”Hos os handler det ikke altid om at vinde. Det handler om at have nogle glade børn, unge og voksne, der gerne vil bevæge sig. Det er en lidt anden indgang til det, end DBU har i dag”.

Sådan udtaler formanden for DGI Fodbold, Kaj Kirk, på organisationens egen hjemmeside torsdag d. 11. september.

Samme dag – på samme hjemmeside – offentliggør DGI resultaterne fra organisationens Jyske Mesterskaber for otte-årige drenge!

Der er med andre ord ikke noget at sige til, at man knap nok tror sine egne øjne, når man i disse dage og uger læser DGI’s udmeldinger omkring organisationens holdninger og aktiviteter – i forhold til en eventuel fusion mellem DIF og DGI.

For fakta er, at DGI’s påstande slet ikke er i overensstemmelse med den virkelighed, som udfolder sig i organisationens egne tilbud. 

Fokus på leg og glæde

Det er også med undren, at vi oplever DGI’s ivrighed efter at misinformere om DBU’s og JBU’s holdninger og aktiviteter.

For os i JBU og DBU er tanken om landsdækkende mesterskaber for otte-årige børn nemlig fuldstændig absurd. Rent holdningsmæssigt er vi i disse år på vej i en helt anden retning end DGI. Vi har fokus på værdier som leg, glæde og teknisk udvikling i vores børne-aktiviteter – ikke titler og pokaler, som det åbenbart er i tilfældet i DGI’s børne-mesterskaber, som i mine øjne ikke kan betegnes som andet end elitære.

Tilbage i 2005 vedtog DBU’s bestyrelse projekt Holdninger & Handlinger – den nye måde at tænke og spille børne- og ungdomsfodbold. DBU og Lokalunionerne har klare holdninger til børnefodbolden, og arbejder målrettet efter at fjerne fokus på resultater, sejre og mesterskaber. 

Og vi kan se, at det bærer frugt i forhold til børn og forældre, der finder en helt ny glæde og begejstring i fodbolden. 

Hvorfor skal der graves grøfter?

Ovennævnte er kun ét eksempel af mange, hvor der bliver misinformeret. Man kan jo kun gisne om, hvorfor DGI har så travlt med at påklistre os urigtige mærkater i en tid, hvor jeg ellers havde opfattelsen af, at der skal arbejdes sammen frem for at grave grøfter.

DGI har ganske vist udnævnt sig selv til bredde-organisation, men når man kigger på kendsgerningerne er virkeligheden en helt anden.

Og i DGI’s egne rækker kunne man eventuelt overveje, om det er derfor, at fodboldklubberne ifølge DGI’s egne oplysninger fravælger organisationens tilbud. Ifølge DGI’s hjemmeside ”styrtdykker” antallet af hold sågar i organisationens fodboldturneringer, ligesom DGI Fodbold – igen med organisationens egne ord – er mærket af stagnation og tilbagegang.

Da vi i JBU samtidig oplever en generel aktivitetsstigning og tilgang af hold – i særdeleshed på børneområdet – giver det i høj grad anledning til at være kritisk over for den fremlagte fusionsmodel, som med DGI’s egne ord er meget tæt på organisationens nuværende struktur. 

Foreningerne skal sættes i centrum

Et meget brugt slogan omkring fusionsplanerne hedder: Det bedste fra to verdener.

Men hvordan kan man på fodbold-området argumentere for, at DGI’s model er bedre end DBU’s og Lokalunionernes, når fodboldklubberne i så høj grad foretrækker sidstnævnte – og når DGI’s egne aktiviteter præges af stagnation og tilbagegang?

Så må det da være fordi, det ikke er foreningernes interesse, der sættes i centrum, men nogle helt andre dagsordener.

I JBU er vi stolte over at kunne tilbyde reelle bredde-tilbud til vores medlemsforeninger. Breddetilbud som bygger på kvalitet og holdninger.

Derfor vil vi gerne måles på vores handlinger – det som vi tilbyder fodboldklubberne – og ikke på smart retorik og tomme udsagn. 

Lad os få en debat på baggrund af fakta

Uanset hvordan DGI vender og drejer sine pressemeddelelser, så er det en kendsgerning, at det er JBU og DBU, der har langt størstedelen af bredde-aktiviteterne. Ikke DGI.

Og jeg synes da, at man en gang for alle burde få synliggjort aktivitetsniveauet i de to organisationer, således at fusions-debatten kan føres på baggrund af fakta og dokumentation og ikke antallet af udsendte pressemeddelelser fra presse-afdelingen.

I JBU mener vi, at debatten om en eventuel fusion skal tage udgangspunkt i idrætsforeningernes behov. Som JBU’s formand, Benny Hansen, tidligere har sagt, er vi som udgangspunkt positive over for en fusion, da det handler om at sætte vores foreninger i centrum.

Derfor er vi også klar til en konstruktiv dialog omkring tankerne bag oplægget. Også selv om det kan virke underligt, at DGI’s fodboldformand har behov for at misinformere om DBU og Lokalunionerne umiddelbart før et aftalt møde om planerne. 

Det må ikke være laveste fællesnævner

Det er en klar forudsætning for os, at en fusion ikke bliver på bekostning af kvaliteten i bredde-arbejdet. Det må ikke være den laveste fællesnævner, der kommer til at sætte dagsordenen i fremtidens servicering af foreningerne.

Fodboldklubbernes frivillige er vant til professionelle administrationer, der både er lokalt forankrede og fagligt kompetente, og det må der ikke blive gået på kompromis med.

Og netop af disse grunde er vi skeptiske over for den fusions-model, som DGI står bag.

DGI taler om fleksibilitet og smidighed. Man kan jo spørge sig selv: gælder det også i forhold til opbygningen af den nye organisation?

Vi ved, at vores klubber lægger megen vægt på nærheden i dagligdagen. En nærhed som bl.a. sikres via vores fem fodboldkontorer i Jylland og vores breddekonsulenter. 

Den frivillige gren er vigtig for JBU

Men lønnede medarbejdere gør det slet ikke alene. Selve basen for DBU og Lokalunionerne er efter min opfattelse det flotte og uegennyttige arbejde, som mange frivillige personer hver dag udfører. Til gavn for organisationen, men primært til gavn for medlemsklubberne. 

Derfor lægger vi også stor vægt på vores forgrenede netværk af JBU-ledere. I alt 230 personer – fordelt over hele Jylland – som sikrer os en tæt dialog med klubberne i dagligdagen.

Jeg har ganske vist bemærket, at DGI’s formand, Søren Møller, mener, at antallet af frivillige ikke nødvendigvis er det vigtigste parameter, men at gode tilbud og kontakt med medlemsforeningerne er langt vigtigere. 

I JBU mener vi, at den frivillige gren er helt afgørende for, at vi kan opretholde det store aktivitetsniveau, det høje kvalitetsniveau og kontakten til medlemsklubberne. For de frivillige har jo som oftest god kontakt til medlemsklubberne – og dermed til græsrødderne.

Af hensyn til foreningerne skal vi seriøst drøfte, hvordan vi bedst understøtter fodboldens udvikling i fremtiden. Men det betyder samtidig, at vi skal vælge den bedste løsning i en eventuel fusion. 

Og ikke nødvendigvis den model, som blev bragt først på banen.


Med venlig hilsen

Bent Clausen
Næstformand
Jydsk Boldspil-Union