Bent Clausen fremlagde lørdag sin første formandsberetning i JBU. Det skete på delegeretmødet i Herning Kongrescenter. (Foto: LLN Press)

Prioritering af bredde kontra elite, foreningernes fremtid og samarbejdet med kommunerne.

Det var blandt emnerne, da Bent Clausen på JBU's delegeretmøde i Herning Kongrescenter fremlagde sin første formandsberetning:

BERETNINGEN

De rigtige prioriteringer

Lige før jul bragte dagbladet Politiken en analyse skrevet af en såkaldt idrætsforsker, som fremførte, at de danske idrætsforeninger selv er skyld i frafaldet af ungdomsspillere, fordi man udelukkende fokuserer på elite og de dygtigste talenter.

Forholder foreningerne sig seriøst nok til dem, som ikke dyrker konkurrenceidræt eller indgår i talent- eller elitesatsninger, spurgte hun retorisk i artiklen.

Jeg vil indledningsvis sige, at jeg synes, at spørgsmålet er helt relevant.

Men i samme åndedrag vil jeg tilføje, at vi i fodboldverdenen generelt har stor fokus på hele spektret af medlemmer.

Jeg oplever dagligt ved selvsyn, hvor seriøst der arbejdes med breddefodbolden rigtig mange steder.

Og jeg ved, at begrebet ligeværd i mange klubber er et knæsat princip – altså at der tilbydes lige vilkår til alle medlemmer - uanset om man spiller på første- eller tredjeholdet.

Men der er selvfølgelig plads til forbedringer.

For i nogle klubber er det vel fortsat således, at de bedste ungdomshold tilgodeses og tillægges større status end andre hold.

I mine øjne er det en forældet og kortsigtet tankegang.

Derfor mener jeg også, at vi skal slås for ligeværd og udviklingsmuligheder for alle. Og værne godt om disse værdier. For hvis vi ikke gør det, vil vi i fodboldverdenen miste mange flere teenagere, end vi allerede gør.

Derfor tror jeg personligt også, at den førnævnte idrætsforsker har en væsentlig pointe.

Og det gælder ikke blot i foreningerne, men også på organisationsniveau, hvor mange forbund efter min opfattelse satser alt for ensidigt på elite og talentudviklingsprogrammer, mens breddeidrætten tilsidesættes.

Fremtidssikrede foreninger

Som jeg vil komme ind på senere i min beretning, er vi i foreningsverdenen under et voldsomt pres i øjeblikket.

Pengestærke kommercielle udbydere buldrer frem og erobrer store markedsandele på fritidsområdet.

”Unge foretrækker fitness frem for fodbold” var blandt andet en af de overskrifter, som 2009 kunne byde på.

Nu er det ikke nogen ny påstand, at de forskellige holdidrætter nærmest er blevet erklærede døde og begravede. Det er sket løbende gennem de sidste mange år.

Fakta er da også, at vi som så mange andre fritidsaktiviteter mister en stor gruppe unge i perioden fra de fylder 13 til de fylder 18 år.

Når det er sagt, må jeg imidlertid understrege, at dommedagsprofetierne godt kan aflyses og pakkes sammen.

Faktisk har vi i JBU kunnet notere fremgang blandt drenge i alderen 13 til 18 år de seneste to år i træk. Altså netop denne kritiske aldersgruppe, som så mange idrætsgrene kæmper for at holde fast i.

Det punkterer jo i hvert fald en del af myterne om idrættens tendenser.

Og generelt er det jo sådan, at fodbolden gennem de seneste mange år har oplevet medlemstilgang og slået alle statistiske rekorder.

Dette er først og fremmest klubbernes og de frivillige lederes store fortjeneste.

Men det understøtter også JBU’s helt grundlæggende holdning til, at foreningstanken holder – også i fremtiden.

Tal fra Idrættens Analyseinstitut understøtter da også dette udsagn, idet fire ud af ti voksne og næsten ni ud af ti børn mellem 7 og 15 år har dyrket idræt i en forening inden for det seneste år.

