Ungdoms- og seniortræning

Centrale forsvarsspillere i fokus

Emne: Positionsspecifik træning, clearinger

Der trænes clearinger med hhv. hoved og fod. På kanten af feltet kastes en høj bold over hovedet på en (passiv) angriber, som forsvarsspilleren clearer med hovedet. Herefter spilles en bold ud på kanten, hvorfra der slås et hårdt, fladt indlæg, som forsvarsspileren nu skal bevæge sig ind for at cleare med foden.

Der fokuseres på, at forsvareren skal holde en passende afstand (armslængde) og springe tidligt i den første duel for at være øverst til clearingen med hovedet. I clearingen med foden er fokus på at benytte den fod, som bolden er ud for, så man opretholder en god balance. Man skal altså forsøge at undgå at sparke med højre fod foran venstre knæ eks., da man så lettere skubbes ud af balance og evt. rammer bolden skævt (= selvmålsrisiko). Langt de fleste selvmål efter kiksede clearinger kommer som følge af, at forsvarsspilleren forsøger at benytte sit foretrukne ben i en position, hvor det havde været bedre at benytte det andet og måske blot ”blokere” bolden væk. Kan man nå at flytte sig i forhold til bolden, kan man selvfølgelig selv vælge ben, og det er klart lettest at få bolden langt væk, hvis man sparker med det ben, der er tættest på mållinjen. Kan man ikke nå dette, er det dog bedre at cleare til eks. indkast, end at risikere at lave selvmål.



Centrale midtbanespillere i fokus

Emne: Positionsspecifik træning

Der spilles på en halv bane. Til øvelsen er de centrale midtbanespillere i fokus, men næsten alle positioner indgår. Der skal bruges en back og en kant i hver side samt to angribere og en målmand foruden de centrale midtbanespillere. Én spiller er på, og skal i alt igennem fire aktioner:

1) En ventende spiller afleverer bolden til midtbanespillere, som modtager og slår en hård, flad pasning i fødderne på en kantspiller, som trækker ind i banen og spiller backen i overlap. Backen slår et indlæg, som de to angribere forsøger at score på. 2) Midtbanespilleren modtager igen bolden fra en ventende spiller og slår herefter en lang (gerne høj), dyb aflevering til kantspilleren (mod hjørneflaget), som efterfølgende slår et indlæg, som igen forsøges scoret på af angriberne. 3) Midtbanespilleren har nu bevæget sig lidt frem i banen og modtager en aflevering fra en af de øvrige, ventende midtbanespillere. Han vender med bolden og afslutter udefra. 4) En af de øvrige midtbanespillere slår en bold op på en af angriberne, som lægger af, og vores aktive spiller afslutter nu første gang på denne bold.

Ved næste spiller, vendes øvelsen og kører til den anden side.



Indlægsøvelse med fokus på opdækning

Emne: Opdækning på indlæg, forsvarsspil

En angriber og en forsvarer befinder sig i feltet sammen med en keeper i målet. I siden står en spiller med en bold. Når spilleren i siden tager et træk mod baglinjen, må spillerne i feltet begynde at bevæge sig. Indlægget skal komme på 2. berøring hver gang, så det kan lade sig gøre at time det. Opgaverne er simple: Angriberen skal prøve at score, mens forsvarsspilleren skal forhindre dette.

Der coaches primært på forsvarsspilleren (men man kan jo bruge samme øvelse til det modsatte). Denne instrueres i som minimum at forhindre at angriberen kommer forrest og dermed først på bolden. Ved en bold i det bageste rum kan målmanden evt. nå ud eller i hvert fald har denne en chance for at redde. Kommer angriberen først på forreste stolpe, vil målmanden sjældent kunne nå at reagere. Der instrueres endvidere i at søge fysisk kontakt tidligt (uden at lave straffe), idet det så bliver sværere for angriberen at opnå en høj fart i sit løb og dermed overløbe forsvareren. Selve det at tænke på først at spille manden (med måde) og dernæst bolden, vil for mange forsvarsspillere betyde en klar nedgang i, hvor mange afslutninger, man tillader imod sit mål. Det er jo ikke (i situationen 1:1) nødvendigt for forsvarsspilleren at ramme bolden for at være succesfuld. Det afgørende er, at angriberen ikke rammer den.




Swansea-øvelsen

Emne: Næsten alle (offensive) delelementer fra det færdige spil + koordination og fysik

Der arbejdes på en halv bane. Der opstilles forskellige poster rundt på banen: 1) Bolde + tre-fem springhække i midtercirklen. 2) fire-fem slalomstænger i midtercirklen. 3) En kegle på kanten af feltet. 4) En koordinationsstige i højre side af banen. 5) Bolde + en slalom-driblebane i venstre side lige uden for feltet. Ved hver post står der tre-fem spillere klar. Der er desuden en keeper eller to i målet.

Øvelsens forløb er som følger: Bolden starter ved spiller 1, som spiller en (lang) bold op på spiller 3, og efterfølgende springer over sine hække. Spiller 2 løber slalom imellem stængerne, løber frem i banen og modtager en støttepasning fra spiller 3. Bolden spilles herefter ud på kanten til spiller 4, som netop har passeret koordinationsstigen med en given kombination fastsat af træneren. Spiller 4 tager et enkelt touch på bolden, inden han slår et indlæg i feltet til spiller 2 og 3. Samtidig er spiller 5 i gang med sin driblebane. Når han har gennemført den, spiller han en bande med træneren, som er placeret på hjørnet af feltet i venstre side, hvorefter han slår et indlæg ind til spiller 2 og 3, som lige har haft tid til at gøre sig klar igen efter det første indlæg.

