Formand, Benny Hansen, aflagde følgende beretning på Jydsk Boldspil-Unions delegeretmøde i Herning Kongrescenter lørdag d. 10. januar 2009:

------------

2008 har på mange måder har været et rigtigt godt år for dansk fodbold.

Herrelandsholdet var ganske vist ikke deltager ved sommerens EM-slutrunde i Østrig og Schweiz, men på baggrund af efterårets kvalifikations-resultater – og ikke mindst den imponerende 3-2 sejr i Portugal – kan man nu drømme – ja, måske endda tro - på en plads ved VM-slutrunden i Sydafrika i 2010.

Kvindelandsholdet sikrede sig adgang til årets EM-slutrunde i Finland ved at besejre Ukraine i den afgørende kamp i Viborg.

Og endnu bedre er det gået for dansk klubfodbold.

AaB klarede sig imponerende flot i Champions League og har sammen med FC København spillet sig frem blandt de sidste 32 hold i UEFA Cup’en.

Også på nationalt plan vender pilen opad.

SAS Liga-klubberne klarer sig godt økonomisk. Opmærksomheden omkring turneringen er stor. Der er vækst og udvikling, og håb for fremtiden.

Talentudviklingen under DBU har fået tilført ny vitalitet. En ny og mere moderne struktur er på plads. Og det seneste budget viser, at DBU sammenlagt bruger hele 41 millioner kroner på den strukturerede uddannelse af fodboldspillere.

Som JBU-formand glæder jeg mig utrolig meget over denne udvikling og succes.

Det er vigtigt for dansk fodbold, at der er fokus på eliten. Og det er vigtigt, at vi – landsholdsmæssigt såvel som klubmæssigt - præsterer godt internationalt.

Fodboldens rummelighed

Men man kan anlægge mange forskellige vinkler, når man siger, at 2008 har været et godt år for fodbolden.

For mig handler det i høj grad også om det fantastiske aktivitetsniveau – og den fodboldglæde og begejstring - som igen i 2008 har genlydt fra fodboldklubbernes anlæg.

Jeg kan derfor heller ikke lade være med at læse dette lille skriv, som vi modtog fra en fodbold-mor en efter et af vores Jyske 3-bold storstævner.

Jeg læser op:

Vi har en dreng, der ikke har villet spille til andre fodboldstævner, men Jyske 3-bold var til at overskue for ham. Han fik flere muligheder for at have bolden og score, og det var lige det han havde brug for. Han snakker stadig meget om stævnet og er blevet mere glad for at gå til fodbold – fantastisk.

Den slags succes-historier – og den slags tilbagemeldinger - er benzinen for os i JBU.

Bare det at fastholde et enkelt barn i fodboldspillet er jo en stor sejr.

Så når vi siger, at det går godt i fodboldverdenen, så handler det i høj grad om, at vi i disse år – sammen med jer klubfolk – er ved at gøre børnefodbolden meget mere rummelig end tidligere.

I mine øjne er det derfor heller ikke tilfældigt, at vi igen i 2008 har registreret medlemsfremgang i de jyske klubber.

I faktiske tal drejer det sig om en stigning på knap 3000 fodboldspillere - eller knap to procent.

Meget glædeligt er fremgangen spredt ud over alle hoved-kategorier. Det vil sige både piger, drenge, mænd og kvinder.

Således kan JBU altså for første gang i flere år konstatere en stigning i antallet af herresenior-spillere.

Stigningen er på 0,8 procent. Måske ikke meget, men bestemt værd at glæde sig over.

Knap så overraskende er der igen i 2008 fremgang for pigefodbolden. En stigning som betyder, at fodbold for første gang er blevet den foretrukne idrætsgren for piger op til 18 år.

Vi kan også glæde os over, at drenge-fodbolden er i fremgang. Og endda at antallet af drenge mellem 13 og 18 år er vokset.

Altså netop den kategori, hvor vi gennem mange år har haft frafald. 

Breddearbejde skaber bredde

Succes’er har mange fædre, men fiaskoer er forældreløse, siger man.

Og spørgsmålet om medlemsfremgang giver da også altid anledning til diskussioner om, hvem der har æren for fremgangen.

Fra JBU’s side er holdningen utvetydig: Det er klubberne, der bærer fortjenesten for fremgangen.

Vi kender værdien af ildsjælenes indsats i foreningerne. De engagerede børne- og ungdomstrænere. Glæden og begejstringen. Det sociale samvær. De små succes’er til træning og kamp. Dem der gør en ekstra indsats.

