Tættere på klubberne, til gavn for fodbolden

DBU’s repræsentantskab skal den 4. marts tage endelig stilling til forslag om nye rammer for både elite- og breddefodbolden. DBU Jyllands formand, Bent Clausen, ser modellen som en styrkelse af hele dansk fodbold, fordi den vil sætte klubberne i centrum og skabe en øget nærhed i opgaveløsningen.



DBU’s årlige repræsentantskabsmøde er lige om hjørnet, og igen i 2017 er der vigtige emner på dagsordenen. Bl.a. skal de 146 repræsentanter tage stilling til en række forslag, som vil flytte større ansvar og kompetence til både bredde- og elitefodbolden.

I november indgik DBU, Divisionsforeningen og FLU (Foreningen af Lokalunioner) ganske vist nye samarbejdsaftaler om netop disse forhold. Men dele af aftalerne skal formelt vedtages på repræsentantskabsmødet, som holdes lørdag den 4. marts i Korsør, for at kunne træde i kraft.

Sammenhængskraft

- Jeg synes, at aftalerne peger den rigtige vej for både bredde- og elitefodbolden. Forudsætningen er, at vi fortsat holder sammen på dansk fodbold, og det gør vi. Sammenhængskraft er et mantra for mig, og alle aftaler bygger på en fælles national sportslig vision, som skal sikre et godt samspil mellem elite- og breddeklubberne ud fra filosofien om, at alle spillere gerne vil udvikle sig uanset niveau, og at flere spillere giver et større og bedre rekrutterings-potentiale til elitefodbolden.

Sådan lyder vurderingen fra DBU Jyllands formand, Bent Clausen, og han fortsætter:

- Jeg har hørt nogen sige, at nu bliver der ingenting tilbage i DBU, og at DBU bliver en tom skal. Men sådan ser jeg det overhovedet ikke. For hvad er DBU? Det er jo os alle sammen, og hvis dansk fodbold skal udvikle sig i fremtiden, er vi selvfølgelig fortsat nødt til at stå sammen. Og det gør vi også. Det nytter jo ikke noget at lade sig styre af nostalgi. Vi skal nu engang løse opgaverne der, hvor de løses bedst, og samlet set er disse aftaler efter min opfattelse en klar styrkelse af dansk fodbold – og dermed også DBU. Både i forhold til eliten, men i særdeleshed også på breddeområdet, som er sikret præcis samme muligheder og vilkår som Divisionsforeningen, understreger Bent Clausen, der desuden peger på, at kompetencen vedrørende turneringsforhold for de øverste DM-rækker fastholdes i repræsentantskabet:

- Hele ånden i disse aftaler bygger på, at der er tale om en uddelegering, hvilket er helt i forlængelse af Divisionsforeningens nuværende kompetenceforhold. Derfor er der heller ingen grund til at ændre i DBU’s formålsparagraf, tilføjer Bent Clausen.

Han understreger, at DBU allerede har sendt aftalerne til juridisk vurdering i UEFA og FIFA, og at DBUs bestyrelse har fået juridisk rådgivning fra flere eksterne jurister:

- Hvis der skulle vise sig at være problemer, må vi naturligvis indrette os efter det, for DBU skal selvfølgelig ikke overtræde internationale fodbold-regler. Men jeg har også den grundlæggende holdning, at det er fodboldens demokratiske organer, der bestemmer organiseringen af fodbolden i Danmark ud fra, hvad der er bedst for klubberne. Det er ikke noget, der skal dikteres af jurister eller tidligere ansatte med dagsordner, der er svære at gennemskue, tilføjer Bent Clausen.

Flere midler til breddearbejde

DBU Jyllands formand hæfter sig også ved, at aftalerne sætter fokus på, at opgaver og ansvar følges ad, og at der vil blive større økonomisk mulighed for at støtte arbejdet i den enkelte klub:

- Aftalerne sætter klubberne i centrum og sikrer en øget nærhed i opgaveløsningen. Desuden er det værd at hæfte sig ved, at aftalerne over en 10-årig periode vil tilføre breddefodbolden ekstra 4,5 mio. kr. pr. år. Det er penge, der vel at mærke er øremærket spiller- og talentudvikling i de enkelte klubber, siger Bent Clausen.

Han ser det som vigtigt for dansk fodbolds fremtid, at breddefodbolden er med til at understøtte spiller- og talentudviklingen i forhold til landsholdet.

- Og disse ekstra midler bliver øremærkede til udvikling af spillerne i breddeklubberne, men særligt drenge- og pige-fodboldspillere fra 4 til 19 år i alle landets klubber, som har en ungdomsafdeling. Hvilket i praksis vil sige omkring 1100 klubber. Og hvordan kan pengene så konkret bruges? Ja, det kunne jo f.eks. være på at løfte uddannelsesniveauet hos alle børne- og ungdomstrænere i dansk fodbold. Sagen er, at vi i det store billede er et lille land med få fodboldspillere. Den nationale sportslige vision skal sikre et godt samspil mellem elite- og breddeklubberne ud fra filosofien om, alle spillere gerne vil udvikles sig, og at flere spillere giver et større rekrutterings-potentiale til elitefodbolden, siger Bent Clausen.

Åbenhed i processen

DBU Jyllands formand understreger, at der gennem hele processen har været forsøgt størst mulig åbenhed omkring tankerne og holdningerne bag oplægget.

Således var DBU Jyllands medlemmer af repræsentantskabet i begyndelsen af november måned indkaldt til informations- og dialogmøde i Tilst, hvor bl.a. Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, orienterede om elitefodboldens synspunkter til udviklingen:

- Vi har forsøgt at lægge alle kort på bordet i forhold til de forskellige oplæg. Jeg vil gerne være med til at forandre og udvikle dansk fodbold, men det skal ske i åbenhed og ud fra det perspektiv, at vi fællesskab skal vælge en retning, der gavner helheden, og jeg ved, at man også i Øst-Danmark har gennemført informationsmøde for repræsentanterne, siger Bent Clausen.

DBU’s repræsentantskab består af 146 medlemmer. Heraf vælger lokalunionerne tilsammen 78 repræsentanter, ligesom klubberne fra både DM-turneringerne og Danmarksserien er direkte repræsenteret.

Tekst: DBU Jylland Kommuniklation

Læs også:

Nye aftaler investerer i talentudvikling (26. november 2016 fra www.dbu.dk)


Log ind