogen anden spiller.

Normalt er moderne beskyttelsesudstyr i blødt materiale med afrundede kanter ikke farligt og derfor tilladt. Alt udstyr skal dog kontrolleres af dommeren, som skal sikre sig, at det ikke er farligt.

Brug af radiokommunikation mellem spillere og/eller deres officials er ikke tilladt.

En spiller må ikke bære noget, som efter dommerens skøn er farligt for ham selv eller andre spillere. Dette gælder såvel udstyr som andet, f.eks. smykker.

Hvis kampen spilles i en række, hvor dommeren ikke kontrollerer udstyr før kampen, skal dommeren senest ved lodtrækningen gøre opmærksom på, at farlige genstande ikke må forekomme.

Konstaterer dommeren efter kontrol af udstyr eller efter en sådan påmindelse, at en spiller på banen bærer farlige genstande, herunder smykker, tildeles den pågældende en advarsel og skal forlade banen for at bringe det i orden.

Enhver form for smykker er principielt forbudt, også armbånd af gummi eller læder og piercinger i ansigtet. Dog tillades i Danmark indtil videre helt glatte ringe (vielsesringe og tilsvarende), forudsat at dommeren skønner, at de ikke på grund af f.eks. størrelse eller form er farlige. Det er ikke tilladt at tape smykker ind.

Tilsvarende må dommere og linjedommere heller ikke bære smykker, bortset fra ure.

Løse halsvarmere/halskraver er pr. definition farligt udstyr og er ikke tilladt.

Beføjelser og pligter:

Det er lovens ånd, at kampene spilles med så få afbrydelser som muligt. Derfor er det dommerens opgave kun at straffe klare lovbrud. Fløjten for bagatelagtige eller tvivlsomme forseelser skaber irritation og modvilje hos spillerne og ødelægger tilskuernes fornøjelse. Dette kan efter omstændighederne også omfatte forseelser begået af modspillere, når en igangsættelse foretages.

Dommeren skal efterse banen og dens nærmeste omgivelser i god tid før kampen og ikke lade kampen spille, hvis det efter hans skøn kan medføre fare for spillerne.

Jævnfør lovteksten har dommeren pligt til efter sit skøn at standse, udsætte eller afbryde kampen for enhver uvedkommende indblanding.

Dette kan  for eksempel være

• tilskueruroligheder
• strømafbrydelse i lyskampe
• tordenvejr

Specielt omkring tordenvejr er det vigtigt, at dommeren aldrig må tage chancer - hellere afbryde en gang for meget end en gang for lidt, hvis et tordenvejr er under opsejling. Spillernes sikkerhed skal altid være det primære hensyn.

Der er ingen fast tidsgrænse for, hvor længe afbrydelsen må vare - dette er en del af dommerens skøn. Afbrydes kampen helt, skal det indberettes til pågældende turneringsmyndighed.

Hvis en tilskuer kaster en genstand, og denne rammer dommeren, en af hans linjedommere, en spiller eller official, kan dommeren alt efter hændelsens karakter fortsætte, afbryde eller udsætte kampen. Under alle omstændigheder skal det skete indberettes til den relevante turneringsmyndighed.

Hvis en reservebold, en anden genstand eller et dyr kommer ind på banen, mens spillet er i gang, skal dommeren kun standse spillet, hvis det pågældende påvirker spillet. I så fald genoptages spillet ved, at dommeren lader bolden falde, hvor den var, da spillet blev standset, jfr. dog § 8. I modsat fald fjernes det pågældende ved nærmest givne lejlighed.

Fordelsreglen:

Dommeren skal tage følgende i betragtning, når han skal vurdere, om fordelsreglen skal bruges eller spillet standses med det samme:

• Forseelsens karakter. Hvis forseelsen kræver en udvisning, skal dommeren standse spillet og udvise spilleren, medmindre der foreligger en klar scoringsmulighed.
• Det sted på banen, hvor forseelsen blev begået.
• Muligheden for at etablere et hurtigt og farligt angreb mod modspillernes mål.
• Kampens atmosfære.

Beslutningen om at straffe den oprindelige forseelse skal tages inden for få sekunder.

Har dommeren anvendt fordelsreglen, og der skal tildeles en advarsel, skal dette ske ved næste standsning i spillet. Men hvis ikke der er en klar fordel, anbefales det, at dommeren standser spillet med det samme og tildeler advarslen. Tildeles advarslen ikke ved næste standsning i spillet, kan den ikke tildeles senere.

Skadet spiller:

Grundlæggende skal dommeren sikre, at en skadessituation afvikles så hurtigt som muligt under behørig hensyntagen til spillerens sikkerhed og uden anden behandling på banen end den, som spillerens sikkerhed kræver. Dommeren skal ved mistanke om hovedskader standse spillet øjeblikkeligt.