Alt det skaber fundamentet for, at vi har næsten 170.000 aktive fodboldspillere i Jylland.

Jeg vil dermed også en gang for alle ramme en tyk pæl igennem påstanden om, at elite skaber bredde.

Der ingen dokumentation for påstanden. Faktisk er der mange triste beviser på det modsatte.

Bare se på håndbolden, hvor Danmark - trods positionen som en af verdens førende nationer – gennem flere år har mistet tusindvis af aktive.

Eller tennissporten, hvor en Wozniacki-effekt også lader vente på sig.

Medlemsfremgang kommer med andre ord ikke af sig selv.

Hvis man som forbund ønsker en stærk og velfungerende bredde, er det min faste overbevisning, at man må satse på breddearbejdet.

I bedste fald kan man håbe på, at en stor bredde skaber fundamentet for elite-arbejdet i form af et stort rekrutteringsgrundlag.

Men det må aldrig være hensigten med breddearbejdet.

Og hvis der er noget, som jeg er stolt over i min tid som formand i JBU, så er det, at vi har formået at fastholde fokus på denne mission.

Fodbolden og kommunerne

Men også i fodbolden har vi masser af store udfordringer foran os. Bl.a. i relation til sammenhængen mellem elite og bredde.

Her tænker jeg bl.a. på en de vigtigste samarbejdspartnere for os i idrætsforeningerne – nemlig kommunerne.

Tendensen er, at mange kommuner i fortsat grad arbejder på at blive certificeret som eliteidrætskommuner.

Jeg er stor tilhænger af, at eliteidrætten får gode kår.

Det må bare ikke være på bekostning af bredden.

Nogle af jer har måske oplevet, at kommunalreformen har været med til at forringe vilkårene for nogle idrætsforeninger, fordi forskellige tilskudsordninger er blevet harmoniseret.

Andre steder – bl.a. i min egen kommune – har vi oplevet det modsatte.

Uanset hvad - er det i mine øjne nødvendigt, breddeidrætten rykkes højere op på dagsordenen.

Nogle fodboldklubber er så pressede på faciliteterne, at de har svært ved at kunne tage imod flere medlemmer – eller blot huse dem, som de allerede har.

Det betyder, at spillere må køre hjem uden at gå i bad efter træning. Og dermed svækkes idrætsforeningens funktion som hjemsted for det sociale fællesskab.

Fokus på banefaciliteter

Statistikken viser, at byggeriet af idrætsfaciliteter er stagneret under kommunalreformen.
Samtidig venter der kommunerne en milliardregning alene for at vedligeholde og renovere de nuværende idrætsfaciliteter.

Vi mener, at det er vigtigt, at de jyske fodboldklubber har gode og tidssvarende faciliteter til rådighed, og at der er mulighed for uafhængig rådgivning omkring disse spørgsmål.

Derfor har JBU’s bestyrelse nedsat en gruppe, som har fået til opgave at undersøge på hvilke områder JBU kan og skal understøtte de jyske klubber i forhold til faciliteter generelt.

F.eks. de faciliteter, som kommunerne stiller til rådighed – og hvad de faciliteter, der skal stilles til rådighed, skal indeholde.

Men det gælder også på de områder, hvor klubberne selv er aktive. Her tænker vi på såvel etablerings- som driftsfasen. Og på hvordan vi kan understøtte nye tendenser.

Det kan være baner i alle former – græsbaner, kunstgræsbaner, mini-kunstgræsbaner og idrætshaller til indendørs fodbold og futsal.

Vi har fra bestyrelsens side bedt gruppen om at udarbejde et oplæg til en politik for JBU samt en handlingsplan på området.

JBU’s struktur og frivillige ledere

På de indre linjer – internt i JBU’s egen organisation - har 2008 været et både travlt og spændende år.

Vi kan blandt andet se tilbage på de første 12 måneder med en helt ny udvalgsstruktur.

Tidligere arbejdede de fire jyske regioner meget uafhængigt. Til gengæld manglende vi på nogle områder den nødvendige sammenhæng mellem de forskellige regionale aktiviteter.

Via en proces – som regionernes formænd selv har stået i spidsen for – er det nu lykkes at finde en struktur, som forener fordelene ved den regionale, decentrale styrke og styrkerne ved en fælles koordinering og stærkere sammenhæng på tværs.

For eksempel har vi på uddannelsesområdet fået opbygget en helt ny og langt stærkere organisation – med et forgrenet netværk af underliggende arbejds-grupper.

