Man skal være opmærksom på, hvilke spillere man rykker rundt på, når sæsonafslutningen nærmer sig. (Foto: LLN Press)

Der gælder nogle helt særlige regler, når det kommer til nedrykning af spillere i sæsonafslutningen.

Men hvor man normalt skal være ekstra opmærksom i de sidste tre kampe i en sæson, ser det anderledes ud dette efterår.

På årets delegeretmøde blev skruen nemlig løsnet en anelse, således at det fremover kun er i de sidste to kampe, hvor man skal være opmærksom på reglerne omkring nedrykning af spillere.

Herunder kan du se en forklaring på reglen på ”almindelig dansk”.

Hvornår er der tale om at rykke en spiller ned i de to sidste kampe?

Det er vigtigt at definere, hvad der er egentlig nedrykning af spillere i de sidste to kampe?

Eks. 1:
En spiller rykkes ned i 2. holdets tredjesidste kamp. Hér skal man så blot tage højde for de almindelige regler om op- og nedrykning af spillere. Bliver spilleren herefter nede på 2. holdet i de resterende kampe, så er der ikke tale om nedrykning i en af de sidste to kampe.

Eks. 2:
En spiller rykkes ned i 2. holdets tredjesidste kamp. Hér skal man så blot tage højde for de almindelige regler om op- og nedrykning af spillere. Spilleren er herefter med i 1. holdets kamp i den efterfølgende weekend, hvorefter han igen skal ned på 2. holdet – nu i sidste kamp. HÉR skal man så tage højde for reglerne om nedrykning i en de sidste to kampe.

Eks. 3:
1. holdet bliver ramt af en skade inden sidste kamp. De ønsker nu at benytte en spiller, som har spillet alle kampe på 2. holdet i hele sæsonen. Han har således aldrig før spillet på 1. holdet. Må de det? Svaret er ja, selvfølgelig må de det. Man må altid rykke en spiller op på et højere rangerende hold, når bare det er til en ny spilledag.

Det springende punkt er altså, om spilleren rykkes NED, og om dette foregår i en (eller flere) af de sidste to kampe på andetholdet – altså er tidspunktet for nedrykningen også afgørende. Man kan sige, at der er tre ting, man skal holde sig for øje:

1. Er det én af de sidste to kampe for 2. holdet?
2. Hvornår har spilleren sidst spillet for 1. holdet?
3. I hvor mange kampe har spilleren været spilleberettiget for 2. holdet?

Kan man svare ”nej” til spørgsmål 1, er det jo bare de almindelige regler for op- og nedrykning af spillere, man skal tage hensyn til. Svarer man derimod ”ja” til spørgsmål 1, så skal man se på spørgsmål 2. Er svaret hér, at han sidst spillede på 1. holdet for så længe siden (han har eks. været skadet eller bortrejst), at han faktisk var spilleberettiget i 2. holdets tredjesidste kamp, så er der ingen problemer. Har han spillet for 1. holdet senere end det, så skal man i gang med at se på, om nedennævnte kriterier er opfyldt.

De to sidste kampe – ja, men for hvilket hold?

Det er af afgørende betydning, at man gør sig det klart, at man skal kigge på 2. holdet – IKKE 1. holdet, når man skal finde ud af, hvilke kampe, der er de sidste to.

Hvornår er man spilleberettiget?

I turneringsreglementet er der angivet et antal kampe, spilleren skal have været spilleberettiget for at kunne rykke ned på et lavere rangerende hold i en af de sidste to kampe. I rækker, der spiller 14 kampe pr. turneringshalvdel, skal spilleren have spillet/været spilleberettiget i minimum 6 af de første 12 kampe og i rækker, hvor der spilles 10, er tallet 3 af de første 8 - læs nærmere herom i §9.5. Men vi oplever ofte, at der er tvivl om, hvad det vil sige at være spilleberettiget. I denne sammenhæng er det relevant at notere sig, at spilleren ikke behøver rent fysisk at have spillet de pågældende kampe.

Eks. 1:
I en weekend spiller både 1.- og 2. holdet om lørdagen, men spiller x skal arbejde denne dag og spiller derfor slet ikke i denne weekend. Dette tæller som en kamp for 2. holdet, da han – i og med han ikke deltager i 1. holdets kamp – godt KUNNE HAVE spillet for 2. holdet.

Eks. 2:
Spiller x er udtaget til 1. holdets kamp lørdag, men tilbringer alle 90 minutter på bænken. Efterfølgende bliver han streget på kampkortet, men da han falder og brækker armen senere på dagen, spiller han ikke for 2. holdet om søndagen. Igen tæller det, da han ER spilleberettiget i 2. holdets kamp søndag, selvom han ikke deltager.

Eks. 3:
Efter armen er helet, skal spiller x tilbage i kampform, så han deltager i 2 kampe for 3. holdet, som altid spiller fredag aften. 2. holdet spiller om lørdagen i begge weekender, men da han skal på arbejde begge lørdage, vælger han at få lidt kamptræning i benene på 3. holdet. Den efterfølgende weekend spiller han igen på 1. holdet. Hér tæller det som 2 kampe spilleberettiget på 2. holdet (og selvfølgelig også på 3. holdet), selvom han rent fysisk optræder på 3. holdet.

Dvs. det vigtige i denne sammenhæng er at finde ud af, om spilleren – uagtet arbejde, skader mv. – KUNNE have deltaget i det påkrævede antal kampe på 2. holdet på lovlig vis.

Typiske faldgruber

• Runde vs. Spilledag – det er den fysiske afvikling af kampen, der er gældende - ikke rundenummeret - når man skal definere, hvilke to kampe, der er de sidste.
• Spilleberettigelsen i det påkrævede antal kampe, skal være i den pågældende turneringshalvdel (altså i efterårsturneringen).

Ændring til efteråret

På DBU Jyllands Delegeretmøde i januar blev det vedtaget, at det fra efterårssæsonen 2011 kun skal være i de to sidste kampe, at der skal være disse skærpede regler.

Læs mere

Turneringsreglementets §9.5