I sin håndtering af skadede spillere skal dommeren benytte følgende procedure:

• Hvis en spiller efter dommerens skøn kun er lettere skadet, skal spillet fortsætte, indtil bolden er ude af spil.
• Hvis en spiller efter dommerens skøn er alvorligt skadet, standses spillet.
• Efter at have spurgt den skadede spiller kan dommeren give tilladelse til, at én eller højst to personer kommer ind på banen for at vurdere skaden og forestå, at spilleren bliver fjernet sikkert og hurtigt fra banen.
• Båreholdet må først komme ind på banen, når dommeren har givet tegn til det.
• En spiller må ikke modtage behandling på banen.
• Dommeren skal sikre sig, at en spiller, som bløder, forlader banen. Spilleren må først genindtræde efter dommerens tilladelse, når dommeren eller hans hjælpere har kontrolleret, at blødningen er stoppet. En spiller må ikke have blod på tøjet.
• Når dommeren har givet lægerne lov til at komme ind på banen, skal spilleren forlade banen, enten på båren eller gående. Dette gælder dog ikke målmanden. Gør spilleren ikke det, skal han advares for usportslig opførsel.
• En skadet spiller må først genindtræde på banen, efter at bolden er sat i spil.
• Når bolden er i spil, skal den skadede spiller genindtræde fra et hvilket som helst punkt på sidelinjen. Når bolden igen er ude af spil, kan spilleren genindtræde over en hvilken som helst af grænselinjerne.
• Uanset om bolden er i spil eller ej, er det kun dommeren, der kan give en skadet spiller tilladelse til at genindtræde på banen.
• Dommeren kan give en skadet spiller tilladelse til at genindtræde på banen, hvis en linjedommer eller 4. dommer har sikret sig, at spilleren er klar.
• Dommerens tegn skal gives så tydeligt, at spilleren forstår, at han må træde ind på banen. Dommeren behøver ikke at vente, indtil spillet er standset (dette gælder dog ikke, hvis spillerens udstyr skal kontrolleres), men han skal tage hensyn til spillets udvikling.
• Dommeren kan nægte en spiller fortsat deltagelse i kampen, hvis han skønner, at deltagelse er til fare for spilleren selv eller andre. Ved denne vurdering bør dommeren støtte sig til en læge, hvis der er en sådan til stede – uanset om denne er tilknyttet ét af holdene eller er til stede i anden egenskab.
• Hvis spillet ikke er blevet standset af anden grund, eller hvis en skade ikke er etresultat af en forseelse, skal dommeren genoptage spillet ved at lade bolden falde på det sted, hvor den befandt sig, da spilletblev standset, jfr. dog § 8.
• Dommeren SKAL efter hver halvleg tillægge den tid, som er mistet på grund af skadesbehandling.
• Når dommeren har bestemt sig for at tildele en advarsel eller udvisning til en spiller, som er blevet skadet og må forlade banen for at blive behandlet, skal han vise kortet, før spilleren forlader banen.

Undtagelser til denne procedure kan kun ske, når:

• en målmand er skadet
• en målmand og en markspiller er stødt sammen og skal have behandling
• medspillere er stødt sammen og skal have behandling
• der foreligger en alvorlig skade, f.eks. en slugt tunge, hjernerystelse eller et brækket ben

Loven forudsætter, at der er en målmand. Dette giver kun mening, såfremt han er funktionsdygtig. Hvis målmanden er kommet til skade i en grad, så han ikke kan udøve sin funktion, men har behov herfor, skal dommeren standse spillet og tillade skadesbehandling på banen, hvis der er rimelig mulighed for, at målmanden herefter kan fortsætte spillet. Målmanden behøver ikke forlade banen efter behandlingen.

Indtagelse af væske under kamp:

• Væske skal opbevares i plasticflasker og rækkes til spillerne ved sidelinjerne.
• Det er forbudt at kaste flasker eller andre former for beholdere ind på banen.
• Målmanden må have en plasticflaske i det bageste hjørne af sit mål.
• Plasticflasker med væske må placeres rundt om banen ca. 1 m fra sidelinjerne, dog således at de ikke generer linjedommerne i deres virke.

• kontrol af bane, bolde og spilleudstyr
• sikring af, at problemer med udstyr eller blødninger nu er løst
• håndtering af proceduren ved udskiftning
• føre kontrolnotater angående tid, scoringer og følgestraffe

Mange spilstop er helt naturlige led i spillet (f.eks. indkast og målspark). Der skal kun lægges tid til, hvis igangsættelsen forsinkes ud over det normale.

Dommerens ret til at lægge tid til omfatter kun den tid, som mistes, mens bolden er ude af spil. Der er altså ikke mulighed for at lægge tid til f.eks. for en bevidst langsom spillemåde, mens bolden er i spil. Det er alene dommeren, der afgør, i hvilke situationer han vil lægge tid til.

Dommerens skøn over den tabte tid er afgørende, men vejledende kan en ’normal’udskiftning takseres til 30 sekunders tillægstid (som altså kan fraviges i begge retninger). Ved sit tidstillæg skal dommeren ikke tage hensyn til, hvilket hold der er skyld i den tabte tid, stillingen i kampen e.l., men blot lægge den tid til, som efter hans skøn er mistet.

Den tid, som 4. dommeren viser, er den tid, som dommeren mindst vil forlænge halvlegen med, idet dommerens ret til at lægge tid til også omfatter denne periode.

Har dommeren foretaget en fejl ved tidtagningen i 1. halvleg, kan han ikke kompensere ved at forkorte eller forlænge 2. halvleg.

Enhver spiller, herunder målmanden, må forsøge at få fat i bolden, når dommeren lader den falde. Der er ikke noget krav om minimum- eller maksimumantal spillere omkring bolden, når dommeren lader den falde. Dommeren kan ikke bestemme, hvem der må eller ikke må deltage.
Når dommeren lader bolden falde, skal han slippe den i hoftehøjde. Den må ikke kastes eller slås i jorden.

Begyndelsesspark:

Midterlinjen hører med til egen banehalvdel.

At være i offside-position:

I definitionen af offside-position vil ’nærmere modspillernes mållinje’ sige, at en del af spillerens hoved, krop eller fødder er nærmere modspillernes mållinje end både bolden og næstsidste modspiller. Arme er ikke omfattet af denne definition.