Spillerne bliver på deres poster et par runder, inden der roteres, eller man kan lade dem blive på de mest relevante poster ud fra deres normale position. Jo yngre, spillerne er, desto vigtigere, at alle kommer igennem alle poster. Man kan bruge øvelsen som en fodboldrelevant fysisk øvelse, hvis man sørger for at holde et højt tempo, så der ikke er ret lang ventetid. Det er mange relevante bevægelser, masser af løb og samtidig er bolden med hele tiden.


Rød - gul - grøn
Emne: Pasningsspil, overblik, spil på 3. mand, spilbarhed

Spillerne inddeles i tre hold á tre-seks spillere (jo flere, desto sværere at overskue for spillerne). Der spilles i en stor firkant, hvor der er godt med plads (cirka 20 x 20 meter ved tre på hvert hold).

Rødt hold starter med bolden og afleverer til en spiller fra blåt hold, som nu afleverer til en spiller fra grønt hold osv. Til at starte med kan der spilles med to berøringer, men efterhånden som spillerne fanger idéen, spilles der kun med én berøring.

Det handler om hele tiden at holde sig orienteret om, både hvor bolden er, hvor det hold, man skal modtage den fra er, og hvor der er en, man kan spille den videre til.

I stedet for hele tiden at tilbyde sig for boldholderen, skal man altså tænke på at tilbyde sig, når bolden kommer til en spiller, der er relevant for én at tilbyde sig for. Spillerne udfordres dermed til hele tiden at tænke to skridt længere frem. Øvelsen kan udvides ved at tilføje en eller flere ekstra bolde.



AaB-spillet
Emne: Taktik og strategi

Der spilles 4:4 eller 5:5 til fire små mål. Hvert hold forsvarer to mål i egen ende. I hvert hjørne af banen ligger en ekstra bold.

Der spilles helt almindeligt spil til de fire mål, men når bolden ryger ud af banen, skal den hentes af den spiller, der skød den ud/rørte den sidst. Det andet hold må nu starte med en valgfri bold af de fire ekstra, og spilleren, der henter bolden kan først genindtræde i spillet, når han/hun har lagt sin bold på den plads, der nu er ledig. På den måde kan det angribende hold ved at vælge rigtigt forlænge den periode, hvori de er i overtal og dermed forbedre muligheden for at score.





Mange-måls-spil
Emne: Spilbarhed, overblik, boldbesiddelse


Der spilles 6:6 på et relativt stort område (cirka 40 x 50 meter). Rundt på arealet opstilles syv små keglemål (ét flere, end der er spillere på hvert hold).


Der kan scores ved at aflevere bolden igennem et af målene til en medspiller, der modtager på den anden side. Efter scoring fortsætter spillet, så det scorende hold bevarer boldbesiddelsen.

Idéen med spillet er, at spillerne hele tiden skal orientere sig om, hvor der er et frit mål at score i. Der skal komme både et løb og en aflevering på det rigtige tidspunkt for, at det lader sig gøre at score. Til gengæld kan man så trække det forsvarende hold rundt mellem de tomme mål, når man først får hul på scoringsbylden.





Driblezone

Emne: Opbygningsspil, tålmodighed, overblik

Der spilles 6:6 til to mål. Banen er omkring 50 x 40 meter og inddeles i tre zoner, hvor den midterste er cirka 10 meter bred. I hver ende af banen er spillet frit, mens bolden kun kan flyttes fra den ene
ende til den anden ved at blive driblet igennem midterzonen.

Spillet fordrer, at spillerne bygger spillet tålmodigt op og venter på muligheden for at drible gennem midterzonen.

Det forsvarende hold kan selvfølgelig forsøge at presse højt for at forhindre det angribende hold i at spille sig ud af egen zone, men det efterlader store muligheder for at score, hvis det lykkes at spille ud af presset, så det skal gøres med stor forsigtighed.




Ajax-spillet
Emne: Pasningsspil, omstillinger til genpres

Der spilles 7:7 + 2 målmænd på en kvart 11-mandsbane (eller lidt mindre afhængigt af alder og niveau). I hver ende af arealet, cirka otte meter inde i banen, opstilles en trekant med toppe/kegler, hvor siderne er cirka fem meter hver. I de to trekanter, placeres de to keepere, som ikke må bevæge sig uden for arealet. Nu spiller holdene imod hinanden, og der scores, når man spiller en bold ind i hænderne på en af målmændene – det være sig i luften som langs jorden – men målmanden skal kunne holde bolden inde i sit areal.

Når man har scoret ved den ene, bør spillet vende, så man angriber mod den anden i første omgang. Det er dog ikke en regel, at man ikke må score to gange i træk hos den samme, men for at give spillet lidt flow, kan man med fordel sige, at bolden skal over midten, før man igen må score samme sted.






Inter-spillet
Emne: Samarbejde i (bag)kæden, pasningsspil

Der opstilles en bane på cirka 30 gange 45 meter. I midten af banen markeres en zone, som er cirka 15 meter bred, således at banen nu er delt i tre lige store zoner på 15 gange 30 meter. I hver af zonerne placeres et hold på fire spillere. Holdene i enderne er sammen og skal forsøge at spille bolden frem og tilbage mellem hinanden igennem midterzonen, så mange gange som muligt. Bolden skal spilles fladt igennem.