Foreningsidrætten har altså stadig enorm betydning i Danmark, og jeg tror ikke, at det er tilfældigt.

For der er stadig mange helt grundlæggende værdier i foreningstanken, som appellerer til moderne mennesker: Fællesskab, socialt samvær, at gøre en indsats for andre – blot for at nævne nogle.

Det er også grunden til, at foreningen som et attraktivt værested er selve fundamentet i vores nye visionsplan – ”JBU på vej mod 2015”.

Men vi må også se i øjnene, at vi i høj grad har en udfordring omkring fastholdelse af teenagere. På trods af de positive tendenser. Derfor indgår netop også dette område som et af de seks hovedområder i visionsplanen.

Vi vil med andre ord gerne være med til at gøre jeres foreninger så attraktive som overhovedet muligt for de unge. Bl.a. ved at skabe et miljø, som fastholder. Og et miljø som giver de unge mulighed for at kombinere sociale fællesskaber med sjove fritidsaktiviteter

Det skal dermed ikke forstås således, at det vi i fællesskab har gjort indtil nu, har været dårligt.

Men vi tror på, at dette område kan udvikles yderligere gennem en række målrettede handlinger.

Blandt andet vil vi gerne være med til at sætte fokus på rekrutteringen og fastholdelsen af de særlige træner- og ledertyper, som er i stand til at håndtere teenagere og de krav og udfordringer, som de bringer med sig ind i foreningerne.

Det nødvendige krav om tillid

Fodboldklubben er centrum for glæde, socialt samvær og positive oplevelser.

Værdier som uden tvivl er stærkt medvirkende til, at tusindvis af såvel voksne som børn samles i fodboldklubberne dag efter dag – år efter år.

Men tillid er også et nøgleord i foreningsverdenen. Eksempelvis den helt nødvendige og indiskutable tillid, som vi skal kunne have til de trænere og holdledere, der står med ansvaret for vores børn og unge.

Vi må som forældre med ro i sindet kunne sende vores børn til træning og kamp.

Og vores fodboldbørn skal kunne have tillid til de voksne, som klubben har givet et træner- eller holdlederansvar.

Dette tillidsforhold er med andre ord helt afgørende for, at en fodboldklub overhovedet kan eksistere.

Et seksuelt overgreb mod et barn topper i mine øjne listen over de værste mareridt, som kan ramme en idrætsforening.

Derfor har vi alle et stort og tungtvejende ansvar for at gøre alt, hvad der står i vores magt for at forhindre at disse ting kommer ind i vores klubber og foreninger.

Og her tænker jeg ikke mindst på de såkaldte børneattester, som alle idrætsforeninger er lovmæssigt forpligtede til at indhente på trænere og holdledere før de tilknyttes til at have direkte kontakt med børn under 15 år.

Mange idrætsforeninger indhenter i dag attesterne i overensstemmelse med reglerne, men stikprøver har vist, at det desværre ikke gælder alle foreninger. Og det er altså ikke godt nok.

Der er simpelthen områder, som vi ikke kan tillade os at slække på i foreningsverdenen. Uanset om vi er frivillige ledere eller ej.

Modellen med børneattesterne er etableret for at forhindre, at personer, der dømmes for seksuelle overgreb på børn, får lov til at arbejde med børn og unge.

Det er med andre ord udelukkende for vores egen skyld, at ordningen er indført.

Fra JBU’s side vil vi gerne arbejde for, at ordningen ikke bliver mere bureaukratisk end højest nødvendigt, men uanset hvad må vi tage de redskaber i brug, som stilles til rådighed for os.

I 2008 fandt Det centrale Kriminalregister således syv positive attester blandt de mange tusinde indsendte forespørgsler.

Det er også vigtigt at understrege, at et tjek i kriminalregistret ikke kan give fuld tryghed. Det handler om at forebygge i sin egen klub og være åben omkring pædofili-emnet.