En spiller er i relation til offsidereglen på egen banehalvdel, så længe ingen del af hans hoved, krop eller fødder har passeret midterlinjen.

En spillers mulige offside-position vurderes i det øjeblik bolden spilles af en medspiller. Strafbarheden kan opstå frem til det øjeblik, hvor bolden næste gang spilles af en medspiller.

At være strafbar offside:

En spiller kan kun straffes for at være i en offside-position, hvis han deltager aktivt i spillet ved at:

• indvirke på spillet, eller
• genere en modspiller, eller
• opnå en fordel af sin offside-position.

At indvirke på spillet vil sige

• at spille en bold, som er blevet spillet af en medspiller. At spille bolden skal forstås som at røre bolden eller blive rørt af den.

Bemærkning:

Hvis en angrebsspiller i offside-position bevæger sig mod en bold, som er spillet af en medspiller, og ingen af hans medspillere har nogen mulighed for at nå frem til bolden fra en onside-position, kan spilleren straffes med det samme, uden at dommeren behøver vente på, at han rører bolden.

Dette er ikke en udvidelse af strafbarheden ’at indvirke på spillet’, men alene en praktisk udlægning af loven, således at spillet ikke sinkes unødigt.

At genere en modspiller vil sige:

• at forhindre en modspiller i at spille eller kunne spille bolden, f.eks. ved klart at spærre for en modspillers udsyn eller bevægelser
• at gestikulere eller bevæge sig og derved efter dommerens skøn distrahere en modspiller.

Bemærkning:

En angrebsspiller i offside-position, som kæmper om bolden med en modspiller uden at røre den, skal straffes for at genere en modspiller, medmindre dommeren anser detfor en større fordel for det forsvarende hold at lade spillet fortsætte.

Forseelsen kan indebære fysisk kontakt, men det er ingen nødvendighed.

At opnå en fordel af sin offside-position vil sige:

• at spille en bold, som springer tilbage fra en målstang, overligger eller modspiller.At spille bolden skal forstås som at røre bolden eller blive rørt af den.

Bemærkning:

Ved en bold, som springer tilbage fra målstang eller overligger, vil angrebsspilleren altid være strafbar offside, hvis han spiller bolden og var i en offside-position, da bolden sidst blev spillet af en medspiller.

Ved en bold, som springer tilbage fra en modspiller, skal dommeren/linjedommeren vurdere, om der foreligger en ny spilfase eller ej.

I denne vurdering indgår først og fremmest:

• om bolden springer tilbage fra modspilleren som følge af en aktiv handling hos modspilleren på en sådan måde, at modspilleren kan siges at have haft kontrol over bolden. ’Kontrol over bolden’ skal forstås som, at spilleren aktivt har forsøgt at kontrollere bolden – uanset om han havde held til det eller ej.

Som man kan se, er begreberne ’at indvirke på spillet’ og ’opnå en fordel af sin offside- position’ ganske håndfaste, idet det generelt er en forudsætning for at kunne straffe, at angrebsspilleren rent faktisk spiller bolden (jfr. dog bemærkningen under ’indvirke’ ovenfor).

Det er et grundlæggende princip, at enhver tvivl skal komme angrebsspilleren til gode.

Særlige tilfælde:

En angrebsspiller, som befinder sig i offside- position og forlader banen af taktiske grunde for at vise, at han ikke deltager aktivt i spillet, begår ikke herved en forseelse i sig selv. Men hvis dommeren skønner, at han, når han træder ind igen, opnår en uretmæssig fordel, skal han advares for usportslig opførsel.

En forsvarsspiller, som forsætligt forlader banen for derved at anbringe en angrebsspiller i en offside-position, skal advares for at forlade banen uden dommerens tilladelse, men det er ikke nødvendigt for dommeren at standse spillet med det samme for at advare spilleren. Angriberen skal ikke straffes for den offside-position, han er blevet anbragt i ved unfair midler.

En angrebsspiller, som i spillets medfør er kommet uden for en af grænselinjerne og nu undlader at træde ind for ikke at blive offside, begår intet ulovligt.

En forsvarsspiller, som uanset årsag forlader banen uden dommeren tilladelse, skal ved vurdering af offside-position betragtes som stående på egen mållinje eller sidelinje ind til næste stop i spillet. Dette gælder også, hvis spilleren tilfældigvis kommer uden for banen i spillets medfør eller forlader denne som følge af en skade.

Hvis en angrebsspiler befinder sig bag mållinjen inde i målet, og en bold går i mål, skal målet godkendes. Hvis angriberen generer en modspiller, godkendes målet ikke, spilleren advares for usportslig opførsel, og spillet sættes i gang ved at lade bolden falde, hvor den var, da spillet blev standset. Hvis bolden var i mål, da spillet blev standset, skal dommeren lade bolden falde på den af målfeltets linjer, som er parallel med mållinjen og nærmest det sted, hvor bolden var, da spillet blev standset.

Et indirekte frispark dømt for strafbar offside skal tages dér, hvor spilleren befandt sig, da bolden sidst blev spillet af en medspiller, jfr. dog § 13.

 

Direkte frispark:

Betingelser:

Direkte frispark kan kun dømmes for en forseelse begået på banen mod en modspiller (dog ikke forsætlig hands), mens bolden er i spil. Begås forseelsen mod en anden end en modspiller, dømmes indirekte frispark fra det sted, hvor forseelsen blev begået.