De fire i midten skal samarbejde om at dække banen så godt som muligt og lukke vinklerne for de flade afleveringer igennem deres indbyrdes ”kæde”. Der kan spilles på tid, eller der kan byttes, når bolden opsnappes i midten. Afstandene kan øges eller formindskes afhængigt af spillernes niveau. Jo smallere midterzonen er, desto lettere er det at spille bolden igennem, da boldholderen kommer tættere på modstanderne, inden bolden spilles. På samme vis kan det gøres lettere for de boldførende hold, hvis banen gøres bredere.





Possession under pres
Emne: Possession, pasninger, pres, genpres

Der spilles 5:5 med 2 jokere på et areal på cirka 30 gange 40 meter. På hver af de lange sider af firkanten er der tre små mål (cirka en meter brede = tremandsmål) – et i hvert hjørne og et på midten. Det boldbesiddende hold skal forsøge at bevare bolden i egne rækker (sammen med jokerne), og de får et point hver gang, de har lavet seks afleveringer (kan justeres). Hvis det andet hold erobrer bolden, skal de forsøge at score i et af de seks små mål. Hvis de scorer, byttes rollerne om. Hvis ikke starter det første hold igen med bolden.

Der kan spilles på tid, eller der kan spilles til et bestemt antal point. Det er vigtigt at fokusere på, at bolden hele tiden arbejdes væk fra presset. to-tre afleveringer i det samme område skal være signal om at få flyttet spillet til et nyt område.







Opdækningsspil

Emne: Opdækning, spilbarhed, pasninger


Der deles tre hold á fire spillere. Det ene holds spillere har hver en bold, og placerer sig på hver sin side af en firkant på cirka 30 gange 30 meter. De to øvrige hold opholder sig i midten og det ene hold forsvarer, mens det andet hold skal forsøge at score ved at lave så mange pasninger med banderne som muligt. Det gælder altså om at løbe sig fri, modtage en pasning fra en bande og spille den tilbage

med en førstegangsaflevering.

Der byttes efter 1-1½ minut og der spilles i alt seks runder, så alle prøver at dække alle. Det hold, der laver flest point, har vundet.









Pasninger og vendinger fire og fire
Emne: Teknisk træning (fysisk træning)

Spillerne er sammen fire og fire. De to spillere står med 30-40 meters mellemrum overfor hinanden med hver sin bold. I midten er de to øvrige uden bold. De to i midten løber nu i hver sin retning ud mod siderne og modtager en bold fra de to øvrige. Bolden kan nu enten afleveres tilbage på første- eller andenberøring, eller spilleren kan vende og spille den til modsatte ende. Efter endt aktion løbes der modsat.

Der byttes roller efter 1-1½ minut. Jo kortere afstand, desto flere berøringer/aktioner og desto mere fokus på den tekniske udførsel, mens en længere afstand kan flytte fokus i øvelsen over mod det mere fysiske.








Seks mod to med to eller fire små mål
Emne: Generobring og pasningsspil

Der spilles 6:2 i en firkant, hvor det lige præcis kan lade sig gøre (der må gerne komme relativt mange erobringer, men størrelsen af firkanten afhænger naturligvis af spillernes tekniske niveau – man kan også sætte begrænsning på antallet af berøringer). Når de to erobrer bolden skal de forsøge at score i et af de små mål, som er placeret uden for firkanten. Fokus for de seks er derfor at generobre bolden hurtigst muligt – og inden der bliver scoret imod dem.

Der byttes i midten efter et par minutter. Kan spilles som 5:3 også, hvis spillerne har et fornuftigt teknisk niveau.








Tre mod tre plus to jokere
Emne: Pasningsspil og generobring

Der spilles 3:3 med to jokere i en firkant, der med fordel kan være lidt aflang (så den minder mere om en fodboldbane med dybde og bredde). De tre, der har bolden, placerer sig på hver sin side af firkanten, mens jokerne er placeret henholdsvis på den sidste side samt midt i firkanten. De tre, der skal erobre, befinder sig inde i firkanten.

Afhængigt af spillernes niveau kan øvelsen spilles med begrænsning på antallet af berøringer. Når bolden erobres, skal den sikres, samtidig med at holdet etablerer sig på siderne af firkanten.
Det hold, der mister bolden, skal hurtigt forsøge at tilbageerobre den igen.

Der kan spilles "frit", eller man kan begrænse spillerne i midten til kun at måtte bryde boldens bane og ikke tackle. Alt afhængig af spillernes niveau.





Fire mod fire med scoringszone

Emne: Pasningsspil og stikninger i dybden

Der spilles 4:4 til to små mål (femmandsmål er ideelle) og uden målmand på en bane på cirka 20 gange 40 meter. I hver ende af banen markeres en scoringszone på cirka 10-15 meter i dybden og hele banens bredde.

Der kan altså kun scores fra scoringszonen, og man må først løbe ind i zonen, når bolden er spillet derind – det gælder begge hold. På den måde kræver det en hel del at spille sig frem til scoring, selvom der ikke er en målmand i målet.







Ballonbold
Emne: Teknik, førsteberøring

Spillerne inddeles i grupper af fire-fem spillere, som hver spiller i en firkant på cirka fem gange fem meter. I hver gruppe laves en rækkefølge. Spiller 1 starter med bolden i hænderne, lader den falde til jorden, hvorefter han sparker bolden op i luften, så den når over hans hoved, hvorefter den igen skal lande inde i firkanten. Det er nu spiller 2’s tur, og efter bolden har ramt jorden, skal han nu igen spille den over hovedhøjde (på sig selv). 