Som organisation har vi også et ansvar for at understøtte udbredelsen af børneattester.

Derfor udbød vi som noget helt nyt to lederseminarer i det tidlige efterår netop om dette tema. Ingen af seminarerne blev dog gennemført på grund af manglende tilslutning.

Seminarerne var dog også kun tænkt som et supplement til vores øvrige informationsarbejde.

Som altid kan man hente viden via vores nyhedsbreve og hjemmesiden, ligesom der på alle fire regionale årsmøder i november blev vist en informationsvideo om, hvordan man rent praktisk indhenter børne-attesterne.

Man er selvfølgelig også altid velkommen til at søge personlig rådgivning hos vores konsulenter.

Vores vigtigste ressource

Mennesker er den vigtigste ressource, som vi har i fodboldverdenen.

Fodboldklubben er jo kun en ramme. Den bliver først interessant, når den fyldes ud af mennesker af kød og blod.

Det er selvfølgelig også derfor at rekruttering og fastholdelse af frivillige er så afgørende for en klub.

Men det gælder naturligvis tilsvarende i en organisation som JBU.

Vores medarbejdere og vores frivillige ledere er den største ressource, som vi råder over. Derfor er det helt afgørende, at vi skaber rammerne for at vores medarbejdere og ledere kan udvikle sig.

Det var således også baggrunden for, at vi i 2008 etablerede et såkaldt HR-netværk for de omkring 50 personer, som fungerer som formænd for en af vores bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper.

Grunden til, at vi p.t. fokuserer på formændene er, at de i vores nye organisationsstruktur har fået en langt større ledelsesmæssig udfordring end tidligere. Men samtidig giver det også helt nye personlige udviklingsmuligheder for den enkelte.

Vi vil gerne gøre det attraktivt at være JBU-leder, og via HR-programmet kan den enkelte JBU-formand oparbejde nogle kompetencer, som kan bruges i sit daglige arbejde. Eller måske få adgang til et JBU-udviklingsforløb, som det civile job ikke giver adgang til.

Vores næste udviklingsområde bliver at få flere unge, flere kvinder og flere ledere med anden etnisk baggrund ind på højeste ledelsesniveau i JBU.

Vi har en del kvinder i vores fagudvalg og arbejdsgrupper, og i november blev der valgt en kvinde ind i Region 2’s bestyrelse, men der er for eksempel fortsat ikke repræsentation af kvinder i JBU’s bestyrelse. Det bør vi have fokus på.

Pige- og kvindefodbolden udgør omkring 25 procent af vores samlede aktivitetsniveau, og det skal også afspejles rent ledelsesmæssigt i JBU. Det synes vi er vigtigt. Dels rent principielt, og dels fordi det vil styrke os og bære nogle andre kompetencer ind i vores organisation.

Derfor har JBU’s bestyrelse nu bedt vores HR-gruppe om at udarbejde udkast til en konkret strategi på området.

Der er ingen tvivl om, at det bliver nødvendigt med en målrettet indsats, hvis vi skal rykke på dette område. Og det skal vi.

Ny konkurrence-situation = nye krav

Vi oplever i disse år en tendens til, at der kommer flere og flere udbydere af fodbold på markedet.

Typisk kommercielle udbydere, der lancerer events, fodboldskoler, stævner, uddannelse, tilbud om rådgivning og så videre.

Som udgangspunkt er det positivt, at breddefodbolden er så interessant og attraktiv, at der kan tiltrækkes nye spillere på markedet.

Man kan jo sige, at det fremmer fodbolden. Og det må vel være i alles interesse.

Vi oplever bestemt heller ikke konkurrence som noget negativt. Tværtimod.

Det har aldrig været et mål i sig selv for JBU at opnå monopol på breddefodbolden i Jylland. Vores mission er udelukkende at kunne imødekomme de forventninger og behov, som vores medlemsklubber har.

Men det er klart, at en forandret konkurrence-situation også stiller nye krav til os. For vi ønsker omvendt heller ikke at miste de markedsandele, som vi har. Tværtimod vil vi gerne have endnu flere til at bakke op om vores aktiviteter.