Hvis dommeren standser spillet på grund af en forseelse begået uden for banen (mens bolden er i spil), skal spillet genoptages ved, at dommeren lader bolden falde på det sted, hvor bolden var, da spillet blev standset (jfr.dog § 8).

En forseelse, som måske ikke var tænkt som en forsætlig handling (med vilje), men blev udført satset, hensynsløst eller med unødig stor kraft, straffes på samme måde som den overlagte handling.

Satset / hensynsløst / unødig stor kraft:

Satset vil sige, at spilleren har udvist manglende forudseenhed, handlet risikobetonet eller undladt at tage forholdsregler i sin kamp om bolden.

• Hvis en forseelse vurderes som satset, er der normalt ikke behov for yderligere personlig straf (advarsel / udvisning).

Hensynsløst vil sige, at spilleren har handlet fuldstændig uden hensyntagen til den fare eller de konsekvenser, som hans modspiller kan udsættes for.

• En spiller, som begår en hensynsløs forseelse, skal advares.

Unødig stor kraft vil sige, at en spiller på ukontrolleret måde er gået langt ud over den nødvendige kraftanvendelse og udsætter sin modspiller for fare.

• En spiller, som anvender unødig stor kraft,skal udvises.

Kontaktsted:

Alle forseelser til direkte frispark straffes på kontaktstedet. Forsøgene på at slå og sparke straffes på det sted, kontakten ville være opnået ved fuldbyrdet handling.

Hvis en spiller kaster en genstand efter en anden person, og kontaktstedet er/ville have været uden for banen, dømmes indirekte fripark til modspillerne, hvor spilleren befandt sig, og spilleren udvises.

Hvis der begås en holde-forseelse mod en angrebsspiller, og kontaktstedet er uden for straffesparksfeltet men efterfølgende strækker sig ind i straffesparksfeltet, skal der dømmes straffespark. At holde er den eneste forseelse, hvor kontaktstedet kan strække sig over en længere distance, og det er derfor ikke rimeligt, at forsvarsspilleren skal slippe billigere, blot fordi forseelsen begyndte uden for straffesparksfeltet.

Forseelser:

Springe:

Et ukontrolleret spring mod bold og modspiller skal straffes med direkte fripark, hvis der opnås fysisk kontakt med modspilleren – uanset om bolden spilles eller ej.


Tacklinger:

For at et forsøg kan straffes med direkte frispark, kræves fysisk kontakt.

En spiller, som forsætligt stopper en modspiller ved hjælp af fysisk kontakt (uanset om det er med krop, hånd, arm eller ben), straffes med direkte frispark eller straffespark, hvis forseelsen bliver begået i hans eget straffesparksfelt.

En glidende tackling med et eller begge ben er tilladt, forudsat at den efter dommerens skøn ikke er farlig. Hvis spilleren, som udfører tacklingen, ikke rammer bolden, men spænder ben for modspilleren, skal dommerendømme et direkte frispark og advare spilleren.

Ved vurdering af følgestraffe i forbindelse med tacklinger skal dommeren lægge følgende til grund for sit skøn:

• kontrollen over tacklingen (ingen / ét / begge ben i kontakt med jorden)
• voldsomheden i tacklingen (den hastighed, hvormed tacklingen sættes ind)
• muligheden for at spille bolden
• viljen til at spille bolden

En voldsom, ukontrolleret tackling med ét eller begge ben, som rammer modspilleren og bringer hans sikkerhed i fare, betragtes som spil, som i alvorlig grad er utilladeligt og straffes med direkte frispark og udvisning. Dette gælder, uanset om tacklingen sættes ind forfra, bagfra eller fra siden.


Hands:

Det er tilladt forsætligt (med vilje) at spille bolden med skulderen, forudsat at bolden ikke rører armen. Det er ikke tilladt at spille bolden med hånd eller arm, hvis det sker forsætligt, eller som følge af, at spilleren har forsøgt at gøre sig unaturligt høj eller bred. En reflekshandling er i fodboldlovens forstand forsætlig.

Dommeren skal tage følgende i betragtning ved sin vurdering:

• Håndens bevægelse mod bolden – eller boldens bevægelse mod hånden
• Afstanden mellem modspilleren og bolden (kommer bolden uventet ?)
• Håndens position alene betyder ikke nødvendigvis, at der foreligger en forseelse.
• Det er også en forseelse at spille bolden med en genstand, som holdes i hånden (f.eks. tøj, benskinne)
• •Det er også en forseelse at ramme bolden,med en genstand, som kastes (f.eks. støvle, benskinne)

Uden for hans eget straffesparksfelt gælder de samme begrænsninger for målmanden som for alle andre spillere, hvad angår det at spille bolden med hånden.

Personlig straf:

Der er tilfælde, hvor der kræves en advarsel for usportslig opførsel i forbindelse med, at en spiller forsætligt spiller bolden med hånden, f.eks. hvis en spiller

• med groft overlæg spiller bolden med hånden for at forhindre, at en modspiller erobrer den
• forsøger at score ved ulovlig brug af hånden.

Hvis forseelsen betyder, at der fratages en oplagt scoringsmulighed, skal spilleren udvises. Den personlige straf skyldes ikke, at spilleren forsætligt spiller bolden med hånden – men at der foreligger en uacceptabel og unfair handling, som forhindrer en scoring.


Holde:

At holde en modspiller vil sige ved hjælp af hænder, arme eller krop at forhindre en modspiller i at komme rundt om eller forbi en spiller.

