ANALYSE: Hvilken kridtordning er din klub omfattet af? Det har 469 jyske fodboldformænd fra 41 forskellige kommuner svaret på. Her kan du finde en oversigt over de mest udbredte ordninger, og hvilke der ifølge klubberne fungerer bedst.
| |  |
| | (Foto: Per Kjærbye) |
| | |
Stil opkridtnings-materialerne til rådighed for os, giv os et tilskud til arbejdet, så skal vi nok selv ordne det praktiske.
Sådan er den mest tilfredsstillende bane-opkridtningsmodel for de jyske fodboldklubber.
Det viser en undersøgelse foretaget af Jydsk Boldspil-Union i marts 2010.
I alt 469 klubber – eller 54 procent af alle JBU’s medlemsklubber – har bidraget med input til undersøgelsen, som dokumenterer, at opkridtningsmodellerne for de jyske fodboldklubber er ganske forskellige – og kan inddeles i fire hovedgrupper:
A. Kommunen betaler for materialer og arbejdskraft til opkridtning, og står også for opkridtningen
16,8 procent af klubberne er omfattet af denne ordning.
B. Kommunen betaler for materialer. Intet tilskud til klubben for at stå for opkridtning.
22,4 procent af klubberne er omfattet af denne ordning.
C. Kommunen betaler for materialer og yder tilskud til, at klubben forestår opkridtningen
24,9 procent af klubberne er omfattet af denne ordning.
D. Kommunen yder ikke tilskud. Hverken materialer eller til arbejdet med opkridtning
24,9 procent af klubberne er omfattet af denne ordning.
Klubber vil gerne bidrage
Undersøgelsen viser også, at klubberne, som er omfattet af model C, er mest tilfredse. Det vil sige, at kommunen stiller materialer til rådighed og giver et tilskud til, at klubben selv forestår opkridtningsarbejdet.
I alt 78 procent af de klubber, som er omfattet af denne ordning, finder modellen tilfredsstillende. De 65 procent sågar i meget høj grad.
- Det er et interessant signal, at klubberne er mest tilfredse i det tilfælde, hvor de selv kan stå for opkridtningen – og altså ikke kommunen. Det er i mine øjne et godt eksempel på, hvor stor viljen og potentialet er i den frivillige idrætsverden, hvis man sikrer de rigtige rammer og anerkender indsatsen, siger Bent Clausen, JBU’s formand, i en kommentar til undersøgelsen.
- Omvendt har jeg stor respekt for, at man lokalt foretrækker forskellige modeller. Hvad der er rigtigt for en klub, behøver jo ikke nødvendigvis at være rigtig for en anden. Der spiller givetvis flere ting ind. Bl.a. den løbende dialog mellem klub og kommune, den gensidige respekt samt fleksibiliteten og kvaliteten i ordningen, påpeger JBU’s formand.
- Der er også klubber, som har den holdning, at kridtordningen skal ses som en del af en samlet kommunal økonomi til foreningslivet, og hvis man f.eks. tvinger kommunerne til at øge udgifterne til opkridtningen, vil det blot betyde mindre tislkud på andre områder, tilføjer Bent Clausen.
Den mest upopulære ordningKlubber hjemmehørende i kommuner, som betaler for såvel materialer til opkridtningen som selve arbejdskraften - og også står for det praktiske arbejde – er næsten lige så tilfredse som model C-klubberne. Dog ikke helt.
I alt 72,7 procent af disse klubber er tilfredse med den model, som de er omfattet af.
Anderledes forholder det sig med klubber hjemmehørende i kommuner, som ikke yder tilskud til hverken materialer eller opkridtning. Her finder et flertal af de adspurgte klubber ordningen for utilfredsstillende (42,2 procent), mens 37,3 af klubberne i mindre eller større omfang er tilfredse med modellen.
- Nu får vi de principielle forhold prøvet endelig af hos domstolene via den aktuelle sag fra Jetsmark. Jeg jeg håber, at Højesteret i den sammenhæng vil udvise forståelse for foreningernes vilkår. Hvis det ikke bliver tilfældet, vil jeg appellere til, at kommunerne kan se en langsigtet værdi i at give foreningerne nogle gode betingelser, så de frivillige kan bruge tiden og kræfterne på at give de mange børn og unge nogle gode aktiviteter og muligheder, siger JBU’s formand.
Er kridt ”fornødent udstyr”?Bent Clausen henviser til den verserende sag mellem Jetsmark IF og Jammerbugt Kommune. En sag som den nordjyske fodboldklub - på baggrund af rådgivning fra idrættens hovedorganisationer, DIF og DGI - har anket til Højesteret efter at have tabt første runde ved Vestre Landsret.
Her faldt kendelsen ud til fordel for Jammerbugt Kommune, som ifølge to af de tre dommere var i sin gode ret til at opkræve 35.000 kr. om året hos Jetsmark IF for at opkridte fodboldbaner.
Sagens kerne er Folkeoplysningslovens paragraf 22, der omhandler lokaler og udendørsanlæg, som kommuner skal stille til rådighed med nødvendigt udstyr for bl.a. idrætsforeninger.
Kommunen havde af økonomiske grunde besluttet ikke at opkridte fodboldbanerne, mens Jetsmark IF mente at folkeoplysningslovens bestemmelser om at idrætsfaciliteter skal stilles gratis til rådighed med ”fornødent udstyr” også omfatter baneopkridtning.
På baggrund af dommernes interne uenighed i Vestre Landsret og sagens principielle karakter har Jetsmark IF i samråd med DIF og DGI altså valgt at anke sagen for at få fastslået, hvad bestemmelsen om ”fornødent udstyr” indebærer.
Læs også:Mange klubber har en god dialog med kommunen