Alt om kunstgræs

Dyre kunstgræsbaner er en myte

0 anbefalinger
Af Jens Christensen, kunstgræs-konsulent, DBU Jylland

I mit hverv som rådgiver og konsulent i DBU Jylland kommer jeg rundt til mange kommuner og klubber, der er interesserede i at anlægge en ny fodboldbane af kunstgræs. Og ofte munder dialogen ud i et konkret projekt, hvor der etableres en eller sågar flere baner.

Desværre er der også mange indledende drøftelser, som jeg aldrig når at blive en del af. Ganske enkelt fordi de indledende drøftelser også bliver afslutningen på de ellers gode intentioner. Og det skyldes efter min opfattelse manglende viden om det reelle prisleje for både etablering og drift af kunstgræsbaner. Mange går nemlig rundt med en opfattelse af, at banerne er langt dyrere end de reelt er.

Udendørs fodbold hele året

Indledningsvis skal det slås fast, at efterspørgslen efter kunstgræsbaner aldrig har været større.

Ifølge en undersøgelse foretaget af DBU Jylland i vinteren 2010-2011 står en kunstgræsbane højt på ønskelisten hos 64 procent af de jyske klubber, som ikke i forvejen har en kunstgræsbane.

Men hvorfor er de så eftertragtede? Ja, klubberne er ikke i tvivl. De peger nemlig entydigt på muligheden for at spille udendørs fodbold året rundt. Et forhold som giver rigtig mange store gevinster. Bl.a. i forhold til at tiltrække og fastholde medlemmer. Og så er det heller ikke et uvæsentligt parameter, at helårsbaner jo i høj grad kan giver mulighed for at træne mere og dermed grobund for udvikle endnu dygtigere spillere.

Dertil kommer, at kunstgræsbaner fungerer som en kærkommen aflastning for de naturlige fodboldbaner i de kolde måneder. Sæsonen for breddefodbolden går cirka fra april til november, og de våde baner i specielt april bliver ofte hårdt belastede, hvis der er faldet megen nedbør. Det betyder tilmed også, at der bliver spillet på dårlige baner det meste af foråret. Med kunstgræsbaner bliver de ægte græsbaner altså både bedre – og billigere at vedligeholde.

Der er med andre ord ingen tvivl. Kunstgræsbanerne er kommet for at blive, og der kommer flere. Mange flere.

Millioner til forskel

Det bringer mig tilbage til den indledende pointe – nemlig prisen på det eftertragtede underlag.

Jeg har min daglige gang i fodboldklubben, Spjald IF, beliggende i det vestlige Jylland. Her var jeg med til at rejse midler til vores kunstgræsbane i 2008, ligesom jeg fulgte hele anlæggelsesprocessen på tæt hold.

Vi anlagde vores kunstgræsbane for 2,5 millioner kroner. Og det er i parentes bemærket – og i al jysk beskedenhed - en bane, som DBU’s U-19 landstræner, Per Andersen, kalder en af de bedste, han har oplevet.

Med i prisen fik vi hegn, windbreakers, mål, maskiner til vedligehold af banen (fejemaskine, saltmaskine, m.m.) og måltavle.

Det skal dog nævnes, at vi selv kørte 5000 kubikmeter jord væk og sparede på den konto cirka 100.000 kroner. Hvis ikke vi havde kørt al den jord væk selv (og det vil der være mange klubber, som ikke har mulighed for), så havde prisen været 2,6 millioner kroner.

Fladskærms-syndromet

I kontrast til ovenstående eksempel oplever jeg ofte, at både klubber og kommuner kalkulerer med 4,5 millioner til 5 millioner kroner for en kunstgræsbane. For nylig så jeg bl.a., at Randers Kommune udtrykte ønske om at anlægge fire eller fem nye baner. Også i den sammenhæng lå estimatet på mellem fire og fem millioner kr. pr bane.

Jeg har svært ved at forstå, hvordan man kommer frem til de høje beløb, når det faktuelle er, at priserne ligger omkring 2,6 millioner og op til 3 millioner kroner for at anlægge en moderne kunstgræsbane.

Udviklingen er efter min opfattelse en parallel til situationen omkring fladskærms-TV. For få år siden kostede et apparat 15.000-20.000 kroner. I dag kan langt bedre skærme købes for et par tusinde kroner. Nøjagtigt det samme er tilfældet med kunstgræsbaner.

Manglende tydelighed

Den manglende viden om prisniveauet gælder desværre ikke kun etableringen – men også vedligeholdelsen. Jeg møder jævnligt påstande om, at det koster 200.000 kroner årligt at vedligeholde en kunstgræsbane. Vi bruger i Spjald cirka 30.000 kroner om året på vores bane. Det er inklusiv saltning og fejning, som vel nok er de største udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af kunstgræsbaner – og der har sågar været behov for meget salt de to seneste vintre. Det faktuelle er, at en kunstgræsbane kan vedligeholdes for samme pris som en almindelig græsbane. Typisk mellem 25.000 og 45.000 kroner.

I sidste ende tror jeg, at den manglende viden om prisniveauet skyldes en manglende tydelighed fra leverandørernes side. Man kan ikke umiddelbart se, hvad en bane koster, idet de firmaer, der er leveringsdygtige i kunstgræsset, undlader at offentliggøre priser på grund af mange usikkerhedsmomenter. Hvor langt skal jorden køres? Hvilken slags jord banen skal ligge på? Hvor store banerne skal være? o.s.v.

Fakta er imidlertid, at prisen for selve græstæppet til en almindelig 11-mandsbane ligger omkring 1,6 millioner kroner. Den pris svinger ikke meget mere end plus/minus 50.000 kroner fra leverandør til leverandør.

Men den manglende gennemsigtighed er desværre med til at holde mystikken om priserne ved lige. Og det er brandærgerligt. For det sætter fodboldens udvikling bagud. Såvel bredde- som elitemæssigt. Og taberne på den konto bliver alle de friske fodbolddrenge og -piger, som fortsat må nøjes med hårde grusbaner og dårlige græsbaner.

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Søg råd og vejledning hos kunstgræs-eksperten, Jens Christensen. Kontakt ham her.



Jens Christensen fortæller her i video-indslaget, hvad de egentlige priser på anlæggelsen af en ny kunstgræsbane er.
 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook