Fodbold som fitness

Fodbold er verdens sundeste motionsform.

Og fitness-kulturen har rykket ved mange aktives forventninger og krav til fleksibiliteten i måden at dyrke sport på.

De to forhold bliver nu kombineret med erfaringerne fra Dansk Boldspil-Unions (DBUs) store sportslige satsning fra 2006, Holdninger og Handlinger, i projektet ”fodbold-fitness”.

DBU og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) går sammen om det tre-årige projekt, der har til formål at udvikle og tilbyde fodbold som fitness på en sportslig og organisatorisk helt ny måde for mænd og kvinder primært over 25 år. Og dermed skabe grundlag for en helt ny gruppe af medlemmer i landets fodboldklubber.

”Vores 1.600 fodboldklubber har faciliteterne, materialerne og erfaringen med at arrangere de nyeste og meget populære former for fodbold på mindre baner med færre spillere og flere boldberøringer for den enkelte spiller. Fodbold-fitness har til formål at åbne klubberne op for en helt ny gruppe af kunder, som gerne vil dyrke i vores øjne verdens mest sunde og sociale sportsgren under helt nye og fleksible former,” udtaler bestyrelsesmedlem Bent Clausen.

Sundt og socialt

I sommeren 2007 fastslog Institut for Idræt ved Københavns Universitet, at fodbold er en sundere sportsgren end eksempelvis motionsløb.

Peter Krustrups forskningsprojekt konkluderede blandt andet, at fodboldtræning forbedrer sundheden og nedsætter risikoen for livsstilssygdomme for unge og midaldrende mænd.

Det tilskriver han blandt andet de mange aspekter af fodboldspillet med kombinationen af højintense løb, sprint, vendinger, hop, skud og tacklinger, som tilsammen resulterer i en række positive sundhedseffekter for udøverne – blandt andet kondition og blodtryk - ligesom fodboldtræningen gav de største forbedringer i form af eksempelvis større muskler og knogler samt en forbedret fedtforbrænding sammenlignet med eksempelvis løbetræning.

Det er ligeledes bevist, at organiseret fodboldtræning sænker blodtrykket markant mere end eksempelvis jogging og styrketræning. Dertil kommer en række andre sundhedsforbedrende effekter af træningen, eksempelvis reduktion af fedtmængden i kroppen, faldende hvilepuls og forøget iltoptagelse.

Legen i fodbold genererer samtidig et unikt socialt fællesskab.

I artiklen ”Opbygning af social kapital gennem fodbold og løb” har forfatterne undersøgt de sociale effekter - herunder fastholdelsen af en aktiv livsstil - når inaktive kvinder begynder henholdsvis at løbetræne og spille fodbold.

De kvinder, som gennemgik et løbetræningsforløb, havde størst fokus på de sundhedsmæssige aspekter af deres træning. Derimod var det sjove og det legende i fodbolden en positiv faktor for fællesskabet hos de kvinder, som startede med at træne og spille fodbold, og fodbold-kvinderne oplevede en større følelse af socialt fællesskab end løbe-kvinderne.

Spil på små baner

Motionsfodbold skal spilles på små områder med få spillere på banen.

Når det kommer til selve måden at spille fodbold-fitness på, trækker DBU på den store positive respons, fodboldforbundet har fået på Holdninger og Handlinger-konceptet, der på kun fem år i væsentlig grad gjorde op med den traditionsbundne form for fodboldkampe med 11-mod-11 på baner i velkendt størrelse.

Fem-mod-fem på en bane på cirka 15 gange 25 meter vil kunne være et rigtig godt fitness-spil. Men det er ikke afgørende, om der spilles tre-mod-tre, fem-mod-fem eller syv-mod-syv. Det væsentligste er, at tilbuddet er fleksibelt og tilpasset det antal spillere, der møder frem til de enkelte træningspas.

DBU vurderer således, at det vigtigste for de kommende fodboldmotionister er, at de oplever en personlig udvikling og glæde ved sporten ved at få spillet maksimalt fodbold med den størst mulige fysiske udfoldelse kombineret med de flest mulige boldberøringer.

Overfor klubberne vil DBU blandt andet fokusere på den arealmæssige gevinst ved fodboldfitness på mindre baneområder og udnyttelsen af den ledige kapacitet på mange idrætsanlæg på de tidspunkter af døgnet, der almindeligvis ikke anvendes fuldt ud til eksempelvis fodboldtræning.

Kommunerne som medspillere

Formiddagstimer og tidlige eftermiddagstimer er eksempelvis tidspunkter med typisk ledig kapacitet på rigtig mange fodboldanlæg.

Her vil eksempelvis pensionister, arbejdssøgende, deltidsarbejdende eller personer på orlov kunne gøre brug af faciliteterne.

”Vi har en forventning om, at det offentlige vil blive en aktiv medspiller, når vi skal ud og sælge vores tilbud til befolkningen”, påpeger Bent Clausen, og uddyber:

”Fodboldens sundhedsfaktor er velkendt og dokumenteret er den sundeste motionsform, der findes, og vi har sammen med det offentlige en interesse i at udnytte de kommunale fodboldanlæg bedst muligt med dette projekt, som samtidig styrker folkesundheden.”

