I februar 2010 fastslog Vestre Landsret, at kommunerne kan opkræve penge hos fodboldklubberne for at kridte fodboldbaner op.

Og nu begynder afgørelsen at få håndgribelige konsekvenser for flere jyske fodboldklubber, hvoraf flere og flere melder om tab af den hidtidige kommunale støtte.

Selv om idrættens organisationer har anket afgørelsen i den såkaldte Jetsmark-sag til Højesteret, kan en ændret praksis dog have lange udsigter:

- Dommen i Landsretten er den gældende retstilstand, indtil Højesteret i givet fald vil sige noget andet, forklarer Søren Gøtzsche, konsulent i Danmarks Idræts-Forbund og fortsætter: 

- Mange kommuner har allerede pålagt de lokale klubber at sørge for opkridtningen, og jeg har også hørt, at en del kommuner har indarbejdet i budgettet for 2011, at klubberne skal sørge for opgaven, og man kan desværre forvente, at tendensen vil spredes som ringe i vandet. Derfor er det min forventning, at rigtigt mange kommuner vil indarbejde en besparelse på banerne i 2012, understreger han.

Ændring med tilbagevirkende kraft?

DIF-konsulenten forventer, at sagen vil blive berammet således, at der kan afsiges dom ultimo 2011 eller måske nok snarere i foråret 2012.

Han frygter dog, at en eventuel omstødelse ikke vil komme de berørte klubber til gode med tilbagevirkende kraft:

- Der er desværre ikke præcedens for at pålægge kommunerne at betale tilbage, hvis de har givet for lidt i tilskud på baggrund af en efterfølgende afgørelse hos en højere instans.

- Jeg tror derfor heller ikke, at klubberne vil få refunderet de udgifter, de har afholdt til banekridtning i 2010 og 2011, selvom vi vinder sagen i Højesteret. Derfor vil et eventuelt medhold for Jetsmark IF sandsynligvis først få betydning fra 2012. Men vi vil naturligvis forfølge sagen, understreger Søren Gøtzsche.

For Jetsmark IF’s vedkommende betyder Venstre Landsrets afgørelse en årlig ekstra-regning på 35.000 kr. for at opkridte klubbens baner.

Hårdt slag mod foreningslivet

JBU’s formand, Bent Clausen, ærgrer sig over konsekvenserne for det frivillige foreningsliv.

- Vi er meget skuffede over Vestre Landsrets afgørelse, som pålægger breddefodbolden en urimelig ekstraudgift. Man kan selvfølgelig appellere til kommunerne om at lade være med at opkræve penge for opkridtningen, men som det allerede nu fremgår af kommunernes adfærd, skal vil så mange vedligeholdelsesudgifter som overhovedet muligt blive skubbet over på foreningslivet. Og desværre frygter jeg, at nogle klubber vil være så økonomisk pressede, at pengene vil blive taget fra børne- og ungdomsarbejdet, fortsætter han.

- Hvis Højesteret ikke ændrer denne afgørelse, er politikerne nødt til at revidere retningslinjerne eller selve Folkeoplysningsloven. For det kan umuligt have været den oprindelige intention, at en kommune skal stille fodboldbaner til rådighed uden kridtstreger.

- Derfor vil jeg appellere til Danmarks Idræts-Forbund om at fortsætte kampen i denne sag og gå i dialog med politikerne for at ændret denne praksis, som vil ramme foreningslivet urimeligt hårdt, påpeger JBU’s formand.

Forskellige kommunale kridtordninger

JBU gennemførte i foråret 2010 en undersøgelse, som viste, at de jyske fodboldklubber hidtil har været omfattet af flere forskellige kommunale opkridtningsordninger – flertallet med kommunalt tilskud.

A. Kommunen betaler for materialer og arbejdskraft til opkridtning, og står også for opkridtningen
16,8 procent af klubberne er omfattet af denne ordning.

B. Kommunen betaler for materialer. Intet tilskud til klubben for at stå for opkridtning.
22,4 procent af klubberne er omfattet af denne ordning.

C. Kommunen betaler for materialer og yder tilskud til, at klubben forestår opkridtningen
24,9 procent af klubberne er omfattet af denne ordning.

D. Kommunen yder ikke tilskud. Hverken materialer eller til arbejdet med opkridtning
24,9 procent af klubberne er omfattet af denne ordning.

I alt 469 jyske fodboldklubber bidrog med svar til undersøgelsen.


Tekst: Mads D. Larsen


Læs også:
Stor forskel på kommunale kridtordninger