Den nye struktur giver os et godt afsæt til at opfylde vores målsætning. Nemlig have de bedste tilbud til både trænere, ledere og dommere. Og vi er klar til at tage konkurrencen op med alle øvrige udbydere på markedet - til gavn for vores klubber.

Den nye udvalgsstruktur har også betydet, at vores fire regionsbestyrelsesmedlemmer har fået tildelt nye roller – ikke mindst som JBU’s ambassadører i forhold til medlemsklubberne.

Flere af regionsbestyrelserne har allerede vært meget offensive med diverse tiltag, og jeg har bemærket, at mange klubber har reageret positivt på tilbuddet.

Netop den tætte kontakt mellem klub og organisation er i mine øjne uhyre vigtig, og derfor lægger vi i JBU så umådelig stor vægt på vores forgrenede netværk af JBU-ledere.

I alt 230 personer – fordelt over hele Jylland.

I JBU mener vi, at den frivillige gren er helt afgørende for, at vi kan opretholde det store aktivitetsniveau, det høje kvalitetsniveau og kontakten til medlemsklubberne.

Af samme grund har vi i 2008 etableret en særlig HR-gruppe, som skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af frivillige ledere i JBU’s organisation.

Gruppens første konkrete initiativ har været at igangsætte et særligt netværk for de omkring 50 personer, som fungerer som formænd for vores mange bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper.

Herudover arbejder gruppen videre med at definere en samlet HR-strategi for JBU.

Turneringer og Fair Play

Turneringsvirksomheden er en af JBU’s kerneydelser, og på det punkt har 2008 været et noget specielt år.

Det hænger sammen med, at de jyske klubledere her på delegeretmødet for netop et år siden besluttede at vende turneringsafviklingen fra start i foråret til start i efteråret.

Vi har fået en del positive tilbagemeldinger på turneringsvendingen – ikke mindst den spændingsmættede halvårsturnering i foråret, hvor alle kampe pludselig blev betydningsfulde.

Og det er da også bl.a. på baggrund af disse tilbagemeldinger, at JBU senere i dag fremlægger forslag om indførelse af halvårsturneringer i herresenior-rækken.

En – i mine øjne – helt nødvendig tilpasning af vores turneringsstruktur, som trods de seneste års ændringer fortsat trænger til en modernisering. Ikke mindst i de laveste rækker.

Som noget nyt var JBU’s turneringer i 2008 for første gang omfattet af FIFA’s særlige Fair Play-weekend.

Det skete i september, hvor i alt 17 JBU-kampe var udvalgt som særlige Fair Play-opgør.

Men også på andre fronter har JBU haft særlige initiativer omkring positiv opførsel på fodboldbanerne.

Fra starten af denne sæson indførte vi såldedes Fair Play-hilsen før alle kampe i JBU’s stævner og turneringer – fra U-5 til Jyllandsserien.

Vi har også i 2008 haft vores særlige observatørkorps i aktion. I alt er det blevet til 69 observationer - primært i Århus-området.

Korpset fungerer bl.a. som JBU’s øjne og ører i forbindelse med kampe, som har deltagelse af hold med aktuelle disciplinære problemer.

Det er vores erfaring, at det er til stor gavn for både klubber og dommere, at JBU er til stede og er synlige ved nogle bestemte kampe i løbet af sæsonen.

Vores tilstedeværelse sender både dommeren, spillerne og tilskuere et klart signal om, at vi er særlig opmærksomme på kampens afvikling. Noget som mange klubber sætter pris på.

Selv om det er helt uforståeligt, oplever vi en sjælden gang imellem, at en fodboldkamp kan ende som vold. Eksempelvis over for en dommer.

I JBU’s turneringer har vi – hvad vi vil betegne som alvorlige sager - i nogle ganske få promille af vores ca. 43.000 11-mandskampe.

Det vil sige sager, som involverer trusler, spytten, puffen, slag og lignende.

Om det er mange eller få sager kan man altid diskutere.

Jeg skal dog understrege, at for JBU er hver enkelt sag en sag for meget, og vi tager på det kraftigste tager afstand fra alle tilfælde af trusler og vold.

Heldigvis viser vores statistik, at der ikke er flere sager end tidligere i JBU’s turneringer.

Tværtimod har vi i 2008 oplevet et fald i antallet af sager i forhold til 2007.

For halvandet år siden 2007 nedsatte DBU’s dommerudvalg en gruppe, der skulle udarbejde en strategi for den præventive og fremadrettede indsats mod vold mod dommere.