Kommercielle fodboldudbydere har typisk den fordel, at de er kapitalstærke og kan rykke hurtigt og effektivt.

Vi har som etableret organisation andre styrkeområder. Blandt andet nærheden til klubberne.

Vi har også en tradition for, at vi involverer jer klubber i de initiativer, som vi sætter i gang. Det er behandlingen af forslag senere i dag jo blandt andet et udtryk for.

Det synes vi er en stor styrke for både os og jer, men på nogle områder – f.eks. uddannelse og deciderede events – er det nødvendigt, at vi kan reagere hurtigt på nye dagsordner. Og det gør vi også.

Konkurrencen stiller imidlertid nye krav til os på en lang række områder.

For i sidste ende konkurrerer vi jo på kvalitet, og jeres krav til os bliver ikke mindre – lige så vel som I sikkert oplever, at jeres medlemmer - såvel børn som forældre – stiller øgede krav til jer.

Derfor er vi nødt til at geare vores organisation til at kunne håndtere og modsvare disse nye konkurrenceforhold. Det gælder såvel på ledersiden, hvor vi bl.a. har igangsat de førnævnte interne uddannelsesaktiviteter, men det gælder i høj grad også rent administrativt.

Af samme grund har vi i det forgangne år oprustet både vores kommunikations- og udviklingsafdeling, og der er ingen tvivl om, at en professionel og toptunet administration er helt nødvendig for at kunne håndtere de skærpede konkurrencevilkår.

Det er også helt afgørende, at vores organisation kan håndtere og understøtte det, som vi kalder sikker drift. Altså ganske simpelt at sikre kvaliteten i alle de mange forskellige aktiviteter, som vi udbyder.

Ændringer for breddefodbolden

Kommercialiseringen af fodboldmarkedet – samt den øgede konkurrence om danskernes fritid i det hele taget – er også en af årsagerne til, at vi i DBU og lokalunionerne for knap to år siden igangsatte en intern organisationsudviklingsproces.

Det skete i kølvandet på udarbejdelsen af den såkaldte markedsanalyse, som bl.a. byggede på input fra 5500 personer.

Her i november vedtog DBU’s bestyrelse efter indstilling fra DBU’s og lokalunionernes administrative ledere et oplæg, som helt konkret indebærer følgende konsekvenser for breddefodbolden:

For det første vil vi frem over i langt højere grad end i dag arbejde målrettet på at udnytte de kommercielle muligheder i DBU og lokalunionerne.

For det andet vil DBU Sponsorship – DBU’s såkaldte salgsenhed – blive insourcet – som det hedder. Det betyder helt konkret, at denne særlige special-funktion frem over vil komme til at varetage salg af bl.a. sponsorater for breddefodbolden. Hidtil har DBU Sponsorship udelukkende genereret penge til elitefodbolden.

For det tredje gennemføres en såkaldt navnesynergi, hvilket for JBU’s vedkommende betyder, at vi i løbet af 2011 vil skifte navn til DBU Jylland. Altså præcis som de jyske delegerede gav opbakning til på sidste års delegeretmøde her i Herning.

DBU’s bestyrelse står endvidere bag en hensigtserklæring om at indføre et nationalt transfersystem. Den videre behandling sker på et temamøde i april, hvor DBU’s bestyrelse er samlet, og det er et område, som vi i breddefodbolden har ventet længe på.

Sammenlagt ser jeg ovenstående som de første trin i en løbende proces, som skal bringe dansk fodbold endnu tættere sammen og sikre en bedre sammenhængskraft.

Derfor har DBU’s formand, Allan Hansen, også fuld opbakning fra JBU til at fortsætte arbejdet med at udvikle dansk fodbold i det spor, som han tidligere har beskrevet.