Der må spilles med alle dele af kroppen (fødder, lår, knæ, hoved, skulder osv.), man må benytte i fodbold. Bolden skal altid spilles opad, og den skal nå en højde, der er højere, end der hvor spillerens hoved befandt sig på tidspunktet for boldkontakten. 

Laver en spiller en fejl (bolden når at hoppe to gange, rammer uden for firkanten, spiller ikke opad eller ikke over hovedet, inden han rører den, bolden spilles med hånd/arm), fratrækkes han et ”æg”. Hver spiller starter med fem æg. 

Forskellige strategier kan have stor effekt i dette spil: Man kan satse på at spille meget høje bolde, som er sværere for modstanderen at kontrollere. Man kan kaste sig ind under bolden og heade den ganske svagt opad, så næste spiller får meget lidt tid at reagere i. Eller man kan satse på at ramme jorden yderligt i firkanten, så bolden hopper ud af denne og derved gøre det sværere for modstanderen at ramme tilbage ind i firkanten.



Sparkekamp
Emne: Spark, samarbejde

Der opstilles en stor bane (cirka 30 gange 60 meter for U13, men tilpas selv efter behov). Midt i banen markeres en neutral zone (cirka otte meter bred), som ikke må betrædes. Hvert hold består af fire-fem spillere, som kun må opholde sig på egen banehalvdel. 

Der spilles nu lidt som i volleyball: Hvert hold har tre berøringer, inden de skal spille bolden over ”nettet” (midterzonen), og hver spiller må kun røre bolden én gang ad gangen. Bolden må ikke komme over hoftehøjde, og det handler nu om at spille bolden ud over modstandernes baglinje. 

Det gælder altså om at lægge op til en spiller på holdet, så tæt på ”nettet” som muligt, så denne kan skyde hårdt mod modstandernes baglinje. Hvert hold skal typisk bruge den første berøring på at redde, den anden på at lægge op og den tredje på at angribe. 

Man scorer point, hvis man får bolden over modstandernes baglinje, eller hvis modstanderne laver fejl (bolden røres to gange i træk af samme spiller, bolden spilles ikke over inden for tre berøringer, bolden spilles ud af banen (på egen eller modstandernes banehalvdel), bolden stopper i ”nettet”). Der spilles enten på tid eller til et bestemt antal point.





Halvtliggende vristspark-kamp
Emne: Halvtliggende vristspark, modtagninger


Spillerne deles i hold af to. Hvert hold har en firkant på cirka 10 gange 10 meter (kan justeres efter niveau). De to firkanter placeres

med passende afstand, så det er svært men ikke umuligt at sparke fra den ene til den anden.

Holdene skiftes til at sparke frem og tilbage, og på hvert hold skiftes spillerne ligeledes til at sparke og modtage.For hvert halvliggende vristspark, der lander i modstandernes firkant, tildeles holdet et point, ligesom der kan scores point for hver modtagning (en berøring), der ligger død i egen firkant (uagtet, hvor den landede).

Der aftales på forhånd, om der spilles på tid eller til et bestemt pointantal.



Gris (eller andet sjovt navn)
Emne: førsteberøring, jonglering, boldkontrol

Spillerne stiller sig i en rundkreds. Bolden jongleres fra spiller til spiller (rækkefølgen underordnet). Hver spiller har kun én berøring pr.
gang. Når  bolden ”dør” (= rammer jorden), tildeles den spiller, der var skyld i dette,  et bogstav startende med G. Herefter R, I og S (eller hvad man nu har valgt at kalde spillet), og når man har alle  fire bogstaver, har man tabt (er blevet Gris).

Man kan ikke bare lade bolden falde, hvis den ikke lige ligger godt til en –  man skal altså forsøge at spille den, men omvendt kan ”skylden” godt gå  til den næstsidste spiller, der rørte bolden, hvis dennes aflevering var for  svær. Den spiller, der senest fik skyld for en død bold, starter næste bold.

Spillet har en social karakter i den forstand, at det er alle, der er med til at  fastslå, hvem den skyldige var, når bolden dør. Med lidt fintfølende trænerstyring hér, kan man nemt gøre dette til en yderst vellidt og underholdende øvelse, som spillerne senere selv kan gennemføre uden  indblanding fra træneren.

For at sætte et lille konkurrence-element på øvelsen, kan man aftale, at den, der bliver Gris, skal ned på alle fire og sige ”øf, øf, jeg er en gris” – dette selvfølgelig under skyldig hensyntagen til gruppens sammensætning og de potentielle sociale farer ved dette. Ofte ser børnene det dog som en sjov lille del af spillet. Efter en gris er kåret, fortsætter spillet, og alle beholder deres bogstaver, mens grisen starter fra 0 igen.


Tre mod to - interval- og omstillingsspil
Emne: Defensivt undertal/offensivt overtal + omstillinger

Der opstilles en bane på ca. 40 * 40 m. (to straffesparkfelter + lidt ekstra længde) med et stort mål i hver ende med en målmand i
hvert. I midten af banen markeres en ”frizone”, hvor hvert hold placerer en angrebsspiller. Hold A starter nu spillet med to spillere ved at aflevere en bold til sin angriber, som lægger den af første gang igen, hvorefter spillet er frit. De første to afleveringer må ikke brydes af modspillerne. Hold B forsvarer med to spillere, mens Hold B’s angriber træder ud til siden og afventer. Når angrebet er afsluttet eller bolden mistet, starter to nye spillere fra Hold B nu en ny bold til deres angriber, som på samme måde lægger af første gang, og Hold B angriber nu med tre spillere. De samme to spillere fra Hold A skal nu forsvare eget mål, mens Hold A’s angriber gør sig klar til næste angreb.