Dommeren opfordres til at skride hurtigt og fast ind mod holde-forseelser, specielt inden for straffesparksfeltet ved udførelsen af hjørnespark og frispark.

Ved disse situationer skal dommeren forholde sig således:

• give en påtale til enhver spiller, som holder en modspiller, før bolden sættes i spil
• advare spilleren, hvis holde-forseelsen fortsætter, før bolden sættes i spil
• dømme direkte frispark eller straffespark og advare spilleren, hvis det sker, efter at bolden er sat i spil.

Personlig straf:

• En spiller skal tildeles en advarsel for usportslig opførsel, hvis han holder en modspiller for at forhindre ham i at bevare eller erobre bolden eller indtage en fordelagtig placering
• Grove holde-forseelser skal medføre advarsel. Holde-forseelser, som i selve deres natur måske ikke ser voldsomme ud, men er udført beregnende og f.eks. betyder, at et angreb bremses, straffes ligeledes med en advarsel. Det er underordnet, hvor på banen forseelsen udføres.
• En spiller skal udvises, hvis han ved at holde en modspiller fratager modspillerne en oplagt scoringsmulighed

Angreb med skulderen:

Det er tilladt med sin skulder/side at angribe en modspiller på skulder/siden, forudsat at spilleren har bolden indenfor spilleafstand og gør et aktivt forsøg på at spille den.

Er blot en af disse betingelser ikke opfyldt, dømmes direkte frispark for et satset angreb med skulderen.

Det er ikke tilladt med sin skulder at angribe en modspiller på en måde, som efter dommerens skøn er satset, hensynsløs eller med unødig stor kraft. Sker det, dømmes direkte frispark.

Det er ikke tilladt under nogen omstændigheder med sin skulder at angribe en modspiller på noget andet sted end skulderen/siden. Sker det, dømmes direkte frispark for forseelsen "at puffe en modspiller."

Ved vurdering af, om angrebet sker skulder mod skulder og side mod side er det spillernes indbyrdes position, som er afgørende, og ikke det sted, hvor kontakten tilfældigvis opnås.


Brug af arme / albuer:

Forsætlig brug af arme/albuer mod en modspiller skal vurderes som puf eller slag, alt efter omstændighederne, og dertil svarende personlig straf tages i anvendelse. Bringes modspillerens sikkerhed i fare ved handlingen, er straffen en udvisning.

Indirekte frispark:

Betingelser:

Indirekte frispark kan kun dømmes for en forseelse begået på banen, mens bolden er i spil.


Forseelser:

Farligt spil:

Farligt spil defineres som enhver handling, hvor en spiller i sit forsøg på at spille bolden udsætter en spiller eller sig selv for fare. Det omfatter også situationer, hvor en modspiller som følge af denne spillemåde undlader atspille bolden af frygt for, at der skal opstå en skade.

Et saksespark er tilladt, forudsat at det ikke efter dommerens skøn udsætter en modspiller for fare.

Farligt spil indebærer ikke fysisk kontakt mellem spillerne. Hvis der er fysisk kontakt, udgør handlingen en forseelse, som skal straffes med et direkte frispark eller straffespark. I tilfælde af fysisk kontakt skal dommeren nøje overveje den øgede sandsynlighed for, at der foreligger en forseelse, som skal medføre en følgestraf.

Bemærk, at der i disse tilfælde, hvor bolden er det tiltænkte spilobjekt, godt kan dømmes et direkte frispark for at sparke en modspil
ler, uden at det medfører en udvisning. Hvis det ikke er bolden, men modspilleren, som er spilobjektet, skal et spark (eller forsøg derpå) som tidligere medføre en udvisning.

Der skal stadig dømmes indirekte frispark ved farligt spil med kontakt, hvis det ikke er spilleren, der foretager den farlige handling, som forårsager kontakten – eller hvis kontakten opstår som følge af, at spilleren foretager en handling, som er farlig for ham selv.

Personlig straf:

• Hvis en spiller begår farligt spil i normal kamp om bolden, skal spilleren ikke advares. Hvis handlingen indebærer en åbenlys risiko for skade, skal dommeren advare spilleren.
• Hvis en spiller ved farligt spil fratager modspillerne en oplagt scoringsmulighed, skal dommeren udvise spilleren.

Obstruktion (spærring):

Spærring med kroppen:

At spærre en modspiller vejen vil sige forsætligt at bevæge sig ind i modspillerens bane for at obstruere eller blokere, få modspilleren til at sænke farten eller fremtvinge et retningsskift.

Alle spillere har ret til at indtage deres position på banen – at være i vejen for en modspiller er ikke det samme som forsætligt at bevæge sig ind i en modspillers løbebane.

Det er tilladt at dække bolden. En spiller, som anbringer sig mellem modspilleren og bolden af taktiske grunde begår ingen forseelse, så længe bolden er inden for spilleafstand og spilleren har front mod bolden.

Er blot én af disse betingelser ikke opfyldt, dømmes indirekte frispark for forseelsen ’atspærre vejen for en modspiller’ (obstruktion).


Angreb med skulderen:

Det er tilladt med sin skulder/side at angribe en modspiller på skulderen/siden, forudsatat spilleren har bolden inden for spilleafstand og gør et aktivt forsøg på at spille den.

Er blot én af disse betingelser ikke opfyldt, dømmes indirekte frispark for forseelsen ’at spærre vejen for en modspiller’ (obstruktion).

Det er ikke tilladt under nogen omstændigheder med sin skulder at angribe en mod-spiller på noget andet sted end skulderen/ siden. Sker det, dømmes direkte frispark for forseelsen ’at puffe en modspiller’.