Resultatet foreligger nu i form af en række anbefalinger – såvel internt i fodbold-organisationerne som til klubberne.

Anbefalingerne til jer er bl.a.:

• at alle klubber udarbejder en dommerpolitik
• samt at holdenes anfører, trænere og ledere går forrest for at sikre en fair afvikling af kampene – og medvirker til at udlevere navne på spillere, som er blevet udvist.

Der opfordres også til, at enhver klub – med deltagelse af repræsentanter fra bestyrelse og trænerstab - med passende mellemrum tager initiativ til et møde med den lokale dommerklub for at drøfte imødegåelse af vold mod dommere.

Jeg vil kraftigt appellere til, at vi i hver enkelt fodboldklub påtager os ansvaret for at få afviklet alle vores fodboldkampe på en god måde. Og når jeg siger os, mener jeg os. Og ikke kun træner, leder og anfører.

Vi har i fællesskab ansvaret for, at tingene ikke løber af sporet, når kampene afvikles.

Og jeg vil opfordre jer til at tage emnet op på alle spiller-, forældre- og trænermøder i 2009.

Idrætsfusion

Spørgsmålet om en fusion i den danske idrætsverden blev i løbet af sommeren genstand for en intens debat.

Danmarks Idræts-Forbund og DGI fremlagde en fælles model for en total sammenlægning, som dog endte med at blive forkastet af en lang række store specialforbund, ligesom der i DGI’s eget bagland var modstand mod planerne.

I JBU har vi altid haft den holdning, at vi er tilhængere af en fusion i dansk idræt, hvis det sætter vores klubber i centrum.

Ganske vist ligger omkring 90 procent af breddefodbold-aktiviteterne allerede hos os i dag, men det ville da være logisk at samle alle hold i samme turneringsregi – og derved opnå kortere kørselsafstande for klubberne og mulighed for endnu bedre matchning af hold på rette sportslige niveau. Og så videre.

Desværre blev der fremlagt en fusionsmodel, som på breddesiden stort set er en kopi af DGI’s nuværende struktur.

Og så må man jo spørge sig selv, hvordan det kan være en fordel for nogen.

Processen forløb dog på ingen måde, som vi havde forventet. I stedet for at søge dialog rettede DGI fra starten en række aggressive angreb mod lokalunionerne, DBU – og i særdeleshed DBU’s formand.

Det var ikke just sådan, at vi havde forventet fusions-processen ville blive.

Vi oplevede også, at der blev spredt misinformation fra DGI’s side om hvad JBU og DBU står for.

Vi havde heller ikke forventet, at DIF og DGI ville fremlægge en model sammen med budskabet: Her er den færdige fusionsmodel. Der er ikke noget at forhandle om.

Normalt når man fremsætter et oplæg, er det vel sådan, at man bearbejder tingene på baggrund af de input, som kommer. Simpelthen for at få det bedste slutprodukt.

Derfor var det i vores øjne en håbløs proces, som blev sat i gang.

Og det må jo give stof til eftertanke, at man i disse to kæmpe-organisationer åbenbart troede, at man uden videre kunne tromle en fusionsmodel igennem uden at ville lytte til de frivillige ledere i de decentrale led.

Måske et foruroligende varsel om, hvordan hverdagen ville blive i sådan en konstruktion – og hvordan ledelsesstilen ville blive.

Helt principielt finder jeg det beklageligt, at chancen for at få gennemarbejdet perspektiverne ved en fusion i dansk idræt blev tabt på gulvet på grund af så dårligt håndværk.

I det mindste må vi håbe, at DGI og DIF har lært noget af denne proces.

Dansk fodbolds udfordringer og muligheder

Vi lever i en verden, hvor i morgen kan byde på forandringer, som vi slet ikke kan forestille os i dag.

Og udviklingen kommer hurtigere end nogensinde.

Det oplever vi også inden for fodboldverdenen.

Selv om vi har succes med mange af de ting, som vi gør, er der en lang række områder, hvor vi kan gøre det bedre end i dag.

Og som vi er nødt til at gøre bedre, hvis vi vil fastholde vores position som den mest populære idræt.

Det gælder også for den måde, som vi i dansk fodbold er organiseret på.

Derfor har vi igangsat en nødvendig organisationsudvikling i DBU og lokalunionerne.

Udgangspunktet for arbejdet er bl.a. den markedsanalyse, som i december var meget omtalt i bl.a. Morgenavisen Jyllands-Posten.