Udendørs fodbold hele året

Vi kan med glæde konstatere, at antallet af kunstgræsbaner i Jylland er stigende. Godt hjulpet på vej af DBU’s million-indsprøjtning fra de såkaldte Hattrick-midler, som består af bevillinger fra UEFA suppleret med tilskud fra DBU.

Af samme grund oplever flere og flere breddehold at skulle spille kampe på denne type underlag.

Vi synes, at det er meget positivt, at der dukker flere og flere kunstgræsbaner op rundt omkring i de jyske kommuner.

Det er en udvikling, som i høj grad gavner fodbolden. Både elite- og talentudviklingsmæssigt, men i høj grad også breddefodbolden. Bl.a. fordi det giver vores klubber bedre vilkår for at træne og spille kampe på tidspunkter, hvor det tidligere ikke var muligt.

Udendørsfodbold hele året er da også en tendens, som er kommet for at blive. Og det er kommunerne nødt til at forholde sig til.

Undersøgelser viser, at fodbold har en betydelig sundhedsfremmende virkning og er sundere end f.eks. motionsløb.

Blandt andet ud fra dette perspektiv arbejder vi i JBU for at udvikle fodbolden til en helårs-udendørssport, og efter vores skøn vil tendensen blot vil blive stærkere og stærkere i årene fremover.

JBU’s fire regioner har i løbet af 2009 gennemført kommune-møder over hele landsdelen, hvor repræsentanter fra kommuner og klubber har haft mulig for at komme i dialog med hinanden.

Det har været meget positive møder, som understreger vigtigheden af denne udveksling af forventninger og ønsker til hinanden.

Af samme grund indgår netop en forbedret kontakt med kommunerne som et vigtigt tema i vores visionsplan, og der er ingen tvivl om, at dette område med fordel kan optimeres fra JBU’s side.

Desværre oplevede vi også her i efteråret en situation, hvor dialogen mellem kommunale embedsmænd og en håndfuld fodboldklubber kørte af sporet.

Det skete i Århus, hvor tre klubber er blevet varslet regninger på mellem 25.000 og 30.000 kr., fordi de har benyttet kommunale græsbaner efter den 1. november.

Tre foreninger hvis frivillige vel at mærke yder en stor og værdifuld indsats for idrætslivet i Århus.

De fik ganske vist dispensation til at anvende de pågældende baner, men fik samtidig besked på, at brugen var for egen regning og risiko.

Jeg finder det imidlertid stærkt problematisk, at man som kommune varsler regninger på 25.000 og 30.000 kr. til frivillige foreningsledere, blot fordi de pågældende klubber har spillet fodbold.

Jeg har svært ved at se, at et sådan signal hænger sammen med et budskab om at ville være en kommune, der tilgodeser idrætten.

Der bliver fra de kommunale politikere ofte sagt mange pæne ord om betydningen af foreningerne og det frivillige arbejde. Men hvordan er sammenhængen mellem sådan en holdning og de voldsomme økonomiske krav, som disse foreninger nu stilles overfor.

Jeg er desværre bange for, at en sådan attitude vil have negative konsekvenser for lysten til at gøre en indsats som frivillig fodboldleder i Århus fremover.

Og når det kommer til stykket, hvem er det så i virkeligheden, der bør sende girokort til hvem.

Kunne det mon i virkeligheden tænkes, at girokortene skulle gå den anden vej. For det er jo en kendsgerning, at fodboldklubbernes frivillige og ulønnede skaber sociale netværk for børn, unge og voksne, rammer for forøget sundhed, bidrager til integration og et stærkt lokalt miljø. Og så videre.

Vi har selvfølgelig alle en interesse i og et ansvar for at passe på faciliteterne, og jeg ved, at man i foreningerne sætter en ære i at tage vare om anlæggene.

Men der er altid blevet spillet fodbold i november, og i alle øvrige jyske kommuner håndteres denne situation tilsyneladende mere fleksibelt uden de store problemer.

Fodboldbaner uden kridtstreger

Er en fodboldbane uden kridtstreger egnet til fodbold?