Afhængigt af trænerens ønske kan man vælge at lægge fokus på de angribende eller de forsvarende spillere. For angriberne handler det meget om at afvikle angrebet i fart, bevæge sig ud af skyggen for at gøre chancen størst mulig, mens det for forsvarerne mest handler om pres og støtte samt individuel forsvarsteknik. Desuden er der selvfølgelig hele det mentale aspekt i at omstille sig fra at angribe til at forsvare.




To mod to - omstillingsspil
Emne: Omstillinger

Der opstilles en bane på ca. 40 * 33 m. (to straffesparkfelter) med et stort mål i hver ende med en målmand i hvert. Hold A angriber
med to spillere mod Hold B’s to forsvarere. Når angrebet er afsluttet (en god regel kan være, at kun én afslutning er tilladt) eller bolden mistet, starter to nye spillere fra Hold B nu med en ny bold. De samme to spillere fra Hold A forsvarer nu eget mål.

Som træner har man selvfølgelig mulighed for at vælge, hvad man ønsker at fokusere på i dette spil. Det er dog oplagt at fokusere på den hurtige afvikling af en offensiv omstilling (mens forsvarerne formentlig er i ubalance) samt den hurtige mentale omstilling til at forsvare efter endt angreb. Desuden er der naturligvis en masse mulighed for at kigge på 1:1, 2:1, 1:2 og 2:2 situationer såvel offensivt som defensivt.







Intervalspil
Emne: Duelspil 1:1 og overtal/undertal offensivt/defensivt

Der opstilles en bane på ca. 40 * 33 m. (to straffesparkfelter) med et stort mål i hver ende med en målmand i hvert. Der spilles 3:3 eller evt. 4:4. Hvert hold har et antal spillere til at vente bag eget mål (så man har to eller tre hold af tre eller fire spillere). Der spilles 1-1½ minut alt efter spillernes fysiske formåen og tekniske niveau, hvorefter der byttes, og de næste hold spiller. Der kan således arbejdes med rigtig høj intensitet, og det er vigtigt, træneren hele tiden opmuntrer spillerne til at søge afslutninger eller gennembrud, så spillet ikke bliver stillestående eller går i stå.

Hvis Hold A scorer, starter Hold A’s målmand en ny bold, så man fastholder således bolden ved scoring.

De to passive hold kan passende være boldhentere, mens de venter på, det bliver deres tur.





Intervalspil med aktive bander
Emne: Offensivt overtal/defensivt undertal

Der opstilles en bane på ca. 40 * 33 m. (to straffesparkfelter) med et stort mål i hver ende med en målmand i hvert. Der spilles 3:3
eller evt. 4:4. Hvert hold har et tilsvarende antal spillere ventende udenfor, men i stedet for at være passive (som i øvelse 3), så er ”oversidderne” bander på angrebshalvdelen af banen. Dvs. Alle hold A’s oversiddere er bander (fordelt på sidelinje og mållinje) på Hold B’s banehalvdel og banderne er kun med eget hold. Man er altså med andre ord i overtal, når man kommer op på modstandernes halvdel.

Der spilles som i øvelse 3 i 1-1½ minut pr. interval, og man fastholder ligeledes bolden ved scoring. Målmanden for det scorende hold starter således en ny bold op, og spillet kører videre herfra.









Markeringsspil

Emne: Konditionsforbedring

Der spilles almindelig fodbold til to mål, men sørg for at lave banen rigelig stor. Hver spiller får ansvar for at markere en spiller på modstanderholdet og sørge for at denne ikke scorer (en god idé er at matche spillerne nogenlunde efter fysisk niveau, så de kan presse hinanden). Hvis ens markering scorer, skal man løbe rundt om banen, tage 10 armbøjninger eller en anden form for straf. På den måde kommer ens hold samtidig i undertal, og ens markering er fri i den periode, man udfører sin straf. Det er altså dobbelt straf, og det kan nemt ske, at man får en ny straf, mens man er i færd med at udføre den første.

Som udgangspunkt markerer de to samme spillere hinanden, men man kan også lave det mere udfordrende (og mere fysisk krævende) ved at man ikke nødvendigvis selv markerer den samme som markerer en selv.





Touch rugby

Emne: Konditionsforbedring (og samarbejde)

Spillerne deles i to hold, som hver forsvarer egen baglinje. Banen skal være relativt stor (eks. ca. 30 * 40 m. for 4:4). Der spilles med hænderne, og bolden må kun afleveres til siden eller bagud. For at få den fremad skal man således løbe med den i hænderne.

Forsvarerne kan ’tackle’ en angriber ved at røre ham (touch), hvorefter han ikke må løbe fremad længere og skal aflevere bolden inden for 3 sekunder. Gør han ikke det, overgår bolden til modstanderne.

Der scores ved at trykke bolden i jorden bag modstandernes baglinje (touch-down), og spillet genoptages herefter fra midten af banen.

Som en ekstra dimension kan man indføre, at bolden godt må sparkes fremad som en aflevering eller en måde at komme ud af pres på. Til gengæld er det så forbudt at være foran bolden for de angribende spillere.