Nogle af jer har sikkert også givet input til analysen.

Vi har nemlig spurgt 5500 mennesker til råds – heriblandt nogle af dem, som kender DBU og fodboldverdenen allerbedst – altså klublederne.

Analysen har som udgangspunkt fokuseret på DBUs kommercielle muligheder og udfordringer, med særlig fokus på DBU’s omdømme, produkter, salg, markedsføring og kommunikation.

Det har medført, at vi for første gang nogensinde i dansk fodbold har fået skabt et fælles værdigrundlag og en fælles mission og vision.

Det er naturligvis kun ord, men det er også fundamentet for hele den proces, som vi nu har taget hul på.

Markedsanalysen har også været katalysator for tre væsentlige principbeslutninger – bl.a. etablering af en fælles identitet i form af navn og logo samt en bedre udnyttelse af de kommercielle muligheder i DBU og lokalunionerne.

Med andre ord er forslag nr. 1, som vi skal behandle senere på dagsordenen i dag, en direkte udløber af arbejdet med markedsanalysen. Et forslag som indebærer, at vi på et tidspunkt kan vælge at tage navnet DBU Jylland.

Hvad skal det dog flytte, er der måske nogen der tænker?

Et fælles navn og en fælles identitet lyder måske ikke som noget særligt konkret.

Men som det er i dag er det f.eks. særdeles vanskeligt at indgå fælles sponsoraftaler, når vi har forskellige navne og identiteter i DBU og lokalunionerne.

I analysen har I klubledere også tilkendegivet, at I ikke kan gennemskue snitfladerne mellem lokalunionerne og DBU.

Vi må erkende, at koordineringen af aktiviteter – mellem lokalunionerne og DBU - simpelthen ikke fungerer optimalt, som det er i dag.

Derfor skal etableringen af en fælles identitet naturligvis ikke blot være en tom skal.

Det skal i først og fremmest være et udtryk for, at der bliver en større sammenhængskraft i dansk fodbold. Bl.a. på det administrative område.

Fremtidens rammer for breddefodbolden

Vores klare mål er at få etableret en sammenhængende DBU Bredde-organisation - på tværs af gamle strukturer, traditioner, geografi og alle andre tænkelige og utænkelige forhindringer.

Jeg kan love jer for, at en proces som denne er både vanskelig og følsom. Bl.a. fordi der i en organisation som DBU er utrolig mange interessenter.

Men i modsætning til DIF’s og DGI’s fusionsproces, hvor vi slet ikke blev involveret, har vi i fodboldens egen organisationsudvikling gjort rigtigt meget ud af at lytte til alle involverede.

Den administrative løsning skal meget gerne forhandles på plads her i begyndelsen af det nye år, og vi har fra politisk side stor tillid til, at de administrative ledere i DBU og lokalunionerne kan skabe et ambitiøst oplæg til fremtidens rammer for breddefodbolden.

Det handler ikke om, at der skal lukkes kontorer. Tværtimod. Vi skal ikke centralisere. Vi skal styrke det decentrale led. Og nærhedsprincippet – og de lokale fodboldkontorer – er kernen i vores service til jer klubber.

Det handler heller ikke om, at der skal flyttes en enkelt opgave fra det ene kontor til det andet.

Vi skal turde tænke meget større end det. Hvis vi virkelig vil tilføre fodbolden større værdi, skal vi bruge vores ressourcer bedst muligt.

Vi skal med andre ord tilpasse vores organisation til fremtidens udfordringer. Og udfordringer – og konkurrence – er der rigeligt af.

Vi er på et marked, hvor der bliver større og større kamp om både medlemmer, opmærksomhed og penge – og hvor I som klubber forventer en bedre og mere professionel service end nogensinde før.

Hvis vi skal i mål med dette projekt – og det skal vi – er det nødvendigt, at vi har viljen og modet til at skabe udvikling,

Og hvis der er en enkelt ting som jeg ærgrer mig over ved at gå af som JBU-formand netop nu, er det, at jeg ikke kan være med til at følge denne proces til dørs.

For mig handler hele denne proces først og fremmest om at skabe en større sammenhængskraft i dansk fodbold. Mellem bredde og elite – mellem lokalunionerne indbyrdes – og mellem lokalunionerne og DBU. Vi skal turde udvikle fodbolden til gavn for klubber og spillere – uden at skele til særinteresser.

Vi har i dag et meget velfungerende samarbejde med den sjællandske lokalunion, SBU, primært på kommunikationsområdet. Til glæde og gavn for begge parter.