For os her i salen ligger svaret nok lige for. Naturligvis skal en fodboldbane være kridtet op for at man kan spille på den.

Ikke desto mindre deles dette synspunkt ikke af alle. I en konkret sag er det Jammerbugt Kommune, som mener, at det er fodboldklubbernes eget ansvar at stå for opkridtningen af fodboldbaner.

Spørgsmålet er så principielt, at det nu skal behandles ved Vestre Landsret. Det sker onsdag den 3. februar.

Spørgsmålet er helt konkret: Hvem skal kridte landets fodboldbaner? Kommunerne eller Fodboldklubberne?

Jammerbugt Kommunes modpart i den konkrete sag er Jetsmark IF. Men sagen er så principiel, at det i sidste ende kunne have været hvem som helst af os.

Jetsmark IF repræsenterer med andre ord os alle sammen i denne sag og har derfor også alle idrættens organisationer og deres juridiske ressourcer bag sig.

For der er ingen tvivl om, at den konkrete sag kan og vil få betydning for alle idrætsforeninger.

Og hvis afgørelsen falder ud til kommunens fordel, skal man nok ikke være atomfysiker for at regne ud, at kommunerne vil være hurtige til at skubbe en lang række andre vedligeholdelsesudgifter over på foreningslivet.

Ifølge folkeoplysningsloven skal idrætsfaciliteter stilles til rådighed med ”den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære formål”.

Spørgsmålet er så, om kridtstreger og lignende er en del af inventaret.

Men det kan da være umådelig svært at acceptere, at en fodboldbane uden streger er egnede til dets primære forhold.

Hvis Jammerbugt Kommune imod al logik derfor skulle gå hen og få medhold i den konkrete sag, kan konsekvensen i JBU’s øjne kun være, at politikerne må revidere Folkeoplysningsloven. For det kan umuligt have været intentionen, at en kommune skal stille fodboldbaner til rådighed uden kridtstreger.

Og hvad bliver det næste ikke?

På grund af pressede økonomiske forhold vil kommunerne uden tvivl søge nye grænser for at nedbringe omkostningerne.

Og det vil blot lægge et yderligere pres på et i forvejen økonomisk presset foreningsliv.

Tak for indsatsen

Det var så min status for jysk fodbold og nogle af de tanker, som vi har gjort os omkring fremtiden.

Tanker som også fremgår af vores nye Visionsplan, ”JBU på vej mod 2015”, som tidligere er blevet gennemgået på de fire regionale årsmøder. Nu skal de mange ord omsættes til handlinger. Derfor er vi netop nu ved at etablere de forskellige arbejdsgrupper, som skal folde visionsplanens mange ideer ud og få fodbolden til at blomstre yderligere.

Der findes en masse områder og en længe række aktiviteter, som jeg ikke har nævnt i min beretning i dag.

Det er på ingen måde udtryk for manglende respekt eller interesse for tingene, men tiden tillader mig simpelthen ikke at komme omkring alle emner.

Her på falderebet vil jeg benytte lejligheden til at takke JFU’s bestyrelse for et godt og konstruktivt samarbejde i 2009.

Jeg vil også sige tak til Ove og hele vores administrative personale for endnu en stor indsats.

I en organisation som JBU er det vigtigt, at der er samhørighed og gensidig respekt mellem de lønnede medarbejdere og den frivillige gren, og det synes jeg i høj grad, at der er.

Jeg vil også rette en tak til vores dommerpåsættere og vores konsulenter.

Og naturligvis en stor tak til alle de tusindvis af frivillige ledere og trænere og til alle de aktive dommere, som gennem hele sæsonen – weekend efter weekend – har gjort en stor indsats for holde fodboldspillet i gang på de jyske fodboldbaner.

Jeg vil også sige tak til alle vores JBU-ledere centralt og regionalt. Tak til regionsbestyrelserne og endelig tak til mine kolleger i JBU’s bestyrelse.

Tak for indsatsen i 2009 - og tak til jer alle sammen for jeres opmærksomhed.