Spil til omvendte mål

Emne: Konditionsforbedring (og strategi)

Der deles to hold og spilles almindelig fodbold med den lille undtagelse, at målene rykkes et stykke ind i banen og vendes med front væk fra hinanden (ryg mod ryg). På den måde skal man altså spille sig forbi målet for herefter at få mulighed for at afslutte.

For at sikre et passende mængde løb til at kunne forbedre konditionen, sættes det som en betingelse for at scoringen tæller, at man har alle spillere med over midten, før bolden kan sparkes i mål. På samme måde tæller scoringen dobbelt, hvis ikke det forsvarende hold har alle spillere med hjemme på egen halvdel.





En mod en med fire bander

Emne: Konditionsforbedring (og boldkontrol under pres)

Spillerne inddeles i 3 par. Første par spiller mod hinanden i en firkant på cirka 10 * 10 meter (tilpasses efter alder og niveau), mens de to øvrige par fungerer som bander på hver sin side af firkanten. Banderne spiller bolden tilbage til den spiller, som spillede den ud til dem, og de spiller med 1 berøring (eller 2, hvis det får spillet til at glide bedre) for at holde tempoet højt. I midten har man ingen begrænsninger på berøringer.

Der spilles i perioder á 1 minuts varighed, hvorefter man jo så har en aktiv pause (som bande) i 2 minutter. Afhængigt af spillernes fysiske udgangspunkt anbefales 4-8 perioder pr. par. Med fordel kan man bygge det op, således at man starter med 4 omgange til hver og frem mod sæsonstart bygger op mod at kunne klare 8 omgange.







To mod to med fire bander

Emne: Konditionsforbedring (og spil på små områder)

Spillerne inddeles i 4 par. To par spiller mod hinanden i en firkant på ca. 15 * 15 meter (tilpasses efter alder og niveau), mens de to øvrige par fungerer som bander på hver sin side af firkanten. Banderne spiller bolden tilbage til det hold, som spillede den ud til dem, og de spiller med 1 berøring (eller 2, hvis det får spillet til at glide bedre) for at holde tempoet højt. I midten har man ingen begrænsninger på berøringer.

Der spilles i perioder á 1½ minuts varighed, hvorefter man jo så har en aktiv pause (som bande) i 1½ minut. Afhængigt af spillernes fysiske udgangspunkt anbefales 4-8 perioder pr. par. Med fordel kan man bygge det op, således at man starter med 4 omgange til hver og frem mod sæsonstart bygger op mod at kunne klare 8 omgange.

Øvelsen kan også spilles som 1:1 m. 4 bander. Så spilles der blot i perioder af 1 minut med 2 minutters aktiv pause, da det er en del hårdere.


 

En mod en mod en

Emne: Konditionsforbedring (og driblinger)

Der opstilles en masse (10+) små keglemål på et relativt stort areal. Spillerne inddeles i grupper på 3 spillere om en bold. Ved startsignal dribler spilleren med bolden rundt på arealet og forsøger at score ved at drible gennem keglemålene, mens de to øvrige forsøger at få fat i bolden. Lykkes det, forsøger den næste på samme vis at score. På den måde er boldholderen hele tiden 1:2 og skal således arbejde benhårdt for at komme til scoring, mens de to øvrige ikke blot kan se til, da de så kommer hurtigt meget langt bagud.

Der arbejdes i perioder på 1½ minut med en aktiv pause på 1½ minut, hvor spillerne afleverer bolden imellem sig med 1.gangsafleveringer. Det anbefales at spille 5-9 perioder. Kan bygges op som beskrevet i øvelse 1.




Skifte bander

Emne: Konditionsforbedring (og spil på små områder)

Der spilles 4:4 i midten af en firkant på ca. 30 * 30 meter (tilpasses efter alder og niveau – kunsten er at gøre banen præcis så stor, at intensiteten er høj, men spillerne samtidig magter det rent teknisk). Hvert hold består af 6 spillere, og de sidste to placerer sig på hver sin side af firkanten over for hinanden. Når bolden spilles ud på en af banderne, løber spilleren, der afleverede bolden, ud på banden, mens banden tager bolden med ind i firkanten igen, og holdet forsøger nu at spille sig igennem til den modsatte bande. På den måde spilles der således effektivt 6:4 for det boldbesiddende hold, hvilket betyder en del løb for begge hold.

Som en variation kan det tillades, at der spilles bande med modstandernes bandespillere (uden at bytte plads naturligvis). Dette giver en ekstra dimension og får spillet til at flyde lidt bedre, men det er samtidig en smule mere krævende at administrere, så overvej lige, om dine spillere magter denne forskel.

Der spilles i perioder á 3-5 minutter alt efter spillernes fysiske udgangspunkt og spillets intensitet i øvrigt. Det anbefales at spille 4-6 perioder. Kan bygges op som beskrevet i øvelse 1.


Over midten

Emne: Konditions- og kompetitiv træning

Der spilles helt almindelig fodbold til to mål, men dog på en større bane end normalt. Reglerne afviger fra en almindelig kamp på den måde, at scoringer kun tæller, såfremt alle holdets spillere er over midten, når der scores. Samtidig kan scoringen tælle dobbelt, hvis ikke alle de forsvarende spillere er med hjemme over midten.

Det er en simpel og sjov måde at sætte lidt ekstra intensitet på en almindelig træningskamp, hvor spillerne på samme tid ”snydes” til en masse løb og på den måde sikrer man en vis indvirkning på konditionen.