Den åbne og konstruktive dialog som vi har – såvel administrativt som politisk - ville have været svært at forestille sig for bare fem år siden. Men det er jo blot en understregning af, hvilke uudnyttede muligheder der findes i vores fodboldsystem.

Derfor er hele processen omkring markedsanalysen noget af det bedste, der er sket for dansk fodbold i lang tid.

At analysen blev omtalt som den gjorde i medierne, var da bestemt ikke rar læsning. Men for os der kender indholdet, var det jo gamle nyheder – og vi er videre i processen.

Jeg vil dog slå én ting helt fast:

Når vi går ud og spørger 5.500 mennesker om deres synspunkter og holdninger om os - bl.a. klubbernes trænere, ledere, dommere, sponsorer og medarbejdere i fodbold-organisationerne, så tager vi selvfølgelig svarene dybt alvorligt.

Andet ville da være helt uanstændigt.

Amatørbestemmelserne 

Debatten om de såkaldte amatørbestemmelser dukker af og til op. Og det er nu tilfældet igen.

På DBU’s repræsentantskabsmøde i februar forventes der et forslag om ændring af bestemmelserne, som bl.a. fastlægger en øvre grænse for, hvor meget man kan tjene som fodboldspiller i en almindelig serieklub.

I nogles øjne er amatørbestemmelserne overflødige.

Andre mener, at bestemmelserne ikke er brugbare, fordi de fastsatte beløb er så lave, at ambitiøse serieklubber omgår reglerne ved tilknytte spillere som fiktive ungdomstrænere eller ved at udbetale ”sorte” penge.

At reglerne kan omgås, er der vist ingen tvivl om. Når det kommer til den slags, plejer kreativiteten at være ganske stor.

Men det er i mine øjne ikke ensbetydende med, at de bør afskaffes. Tværtimod.

Vi vil fra JBU’s side gerne være med til at se på, om beløbsstørrelserne er de rigtige, men efter vores opfattelse er der mere end nogensinde behov for et bolværk mod pengenes indtog i breddeidrætten.

Og det er netop, hvad amatørbestemmelsernes pengegrænser er. Et skjold mod økonomiske krav fra spillere og et regelsæt, der sikrer en adskillelse af den professionelle idræt og amatøridrætten.

Totalt at fjerne de begrænsninger, der ligger i det nuværende regelsæt, vil lukke sluserne op for yderligere pres om endnu flere penge til spillerne. Og det kan ikke være i det store flertal af klubbers interesse.

Derfor vil vi fra JBU’s side arbejde for at fastholde amatørbestemmelserne, men se positivt på en justering af beløbsgrænserne.

Tak for indsatsen

Det var så min status for jysk fodbold og nogle af de tanker, som vi har gjort os omkring fremtiden.

Der findes mange områder og mange aktiviteter, som jeg ikke har nævnt i min beretning i dag. Projekt Børne- & Ungdomskonsulent, udviklingen af den nye JBU-netbane, forsøgene med futsal og strandfodbold, de alternative fastholdelses-stævner og mange andre spændende initiativer, som er gennemført i JBU i 2008.

Det er på ingen måde udtryk for manglende respekt eller interesse for tingene, men tiden tillader mig simpelthen ikke at komme omkring alle emner.

Her på falderebet vil jeg benytte lejligheden til at takke JFU’s bestyrelse for et godt og konstruktivt samarbejde i 2008.

Vi har i tæt samarbejde fået opbygget en dommer-organisation med stor vægt på den regionale og lokale indflydelse på beslutningerne, og jeg føler, at tingene går i den rigtige retning.

Jeg vil også sige tak til Ove og hele vores administrative personale for en ekstraordinær stor indsats i 2008, til vores dommerpåsættere og til vores konsulenter. Jeg synes, at de jyske klubber kan være godt tjent med den service og den rådgivning, som man får hos vores medarbejdere. Og det gælder også vi som ledere i JBU.

Også en tak til alle de frivillige ledere og trænere og til alle de aktive dommere, som gennem hele sæsonen – weekend efter weekend – har gjort en stor indsats for holde fodboldspillet i gang på de jyske fodboldbaner.

Jeg vil også sige tak til alle vores JBU-ledere centralt og regionalt. Tak til regionsbestyrelserne og endelig tak til mine kolleger i JBU’s bestyrelse.

Med disse ord vil jeg takke for indsatsen i 2008 - og tak til jer alle sammen for jeres opmærksomhed.