Vi fanger Henrik Bjerregaard inden aftenens træning i Fortuna Hjørring. I et halvt år har han været manden i front for kvindeklubbens U14-hold, men trænergerningen er bestemt ikke ny for nordjyden. Siden 1994 har han været frivillig holdleder, træner og bestyrelsesmedlem i forskellige aalborgensiske klubber.

- Siden 1994 har jeg holdt én pause fra foreningslivet på et halvt år, og det var den værste tid i mit liv. Størstedelen af mit netværk har jeg fået gennem fodbolden. Jeg får så meget glæde og energi ud af at være sammen med andre frivillige og de unge mennesker, der er glade for at spille bold. Jeg fortsætter uden tvivl. Jeg kan ikke sige nej, og det er ganske enkelt, fordi jeg synes, det er sjovt, fortæller den i dag 58-årige Henrik Bjerregaard og ler.

Fodboldlivet begyndte i Aalborg KFUM, hvor Henrik Bjerregaard selv spillede fodbold hele sin barndom. Som 15-årig indstillede han boldspillet og stoppede i klubben. Dengang havde han intet begreb om, at fodbolden og slet ikke pigefodbolden skulle blive hans helt store passion.

Pigefodbolden blev et kald
Da han snørede fodboldstøvlerne på sin 5-årige søn 17 år senere, blev han involveret i foreningslivet igen. Klubben hed Aalborg Freja, og sønnens hold manglede først en holdleder og så en træner. Det blev starten på en 15-årig periode som drengetræner, inden klubbens U18-pigehold udfordrede ham til at træne piger. Den udfordring tog han op og stod i spidsen for pigerne i fem år, mens han også var sportsformand og bestyrelsesmedlem i frejanernes klub.

Fra Aalborg Freja gik turen til pigeafdelingen i barndomsklubben Aalborg KFUM og endnu en trænerbeskæftigelse. Fire år senere fik han det uimodståelige tilbud fra jysk pigefodbolds mekka. Fortuna Hjørring kontaktede Henrik Bjerregaard om en ledig trænerpost for klubbens U14 hold.

- Det skulle jeg ikke tænke længe over. Det er en klub med fokus på pigerne og en super god årgang at være træner for. De piger vil spille fodbold, fortæller Henrik Bjerregaard om sine overvejelser om tilbuddet.

- Når man som jeg brænder for pigefodbold, er en klub som Fortuna et godt sted at være. Der er en god balance mellem bredde og elite. Det er det vigtigste for mig: At flere piger spiller fodbold. Der skal være plads til alle, og pigerne skal være glade for at komme i klubben. For mig handler det at være træner også om mandskabspleje. Jeg vil gerne være der for pigerne, se dem og gøre dem en del af et fællesskab. Så vil jeg selvfølgelig gerne være med til at udvikle pigerne som fodboldspillere, tilføjer aalborgenseren, der kører til Hjørring fem gange om ugen. 

Det er det vigtigste for mig: At flere piger spiller fodbold. Der skal være plads til alle, og pigerne skal være glade for at komme i klubben Henrik Bjerregaard

At flere piger finder glæde ved fodbold, er også det budskab, som Henrik Bjerregaard forsøger at udtrykke som en del af DBU Jylland Region 1’s Pigegruppe. Det giver for ham god mening at kombinere oplevelserne på grønsværen med indflydelsen i udvalget. Derfor sagde han også omgående ja, da pigegruppens formand Gitte Sørensen opfordrede ham til at være med tilbage i 2017.

- Jeg ville gerne være med til at påvirke forholdene og tage et ansvar, især når det handlede om pigefodbolden. Her kunne jeg få lov til at lufte og udfolde mine idéer.

Henrik Bjerregaards passion for pigefodbold er ikke til at tage fejl af. Derfor priser han sig også lykkelig over udviklingen i dansk kvindefodbold de seneste år. Fodbold for piger er kommet på Danmarkskortet, og det var ifølge ham på tide.

- I dag er 30 danske kvinder i udlandet for at spille fodbold på topniveau. Sølvmedaljerne i EM i 2017 var en sejr for alle danske pige- og kvindefodboldspillere. Brandingen af kvindefodbolden er øget, og spillere som Pernille Harder og Nadia Nadim er blevet idoler i stil med Anja Andersen på håndboldsiden. Det har været med til at få flere små piger til at træde i fodboldstøvlerne, vurderer Henrik Bjerregaard.

Frivillighed er vejen til glæde
Udviklingen inden for kvindefodbold motiverer Henrik Bjerregaard, og han tror på, at flere unge finder vej til frivilligheden i kvindefodbolden. Han håber, at flere vil opleve samme glæde og lærdom som ham.

- Det har givet mig så meget at komme i de forskellige klubber. Det har simpelthen været guld værd. Jeg har været med til at gøre unge mennesker glade og lært dem at turde at begå fejl. Samtidig har jeg selv lært meget af deres spontanitet og gode humør, forklarer Henrik Bjerregaard.

- Det er fedt at give noget tilbage til sin sport, sin klub og de mange medlemmer og være med til at skabe venskaber. Man bruger meget tid, men får energien og glæden dobbelt igen. Så nej, jeg stopper ikke med frivilligheden foreløbig, afslutter Henrik Bjerregaard og ser frem til aftenens træning i det nordjyske. Han er klar til sæsonen i spidsen for de grønblusede og til endnu mere arbejde i DBU Jylland Region 1’s Pigegruppe.