Ved vurdering af, om angrebet sker skulder mod skulder og side mod side, er det spillernes indbyrdes position, som er afgørende, og ikke det sted, hvor kontakten tilfældigvis opnås.

Det er ikke tilladt med sin skulder at angribe en modspiller på en måde, som efter dommerens skøn er hasarderet, hensynsløs eller med unødig stor kraft. Sker det, dømmes direkte frispark for forseelsen ’angribe en modspiller med skulderen’.


Målmanden:

Boldens placering er afgørende for, om målmanden lovligt kan spille bolden med hænderne, idet målmanden kan stå uden for straffesparksfeltet og spille bolden lovligtmed hænderne i feltet, ligesom han kan stå i straffesparksfeltet og ulovligt spille bolden med hænderne udenfor.

Målmandens kontrol over bolden med hænderne:

Målmanden har kontrol over bolden med hænderne, når han:

• holder bolden med én eller begge hænder
• hånddribler med bolden
• luftdribler med bolden, uden at den ram-mer jorden

Fra målmanden har kontrol over bolden med hænderne, må han bevæge sig med den i indtil 6 sekunder, før han igen frigør den til spil. Ånden bag bestemmelsen er, at bolden skal frigives til spil så hurtigt som muligt, og de 6 sekunder skal derfor betragtes som en rettesnor fra det øjeblik, hvor målmanden har bolden under kontrol og er i stand til at skille sig af med den (altså ikke mens han f.eks. ligger på jorden). Overtrædelse af 6 sekunders-reglen medfører ikke advarsel, medmindre den ligefrem er af en karakter, der kan betragtes som usportslig opførsel.

Mens målmanden har kontrol over bolden med hænderne, og indtil han endeligt har frigjort bolden til spil ved at kaste eller sparke den ud, skal han uhindret kunne skille sig af med bolden. Det betyder, at ingen spiller må genere hans frigørelse af bolden, f.eks. ved at

• bevæge sig foran målmanden
• forsøge at sparke eller heade til bolden, mens målmanden har kontrol over bolden med hænderne eller er ved at skille sig af med den.

Overtrædelse heraf straffes med indirekte frispark.

Hvis målmanden, mens han har kontrol over bolden med hænderne eller er ved at skille sig af med den, angribes med skulderen af en modspiller, dømmes direkte frispark til målmanden.

Hvis målmanden af taktiske grunde med hånden parerer en bold, han lige så godt kunne have grebet, og spiller bolden med hånd/hænder igen, før en anden spiller har rørt den, betragtes det som gentagelsesspil og straffes med indirekte frispark.

Hvis målmanden efter dommerens skøn ligger længere på bolden end nødvendigt, skal dommeren tildele ham en advarsel for usportslig opførsel og dømme indirekte frispark.

Forsætlig aflevering fra spiller til egen målmand:

De centrale ord i reglen er: forsætligt, sparker og rører. Forsætligt vil sige med vilje; sparker er noget, man gør med foden eller fødderne, og rører skal tages bogstaveligt.

Det betyder, at målmanden ikke alene skal straffes, hvis han samler bolden op, men blot der er kontakt mellem bolden og hånden/ nogen del af armen. Det betyder også, at målmanden gerne må tage bolden med hænderne, hvis afleveringen er foretaget med andet end foden, f.eks. hovedet, brystet,låret, knæet, skinnebenet osv.

En spiller skal advares, hvis han

• mens bolden er i spil indlader sig på en spillemåde, der kun tilsigter at omgå loven ved at spille bolden til sin målmand med hovedet, brystet, knæet etc. Spilleren skal advares, uanset om målmanden rører bolden med hænderne eller ej. Forseelsen begås af den spiller, som forsøger at omgå både teksten og ånden i § 12, og spillet genoptages med et indirekte frispark
• ved udførelsen af et frispark afleverer bolden til sin målmand på en måde, der kun har til hensigt at omgå loven. Efter at advarslen er tildelt, tages frisparket om.

Det er kun den åbenlyst usportslige og i situationen unaturlige spillemåde, der skal straffes efter denne bestemmelse.


Forhaling af tiden:

En spiller, som bevidst forhaler tiden, skal advares for usportslig opførsel.

Det kan f.eks. være ved:

• at foregive en skade
• at foretage en igangsættelse langsomt eller fra et forkert sted
• at foregive at ville sætte spillet i gang, men pludselig overlade igangsættelsen til en medspiller
• at bære eller sparke bolden væk, efter at modspillerne er tildelt bolden
• ikke at flytte sig den krævede afstand fra bolden ved en igangsættelse
• at forlade banen langsomt i forbindelse med en udskiftning.
• at fremkalde en konfrontation ved forsætligt at røre bolden, efter at dommeren har standset spillet.

Når dommeren har dømt frispark, og bolden forbliver på banen, må ingen spiller fra det hold, der har begået forseelsen, berøre bolden, før den er sat i spil, hvis berøringen sker for at forsinke spillet. Sker dette, skal spilleren advares.


Scoringsjubel:

Når et mål er scoret, må målscoreren naturligvis juble sammen med sine medspillere. Men dommeren må ikke tillade holdet at tilbringe uforholdsmæssig lang tid på modspillernes banehalvdel.

Det betragtes også som usportslig opførsel og skal straffes med advarsel, hvis en spiller i jubel efter et scoret mål overskrider de almindelige grænser for opførsel på en fodboldbane, f.eks. ved at

• udvise hånende eller provokerende adfærd over for modspillerne, deres officials eller tilhængere.
• klatre op ad rækværket mod tilskuerne.
• tage spilletrøjen af eller tildække sit hoved med den.
• forsinke igangsættelsen efter scoringen.