For ekstra intensitet kan der spilles små kampe til eks. 2 eller 3 med indlagt ”straf” til det tabende hold i form af forskellige styrkeøvelser (eks. 5 armbøjninger).





Ajax-trekanten

Emne: Aflevering-modtagning

Der opstilles en ligesidet trekant, hvor hver side er cirka 10 meter. Bag hver kegle/top står 1-2 spillere. Bolden spilles rundt i trekanten, og træneren bestemmer forskellige måder, den skal flyttes på. Efter aflevering følger spilleren boldens bane til næste kegle.

Der kan spilles med en eller to berøringer, højre eller venstre rundt om keglen, der kan afleveres med højre/venstre ben og førsteberøringen kan være med inderside/yderside/vrist/hæl/etc. med højre/venstre ben. Mulighederne er næsten uendelige, og det er en fantastisk øvelse til at fokusere dels på det tekniske element i førsteberøring og aflevering, men også på det taktiske element i, hvor bolden skal spilles til medspilleren.

Tænk over, om der skal spilles lige på, uden om keglen eller inden om keglen, samt hvor hård pasningen skal være.

 





Landsholdets pasningsøvelse

Emne: Pasninger

Et kvadrat på cirka 15 gange 15 meter opstilles. Bag hver kegle står 1-2 spillere. Bolden ”lægges af” af spiller 1 til spiller 2 ved foregående kegle (i forhold til spilretningen), som slår den diagonalt til spiller 3 ved næste kegle. Herfra lægges den af til spiller 1, som nu slår den diagonalt til spiller 4 osv. Der kan naturligvis spilles begge veje rundt. Fokuspunkterne er, hvilket ben, der benyttes som sparkeben samt hvilket ben, der spilles til ved modtageren.

En variation kan være, at bolden spilles lige op fra spiller 1 til spiller 3, som lægger den af til spiller 1, der giver spiller 3 den i medløb. Dette gentages nu mellem spiller 3 og 4 osv.






Twente zig-zag pasninger

Emne: Aflevering-modtagning

Der opstilles seks kegler i zig-zag formation, som vist på illustrationen. Tilpas afstanden efter spillernes niveau. Jo længere afstand, desto sværere bliver øvelsen. Spiller 1 slår en hård pasning til spiller 2, som på sin førsteberøring vender med bolden og herefter slår en hård pasning til spiller 3. Spiller 3 vender på førsteberøring og dribler om bag keglen ved spiller 4, hvorfra øvelsen gentages modsat (den kan sagtens køre i begge retninger samtidig).

Variationsmuligheden er, at spiller 2 lægger af igen til spiller 1, som slår den hårdt på spiller 3. Spiller 3 lægger nu af til spiller 2, som giver spiller 3 den i medløb videre. Efter at have kørt begge variationer kan en ekstra udfordring være, at den spiller, som slår den hårde pasning op på en anden spiller, samtidig skal råbe, hvad modtageren skal gøre (vend/læg af).






Pasnings-rombe

Emne: Pasninger

En rombe opstilles med cirka 30 meter i højden og 15 meter i bredden. Spiller 1 afleverer til spiller 2, som lægger af igen til spiller 1. Spiller 1 slår nu bolden op på spidsen til spiller 3, som lægger af til spiller 2, der igen vinkler bolden ud til spiller 3, og øvelsen vender nu og kører modsatte vej.

En variation kan være, at spiller 2 vender på den første bold og selv slår den op på spiller 3.

Fokuspunkter for alle fire øvelser er følgende:

  • Fart og præcision i afleveringer (kvalitet)
  • Førsteberøring modtagning/vending (gør dig selv god)
  • Spil på og med rigtigt ben (gør hinanden gode)
  • Forfinteløb/modløb (giv dig selv tid og vis dig)
  • Kommunikation (kald på bolden og hjælp hinanden)

Vendespil

Emne: Taktisk træning

Der spilles på et aflangt areal passende til antallet af spillere og det ønskede træningsmål. I hver ende af banen placeres en neutral spiller som bande (husk at bytte undervejs). Der kan scores ved at spille bolden til den ene bande og derfra få vendt spillet hele vejen modsat til den anden bande.

Øvelsen kan bruges til at træne stort set alt – det er træneren, der gennem sit fokus på et bestemt læringsmål sætter dagsordenen for, hvad der skal læres den pågældende dag. Eksempelvis er spillet fremragende til at indlære følgende:

• Presspil og erobringsspil
• Opspil – vinkler, afstande, støttespillere osv.
• Pasningsspil, teknisk: Inderside, 1. berøring, halvliggende vristspark
• Vendinger
• Osv.

HUSK ikke at blande tingene sammen ved at fokusere på alle ting på en gang…


 Fire mod fire med fire bander

Emne: Pasningsspil (teknisk og taktisk)

Der spilles i en stor firkant med 3 hold på hver 4 spillere. De to hold spiller mod hinanden i midten, mens det tredje hold agerer bander på hver sin sidelinje. Husk at bytte med jævne mellemrum.

Fokus skal være på at skabe vinkler at spille i, komme ud af ”skyggen” og udnytte banderne bedst muligt ved ikke at spille for korte afleveringer til dem. Det handler om at tiltrække presset gennem nogle få, korte afleveringer for derefter at spille bolden ud af presset med en lang. Spiller man flere lange afleveringer i træk, bliver det sværere at håndtere, og der vil ske flere fejl.