Medarbejdere i virksomheder, der understøtter deres medarbejdere i sundhedsfremmende aktiviteter i arbejdstiden, er også blandt målgruppen til motionsfodbold indenfor traditionel arbejdstid.

Andre potentielle fodbold-motionister vil typisk efterspørge mulighed for fodbold-fitness om aftenen eller i weekenden, og her skal klubberne naturligvis kunne tilbyde mindre baneområder på deres anlæg til de nye medlemmer.

Underlaget er ikke afgørende. Denne form for motionsfodbold kan spilles på græs, kunstgræs, grus, asfalt eller på indendørsbaner.

Tidssvarende betalingsform

Ligesom fleksibilitet er nøgleordet for både formen og indholdet i tilmelding og deltagelse i fodbold-fitness, kommer prissætningen og betalingsformen også til at gøre op med de etablerede klubbers nuværende pris- og kontigentstruktur.

Et medlemskab af en fodboldklub for en voksen fodboldspiller ligger typisk fra 1.000 kroner årligt. Beløbet dækker blandt andet adgang til baner, turneringsdeltagelse, dommerudgifter, kamptøj, træningsmaterialer, bolde, overtræksveste og trænere.

Fitness-spillerne vil ikke i nær samme omfang være afhængige af at få alle disse elementer stillet til rådighed, og dermed forventer DBU at et fodbold-fitnesskort vil kunne prissættes til mellem en fjerdedel og halvdelen af et fuldt medlemskab for en seniorspiller.

Det indgår i DBUs beregninger, at selv en betydeligt lavere kontingentsats for fitness-spillerne stadig vil medføre en attraktiv nettoindtægt for klubberne, der med en ny gruppe af medlemmer også får et større rekrutteringspotentiale til andre aktiviteter og opgaver i klubben.

Tre- til femårigt projekt

Oplægget til konceptet fodbold-fitness, der er udarbejdet af afdelingschef Steen Jørgensen, DBU Børn og Ungdom, udviklingschef Jan Darfelt, DIF, og klubkonsulent Søren Hemmingshøj, DBU København, blev vedtaget af DBUs bestyrelse på dens møde fredag den 26. november og af DIFs bestyrelse tirsdag den 7. december.

”Konceptet ligger indenfor de områder og værdier, både DBU som specialforbund og DIF som paraplyorganisation arbejder med,” vurderer Bent Clausen, som er bestyrelsesmedlem i såvel DBU som DIF. Han er tillige formand for lokalunionen DBU Jylland samt formand for DBUs Uddannelsesudvalg, formand for styregruppen for Holdninger og Handlinger-konceptet og medlem af DIF-udvalg.

”Jeg er overbevist om, at dette projekt vil nå mange af de danskere, der elsker at spille fodbold, men som i dag har svært ved at finde et tilbud, der passer til dem. Det er DIF’s målsætning, at endnu flere skal nyde godt af idrættens tilbud, og det er dejligt at se, at DBU har mod på at udvikle nye tilbud, selvom det i forvejen er det specialforbund med klart flest medlemmer,” siger Danmarks Idræts-Forbunds formand, Niels Nygaard.

DBU og DIF investerer sammenlagt 4,5 millioner kroner i udviklingen af det nye motionsfodbold-koncept, hvoraf DIFs bidrag udgør 2,694.000 kroner.

Den detaljerede implementering vil tage form allerede i januar, og markedsføringen og kontakten til klubberne vil blive taget i april, hvorefter projektet forventes at blive startet op i de første klubber allerede i maj måned.

Der vil i projektperioden løbende blive foretaget delevalueringer, og det forventes, at en endelig evaluering i sensommeren 2013 vil blive afgørende for projektets fremtid, som dog også vil kunne forlænges i yderligere to år.

Målsætningen er, at klubberne i projektperioden får mindst 7.500 fodboldmotionister som nye medlemmer.

Projektet bryder med den traditionelle organisering, administration og medlemsstruktur i de danske idrætsforeninger, og derfor kan der vise sig behov for at forlænge projektet med yderligere to år.

Såfremt projektet forlænges til en sammenlagt femårig periode er det målsætningen, at klubberne i 2015 kan notere en medlemsfremgang på i alt 13.500 fodboldmotionister.

Satsningen på målgruppen over 25 år kommer som en naturlig følge af, at DBU i en årrække har fokuseret målrettet på aldersgrupperne seks til 12 år, 13 til 18 år og 19 til 25 år.

Fodbold-fitness bliver ikke det eneste satsningsområde de kommende år fra det danske fodboldforbund.

DBU vil også styrke ”Street Soccer”, som er en aktivitet målrettet teenagers.

Du vil kunne læse mere om ”Street Soccer” her på siderne i næste uge.

Læs også
Fodbold sundeste motion
Holdninger og handlinger