At forlade banen for at juble over et mål medfører ikke i sig selv advarsel, men det er afgørende, at spillerne er hurtigt tilbage på banen.

Dommeren skal være synlig og udvise sund fornuft i sin håndtering af jubelscener efter scoring.


Påvirkning af dommeren:

Hvis en spiller – uanset hvor på banen – forsøger at opnå en uberettiget fordel ved at simulere / ’filme’, skal han straffes med advarsel for usportslig opførsel.

En spiller, som ved at protestere eller gestikulere til dommeren forsøger at få modspilleren tildelt en advarsel eller udvisning (f.eks. ved at vise et imaginært kort), skal straffes med advarsel for usportslig opførsel.

Gentagne overtrædelser:

Dommeren skal konstant være opmærksom på spillere, som gentagne gange overtræder spillets love. Selv om spilleren begår forskellige typer af forseelser, skal han advares herfor.

Spil, som i alvorlig grad er utilladeligt / voldsom adfærd:

Begge begreber dækker over handlinger, som udføres med brutalitet eller unødig voldsomhed, og begge overtrædelser skal straffes med udvisning.

Spil, som i alvorlig grad er utilladeligt, kan ske mod en modspiller i kamp om bolden, mens den er i spil.

Voldsom adfærd kan ske mod en hvilken som helst person på banen eller uden for dens grænselinjer. Forseelsen sker ikke i kamp om bolden, som ikke engang behøver være i spil.

Fordelsreglen bør ikke anvendes ved spil, som i alvorlig grad er utilladeligt /voldsom adfærd, medmindre der foreligger en klar efterfølgende scoringsmulighed.

Dommeren skal udvise spilleren ved næste standsning i spillet, hvis fordelsreglen alligevel anvendes.

Berøven af oplagt scoringsmulighed:

Dommeren skal tage følgende i betragtning ved sin vurdering af, om en spiller skal udvises for at berøve et mål eller en oplagt scoringsmulighed:

• Afstanden til målet
• Sandsynligheden for at bevare eller opnå kontrol over bolden
• Spilretningen
• Forsvarsspillernes antal og placering
• Forseelsen skal straffes med direkte eller indirekte frispark.

Følgestraffe:

Ud over advarsel og udvisning, som er direkte omtalt i loven, har dommeren en sanktionsmulighed i påtalen. Den foretages ved, at dommeren ved en standsning i spillet kalder spilleren til side og tydeligt påtaler hans forseelse. Påtalen er et signal til spilleren om, at han ved fortsat at overtræde spillets love vil pådrage sig en advarsel.

En spiller kan således kun få én påtale, ligesom en spiller, der har fået en advarsel, ikke senere i kampen kan få en påtale.

Begår en sådan spiller en forseelse, som ville medføre påtale, tildeles han sin 2. advarsel og udvises dermed.

Når en spiller udvises for sin anden advarsel, skal dommeren først vise det gule og straks efter det røde kort for at tilkendegive, at der ikke er tale om en direkte udvisning. En udvist spiller må ikke tage ophold på udskiftningsbænken (befinde sig hos træner/leder/ medspillere), heller ikke hvis han er omklædt. Han må gerne tage plads mellem tilskuerne, hvis han er omklædt og forholder sig i ro.

Ved tildeling af personlig straf skal det sikres, at den rette spiller straffes, og at der ved proceduren opnås den mest hensigtsmæssige afvikling af situationen. Eventuelle linjedommere og 4. dommer skal være behjælpelige med registrering af oplysningerne. Gule og røde kort anvendes under kampen over for spillere, reserver og udskiftede spillere, men ikke over for trænere eller ledere. Før og efter kampen samt i pausen anvendes kortene i Danmark af administrative årsager over for de samme personer på strækningen mellem omklædningsrum og bane.

Dommeren kan, jfr. § 5, anvende fordelsreglen i forbindelse med en forseelse, som skal straffes med en advarsel. Hvis spilleren, før spillet standses, begår yderligere en forseelse, som skal straffes med en advarsel, skal han udvises. Når dommeren har bestemt sig for at tildele en advarsel / udvisning, må spillet ikke genoptages, før straffen er blevet tildelt.
 

Sparket må ikke tages, før dommeren har givetsignal dertil, sædvanligvis ved at fløjte. Hvis spilleren ønsker at tage et hurtigt frispark, betragtes signalet som givet, forudsat at dommeren har fuld kontrol over situationen.

Bolden er i spil, når sparket er taget, og den bevæger sig.

Et frispark kan udføres ved at løfte bolden med én fod eller to fødder samtidig.

At finte ved udførelsen af et frispark for at forvirre modspillerne er en tilladt del af spillet. Men hvis fintningen efter dommerens skøn udgør usportslig opførsel, skal spilleren advares.

Hvis en spiller ved korrekt udførelse af et frispark forsætligt sparker bolden ind på en modspiller for at kunne spille bolden igen, skal dommeren lade spillet fortsætte, medmindre handlingen udføres hasarderet,hensynsløst eller med unødig stor kraft.

Hvis dommeren ved et indirekte frispark glemmer at strække armen i vejret, og bolden sparkes direkte i mål, tages sparket om.Dette gælder også, hvis frisparket udføres så hurtigt, at dommeren ikke kunne nå at strække armen i vejret.