I denne øvelse er den spørgende coachingform ved relevante spilstop yderst anvendelig i forhold til at bevidstgøre spillerne om de forskellige punkter i pasningsspillet.



Fire mod fire plus to jokere

Emne: Pasningsspil (teknisk og taktisk)

Der spilles i en aflang firkant 4:4 med 2 jokere, som er med det boldbesiddende hold. Fokus skal være på at skabe vinkler at spille i, komme ud af ”skyggen” og holde både bredde og dybde i spillet, så man kan udnytte sit overtal. Bevægelse uden bold er det helt afgørende moment i denne øvelse for at den kan lykkes.

Den aflange bane sikrer med elementer fra øvelse 1 (vende spillet) og øvelse 2 (tiltrække presset + spille ud af det), at dette spil indeholder tæt ved alle teknisk/taktiske elementer i pasningsspillet i en og samme øvelse.

Også i denne øvelse er den spørgende coachingform ved relevante spilstop yderst anvendelig i forhold til at bevidstgøre spillerne om de forskellige punkter i pasningsspillet.


 Fem mod fem på seks små mål

Emne: Taktisk træning via coaching

Hvert hold forsvarer 3 små keglemål, og der spilles med offside (for indlæringens skyld).

Efter holdene er inddelt, aftaler de indbyrdes, hvordan de vil stille op, hvordan de vil angribe, og hvordan de vil forsvare (evt. med hjælp/vejledning fra en træner – men lad være med at bestemme for meget). Der spilles nu i 7-8 minutter, hvorefter hvert hold samles sammen med en træner, der nu spørger til, hvad der gik godt og skidt. Spørg gerne yderligere ind til, hvorfor det gik godt/skidt, og om det er noget, vi kan ændre på eller forbedre endnu mere. Lad spillerne selv finde løsninger.

På samme måde går man igennem spillet og spiller 2-3 yderligere perioder af samme længde med coachende samtale efter hver periode. Lad være med at forstyrre under spillet…!

Kan også spilles på 5 mål – 2 i hver ende samt et fælles i midten, som begge hold kan score i.



to i træk 
To i træk

Emne: Kompetitiv spiltræning

Der spilles 5:5 + målmænd på to store mål på et areal på cirka en kvart 11-mands bane. Træneren står klar til at sætte nye bolde i spil, så spillet holdes flydende og intenst.

Når et hold scorer, vinder de ”serven” (læs: muligheden for at score point). Scorer de igen, inden det andet hold, får de et point, og taberne tildeles en straf. Eksempel.: Hold A scorer (og har serven), Hold B scorer (og har nu serven), Hold B scorer igen (og vinder – Hold A tager sin straf). Pauserne ved strafuddeling kan evt. benyttes til en coachende samtale om, hvordan næste omgang skal gribes an.

Spillet er designet til at holde alle klar på, at alle bolde og dueller er vigtige.



 
City-øvelsen

Emne: Pasningsspil – udnyttelse af frie områder

Der spilles eks. 6:6 på et område på cirka 40 * 40 meter. I midten af området er med kegler markeret en firkant på cirka 8 * 8 meter. Der scores ved at spille bolden ind i firkanten til en medspiller, som spiller den første gang ud af området til en anden medspiller. Det er forbudt for det boldbesiddende hold at opholde sig i midterområdet i længere tid (fx 3 sek.), ligesom det forsvarende hold kun må løbe derind, hvis de følger et løb fra en modstander.

Opgaven består altså i at holde fast i bolden, indtil muligheden for at spille en fri bold til et løb i frit rum opstår.

Kan også spilles med scoring ved en (flad) aflevering gennem området til en medspiller, hvor området altså altid er frit for spillere. Det giver lidt nogle andre vinkler og løb.






 
Balling-spillet

Emne: Afslutninger, konkurrence og humør

Spillerne deles op i par med 1 bold pr. par, og et tilfældigt par vælges til at starte som keepere. De øvrige par fordeler sig med en spiller med bold på mållinjen ved siden af målet og den anden spiller uden for kanten af straffesparkfeltet.

Første par starter. Spilleren med bolden afleverer den ud til spilleren uden for feltet, som afslutter på første berøring, når bolden er kommet ud af feltet. Ved scoring går parret på mål og de hidtidige keepere tager plads i køen. Hvis der brændes, tildeles keeperne 1 point (og de tæller højt, så alle ved, hvor mange de har i alt). Så snart der er afsluttet, må næste hold trille deres bold af sted, så der opnås et vist flow i spillet/øvelsen.

Man tæller sine point sammen for hver gang, man er på mål. Der spilles til fx 50 point. En ideel måde at afslutte en træningsaften med højt humør og smil på læben.





 
Fire firkanter

Emne: Fysisk træning (kondition/aerob) + pasninger

Der spilles fx 7:7 på et areal på cirka 50 * 50 meter. I hvert hjørne af banen markeres en firkant på cirka 8 * 8 meter. Der kan scores ved at fuldføre tre afleveringer i en valgfri af de små firkanter.

Spillet skal således fordeles således at der skabes et overtal i et af hjørnerne, hvorefter der så skal holdes fast i bolden i det område, inden presset bliver så stort, at man mister bolden. Øvelsen kræver rigtig meget løbearbejde.

Der kan selvfølgelig varieres med max. antal berøringer, større/mindre areal/firkanter samt færre/flere afleveringer i firkant for scoring.

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første