Afstandsregel:

Hvis en spiller har valgt at tage frisparket hurtigt, og en modspiller, som ikke er 9,15 m fra bolden, opsnapper den, skal dommeren lade spillet fortsætte.

Hvis en spiller har valgt at tage frisparket hurtigt, og en modspiller, som er nær ved bolden, forsætligt forhindrer ham i at udføre frisparket, skal dommeren advare ham for at forhale en igangsættelse.

Hvis forsvarsspillerne tager et hurtigt frispark i eget straffesparksfelt, og én eller flere modspillere endnu er i straffesparksfeltet,fordi de ikke havde tid til at forlade feltet, skal dommeren lade spillet fortsætte.
 

Det er principielt tilladt at finte under tilløbet til et straffespark, men det er ikke tilladt at finte et spark, når tilløbet i øvrigt er afsluttet. Dette betragtes pr. definition som usportslig opførsel. Det er op til dommerens skøn, om en finte i selve tilløbet er så ekstrem, at den skal straffes som usportslig opførsel. Som hovedregel er et stopmoment i selve tilløbet tilladt, mens det ikke er tilladt, når tilløbet er afsluttet, og spilleren er nået helt hen til bolden. hvis en forsvarsspiller, herunder målmanden, under udførelsen af sparket forsøger at distrahere sparkeren, betragtes det som usportslig opførsel og falder ind under overtrædelser/straffebestemmelser, som nævnt i lovteksten.

Hvis en anden spiller end den, dommeren har fået oplyst, sparker et straffespark, skal det under alle omstændigheder tages om.

Før straffesparkets udførelse:

Dommeren skal sikre sig, at følgende krav er overholdt, før sparket tages:

• Det er klart tilkendegivet, hvem der skal sparke
• Bolden ligger korrekt på straffesparksmærket
• Målmanden befinder sig på mållinjen mellem målstængerne med front mod sparkeren
• Alle øvrige spillere er uden for straffesparksfeltet, uden for afstandsbuen ved straffesparksfeltet og bag bolden.
   

Indkastet foretages ved, at bolden kastes bagfra over hovedet. Det er ikke nødvendigt, at bolden slippes nøjagtigt over hovedet. Det afgørende er, om der er tale om et kast, og om det foretages i en fortsat bevægelse.Det er ikke tilladt at tage et indkast, mens et eller begge af kasterens knæ berører jorden.

Når et indkast udføres, skal alle modspillere være mindst 2 meter fra det sted på sidelinjen, hvor kastet skal tages, indtil bolden er i spil. Om nødvendigt skal dommeren påtale det over for enhver spiller, som er nærmere, og advare den pågældende, hvis han ikke trækker sig tilbage til den korrekte afstand.

Hvis en spiller ved korrekt udførelse af et indkast forsætligt kaster bolden ind på en modspiller for at kunne spille bolden igen, skal dommeren lade spillet fortsætte, medmindre handlingen udføres satset, hensynsløst eller med unødig stor kraft.

Hvis bolden kastes direkte i modspillernes mål, skal dommeren dømme målspark. Hvis bolden kastes direkte i kasterens eget mål, skal dommeren dømme hjørnespark.

Hvis bolden rammer jorden, før den kommer ind på banen, og kastet ellers er udført korrekt, skal indkastet tages om af samme hold.

Hvis indkastet ikke udføres korrekt, tages kastet om af en modspiller.

Bolden er i spil, når den har forladt kasterens hænder og er kastet direkte ind på banen.

Modspillerne skal være mindst 9,15 m fra hjørnefeltets bue, indtil bolden er i spil (de eventuelle hjælpemarkeringer uden for banen kan bruges som hjælp). Om nødvendigt skal dommeren påtale det over for enhver spiller, som er nærmere, og advare den pågældende, hvis han ikke trækker sig tilbage til den korrekte afstand.

Hvis en spiller ved korrekt udførelse af et hjørnespark forsætligt sparker bolden ind på en modspiller for at kunne spille bolden igen, skal dommeren lade spillet fortsætte, medmindre handlingen udføres hasarderet, hensynsløst eller med unødig stor kraft.

Bolden skal placeres inden for hjørnefeltet og er i spil, når sparket er taget og bolden bevæger sig. Den behøver derfor ikke forlade hjørnefeltet for at være i spil.

• Straffespark som led i en straffesparkskonkurrence udgør ikke en del af kampen
• Når konkurrencen er påbegyndt i ét straffesparksfelt, kan der kun skiftes til det andet straffesparksfelt, hvis målet eller banens underlag ikke længere er brugbart
• Hvis alle valgbare spillere har udført ét spark, behøver holdet ikke benytte samme rækkefølge ved de efterfølgende spark
• Hvert hold er ansvarlig for at vælge skytterne blandt de spillere, som er på banen ved kampens afslutning, samt fastsætte sparkerækkefølgen
• En spiller, som ikke er målmand og bliver skadet under straffesparkskonkurrencen, kan ikke udskiftes
• Hvis målmanden bliver udvist under straffesparkskonkurrencen, skal han erstattes af en spiller, som deltager i straffesparkskonkurrencen
• En spiller, reserve eller udskiftet spiller kan blive advaret eller udvist under straffesparkskonkurrencen
• Hvis en spiller bliver skadet eller udvist under straffesparkskonkurrencen, og holdet derved har én spiller færre end det andet hold, skal dommeren ikke reducere antallet af sparkere for det andet hold. Et ligeligt antal spillere er kun et krav ved begyndelsen af straffesparkskonkurrencen.